Svenske jægere og myndigheder i chok: Den frygtede og yderst smitsomme afrikanske svinepest (SVA) er konstateret i Sverige for første gang
Sverige i chok: Konstaterer afrikansk svinepest
Af Redaktionen
Afrikansk svinepest er i dag blevet påvist i en prøve fra et dødt vildsvin fundet lige sydøst for Fagersta. Afrikansk svinepest er en alvorlig virussygdom, der rammer vildsvin og grise, men den rammer ikke mennesker eller andre dyrearter. Det er i øjeblikket ikke klart, hvordan smitten kom til Sverige.
Det skiver myndighederne i Sverige (SVA).
Siden 25. august er syv vildsvin fundet døde i Fagerstat-distriktet.
Prøver fra endnu et vildsvin er på vej til SVA. De berørte myndigheder arbejder nu på højtryk for at lokalisere, begrænse og bekæmpe smitten. Der vil løbende blive givet mere information.
LÆS MERE OM AFRIKANSK SVINEPEST
– Vi sætter nu den beredskabsplan, vi har haft længe, ud i livet. Vi benytter os også af erfaringer fra andre lande, der har været i en lignende situation, siger Lena Hellqvist Björnerot hos Landbrugsstyrelsen.
Et af de første tiltag bliver, at de ansvarlige myndigheder i samarbejde med jagtorganisationerne, skal finde ud af, hvor stort et område der er blevet ramt.
Det sker ved at søge efter døde vildsvin i kombination med kendskab til vildsvinens hjemområder. Inden for det berørte område vil al adgang i første omgang være forbudt.
Det betyder for eksempel, at man ikke må opholde dig der, plukke bær og svampe, jage, arbejde med skovbrug eller lave andre udendørsaktiviteter. Smitten rammer ikke mennesker eller andre dyrearter, men smitten kan spredes via svinekød eller ved at bære virus på sko, værktøj, køretøjer.
– På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan smitten er kommet ind, men det er et langt spring fra det nærmeste smittede område i Europa, og vi antager derfor, at det er sket gennem mennesker og ikke vildsvin.
Der er i øjeblikket en omfattende smittespredning i Europa. Der er lande, der er lykkedes med at udrydde sygdommen, og det er vores nationale mål.
Det siger Karl Ståhl hos SVA.
Den brede offentlighed og jægere i hele Sverige, men især i det relevante område og i Västmanland, inviteres nu til at indberette fund af døde vildsvin til SVA via www.rapporteravilt.sva.se.
Sveriges Jägerforbund tager fundet af de inficerede vildsvin meget alvorligt og forudsiger, at det komme til at få store konsekvenser for jagten.
– Det kommer til at påvirke jagten på den måde, at man ikke får lov til at slippe hund, som man er vant til. Det må man glemme. Elgjagten i det berørte område bliver også aflyst.
Det siger talsmand fra forbundet Daniel Ligné og påpeger, at man ikke vil risikere at drive vildsvin længere væk fra det ramte område. Han udelukker ikke et totalforbud mod jagt i en periode på to år og går udefra, at ingen hunde kan tillades i området.
Talsmanden for jagtforbundet ved ikke hvordan den frygtede sygdom er havnet i Sverige, men har dog en teori …
– Det, jeg ved, er, at der var et problem med en losseplads i Fagersta, hvor der var vildsvin. Det er sandsynligt, at det kommer derfra på den ene eller anden måde. Det er i hvert fald mit gæt, siger han.
Læs mere netnatur.dk/VILDSVIN