Udenlandske jægere har i 2013 sat ny omsætningsrekord i Sydafrika – for første gang har omsætningen passeret 1 milliard sydafrikanske Rand, hvilket svarer til 0,513 mia. danske kroner …
Af Redaktionen
Ifølge DEA (Department of Environmental Affairs) har der været en jævn stigning i antallet af jægere, som besøger Sydafrika.
I 2013 var antallet af jægere 7.638 personer, og omsætningen var hele 32% højere end i 2012, hvor antallet af jægere endda var højere, nemlig 8.387 personer.
De udenlandske jægere nedlagte til sammen i alt 44.028 stykker vildt, som der blev betalt afgifter for. Dette tal var i 2012 40.866.
Omsætningen er rent faktisk baseret på ren jagt. Almindelige turistindtægter fra jægerne som indkøb af mad, souvenirs, transport og andre turist-aktiviteter er ikke medregnet i omsætningen.
Det store bidrag til den sydafrikanske nationaløkonomi udgør også et væsentligt bidrag til bevarelse af både vildtet, og de områder, som de færdes i. Den øgede turisme er også med til at hæmme krybskytternes aktiviteter, da områderne ikke er så attraktive at bedrive lyssky forretninger i, når jægerne færdes i bushen.
For personer med hang til statistik kan det oplyses, at de største trofæindtægter kom fra hhv. Løve (122,3 mio. Rand), Bøffel (90,9 mio. Rand) og Kudu (62,5 mio. Rand) på trediepladsen.