Stueflue - en møgspreder blandt insekter. Fluer og sygdomme

Irriterende og en møgspreder blandt insekter. Men selv om stuefluen er kan sprede alt fra møg til sygdomme spiller den invasive flue også en rolle i økosystemet

Stuefluen – en møgspreder blandt insekter

Af Redaktionen

Den er lille, irriterende og ofte uvelkommen i vores hjem, men stuefluen har været en trofast følgesvend til mennesket i tusinder af år. Med sin evne til at tilpasse sig menneskets levevilkår findes den i dag over hele verden. Men hvad ved vi egentlig om den?

Stuefluen en global passager

Stuefluen (Musca domestica) menes at have sin oprindelse i varmere egne af Asien, men har for længst erobret hele kloden.

Den er i dag en såkaldt kosmopolitisk art – det vil sige, at den lever overalt, hvor mennesker findes. Stuefluen følger os, fordi vi ufrivilligt skaber perfekte betingelser for dens liv og formering. Det gælder især, hvor der er husdyrhold, affald, varme og adgang til organisk materiale.

Selvom stuefluen ikke bider, kan den være en alvorlig smittespreder. Den samler bakterier og vira op med fødderne og sugesnabelen, når den lander på afføring, ådsler eller madrester – og overfører dem derefter til vores mad, bestik og

Stuefluer er kendt for at kunne sprede sygdomme som salmonella, kolera og dysenteri.

Hunnen hos stuefluen parrer sig som regel kun én gang og opbevarer sæden til senere brug. Hun lægger æg i hold på omkring 100 ad gangen på rådnet organisk materiale som madaffald, ådsler eller afføring. Æggene klækkes hurtigt til benløse, hvide larver, også kaldet maddiker. Efter to til fem dages udvikling forvandler larverne sig til rødbrune pupper, der er omkring 8 millimeter lange.

Voksne fluer lever normalt i to til fire uger, men kan gå i dvale om vinteren. De voksne fluer lever af forskellige flydende eller halvflydende stoffer samt faste materialer, der er blevet blødgjort af deres spyt.

Den mest effektive måde at begrænse stuefluer på er at fjerne deres ynglesteder:

Skrald skal i lukkede beholdere
Mad bør dækkes til
Husdyrs områder skal holdes rene
Fluenet og fluefangere kan hjælpe med at holde dem ude

Forebyggelse er nøglen – når først fluerne er indenfor, kan det være svært at slippe af med dem.

En del af økosystemet

Selvom vi helst ser dem et andet sted, spiller stuefluer faktisk en rolle i naturens kredsløb. Larverne er med til at nedbryde organisk materiale, og både larver og voksne fluer er føde for fugle, padder og andre insekter.

Stuefluen er måske uønsket gæst, men dens tilstedeværelse minder os om noget vigtigt: At menneskets affald og livsstil har stor betydning for, hvilke dyr vi tiltrækker – og hvilke vi helst ville undgå.

Stuefluen har en fuldstændig forvandling i sin livscyklus:

Æg – lægges i gødning, affald eller rådnende mad.
Larve – også kaldet maddike; den spiser sig hurtigt stor i det organiske materiale.
Puppe – her omdannes larven til en voksen flue.
Voksen flue – lever typisk i 2–4 uger, men kan nå at lægge op til 500 æg i sin levetid.