Læser takker netnatur.dk
Tak til Netnatur
Netnatur modtager både ris og ros med tak. Det har været fremført adskillige gange siden 2001, hvor siden så dagens lys for første gang. De fleste bemærkninger om den redaktionelle kurs overdrages på telefon … eller i bemærkninger på sociale medier. Kun forholdsvist sjældent modtager vi ris og ros i velskrevne mails, der uden redigering er egnet til opdatering på hjemmesiden. Derfor har vi bedt om tilladelse til at bringe den fremsendte mail. Vi er bekendt med læsers navn og har forståelse for ønsket om at afsender ønsker at optræde anonymt.
Kære Netnatur
Hermed en stor tak fordi i som det eneste medie i Danmark stadig taler sagligt for udsætning af fuglevildt, og bruger spalteplads på portrætter af tidligere tiders “rigtige” jægere. Når det glæder mig så meget, er det fordi det virker som om de, som burde, reelt ikke gør noget for på sigt, at bevare retten til jagt på så mange vildtarter som muligt.
Portrætterne glæder mig der hen, at der i dag ikke er nogen, som på samme knivskarpe måde som de gamle, næsten glemte skribenter, formår at beskrive jagtens væsen.
I min tid er jagten på omkring 31 arter som for eksempel vadefugle, grævling, råge, skovskade, hejre, skarv, sæler, egern, forskellige måger, mår og ilder forsvundet som følge af fredning. Dette selv om flere af arterne helt åbenlyst kan bære en jagttid. Desuden er jagten på skovduer i et eller andet omfang ødelagt på grund af ændrede jagttider.
Jagtmåder er ikke længere tilladt, og senest har vi fået et forbud mod anvendelse af blyholdig riffelammunition, selv om det reelt ingen betydning har for noget som helst.
Var det sundhedsskadeligt at spise vildt nedlagt med blyprojektiler, havde Fødevarestyrelsen for længst forbudt anvendelse af hjortevildt til konsum. Forsvaret anvender stadig blyholdig ammunition på deres øvelsesterræner, og det i mængder, som langt overgår jægerne. Hvad med salonriffelammunitionen, er den ikke skadelig for miljøet?
Jo, jægernes politik fremstår rodet og ugennemsigtigt, og det er svært at se en rød tråd i noget som helst. Bemærk for eksempel ulveproblematikken. Først højlydt eufori og accept af ulven. Derefter næsten larmende tavshed. Men mærkelige synspunkter som oprettelse af et faunapoliti og så videre er der ikke mangel på. Og nu ser det ud til, at vi også er ved at miste udsætningsjagten på ænder? Det næste bliver vel fasanerne. Sker det, vil der stort set kun være det tilbage, som kan nedlægges med de blyfri riffelkugler.
Der er ikke noget i verden, som er let, heller ikke at sikre vores jagtmuligheder. Der er heller ikke noget, som er statisk, heller ikke forudsætningerne for jagtudøvelse. At have mistet så meget uden at nogen reelt forklarer, hvad der er gjort for at hindre det, og særligt om der gøres noget for at få en del af det tabte tilbage, er som minimum dårlig kommunikation. Men at fremhæve og være stolt af begrænsninger man selv er gået ind for, det er noget helt andet!
Ja, jeg kunne blive ved, men stopper her. Når jeg ønsker at forblive anonym, er det fordi nogen ved at hører mit navn, angiveligt vil tillægge mig motiver, som jeg ikke har.
Tak til Netnatur fordi i står ved, hvem vi er, og bræk og bræk så længe det varer