Corona: Sydafrika lukker ned for indrejse fra lande med særlig høj smitterisiko
Af Redaktionen
Den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa annoncerer national undtagelsestilstand i Sydafrika i et forsøg på at begrænse spredningen af COVID-19.
– Det sker for at beskytte det sydafrikanske samfund mest muligt mod konsekvenserne af koronavirus, lyder det fra den sydafrikanske præsident i nedenstående video.
Landet deler landegrænser med Botswana, Mozambique, Namibia, Eswatini og Zimbabwe og på nuværende tidspunkt ser det ud til at landet lukker for indrejse fra Italien, Iran, Sydkorea, Spanien, Tyskland, USA, Storbritannien og Kina.
Antal af lande berørt af indrejse til Sydafrika forventes at blive justeret i takt med udviklingen i landet, der er begyndt at lukke ned for skoler og besøg i fængslerne.
Sydafrika har på nuværende tidspunkt registreret 61 tilfælde af COVID-19.






