En kvinde fra Gröndal i Stockholm havde en ret uforglemmelig premiere med den første dukkert …
Af Redaktionen
Da hun svømmede ud i vandet følte hun noget bide i sit venstre lår – og det var en bæver, der havde sat tænderne i hende.
– Min første tanke var, at det var en Gedde, der bed mig. Jeg slog ud efter dyret med hånden – og derefter kom der en bæver op til overfladen. Den kikkede kort på mig, og svømmede derefter væk, fortalte kvinden til Aftonbladet.
Bæverens bid var gået meget dybt, og måtte efterfølgende sys på skadestuen.