Ingen andre steder kan man opleve så mange store kronhjorte, som man kan i Thy – men hvorfor bliver hjortene i denne del af Nordjylland så store?
Thy: Hvorfor er hjortene så store?
Af Redaktionen. Foto gengivet efter Egon Bennestens videootagelse af hjorten, som han kalder Giganten
Engang var kronvildtet væk fra Thy. I dag er det blandt Danmarks stærkeste bestande – og et centralt omdrejningspunkt for både natur og jagt.
Kronvildtet i Thy er en af de mest markante succeshistorier i dansk naturforvaltning. Fra total udryddelse til en stærk bestand i dag er udviklingen gået hurtigt – og har skabt både jagtlige muligheder og nye konflikter.
Hvor kom kronvildtet i Thy fra?
Historien begynder dramatisk. I 1799 beordrede kongen alt fritlevende kronvildt udryddet i Danmark, fordi dyrene skadede landbruget. (Kilde: Nationalpark Thy)
Nord for Limfjorden blev det sidste krondyr skudt i 1874 – og i omkring 100 år var arten helt væk fra Thy.
Genkomsten skyldes ikke én enkelt udsætning, men en kombination af:
- undslupne dyr fra hjortefarme og godser
- naturlig spredning og mindre udsætning
- en ændret holdning til vildt og natur
I 1980’erne var bestanden så stor, at jagten gradvist blev genåbnet.
I dag lever der over 1.700 krondyr i Nationalpark Thy – med tyngdepunkt i de store, uforstyrrede klitområder.
Hvorfor er kronhjortene i Thy så store?
Kronvildtet i Thy er kendt for store hjorte – og det er ikke tilfældigt.
Forklaringen ligger i en kombination af forhold:
1. Store sammenhængende områder
Thy rummer nogle af Danmarks største sammenhængende naturområder. Vel det eneste område i kongeriget, der kan minde lidt om vildmark, selv om det naturligvis ikke lever op til definitionen på oprindelig vildmark. De store, forholdsvis upåvirkede områder giver ro og mulighed for, at hjortene kan blive gamle.
2. Lav forstyrrelse
Store dele af området – især vildtreservater – har begrænset adgang. Mindre forstyrrelse giver bedre trivsel og stærkere dyr, der sjældent stresses.
3. Fødegrundlag
Klitheder, plantager og ikke mindst landbrugsarealer giver varieret føde i god kvalitet året rundt.
4. Forvaltning
Nationalt arbejder man målrettet på at øge andelen af ældre hjorte i bestanden. (Skovdyrkerne)
Det er netop de ældre hjorte (8–12 år), der udvikler de største gevirer og den klassiske “Thy-størrelse” finder man flere steder i landet, hvor kronvildtet forvaltes efter den såkaldte Thy-model … De seneste danmarksrekorder er faktisk nedlagt uden for Thy. Området omkring Jyske ås og Store vildmose fremviser i dag meget store hjorte og på Sjælland er der nedlagt ny rekord for fritlevende kronhjort.
5. Genetik
Af og til fremføres det at kronvildtet i Thy er genetisk er anderledes end det kronvildt, der findes i f.eks. midt- og vestjylland, da bestanden nord for Limfjorden overvejende er grundlagt på dyr, der er opdrættet i farme og i dyrehaver. Dette kan natuligvis ikke udelukkes, men også i andre områder af Danmark, hvor hjortevildtet forvaltes efter Thy-modellen, opleves der i dag kronvildt i størrelse ekstra stor.
Kæmpehjort fra Thy lever efter sin død videre som symbol på forvaltning af kronvildt ud fra Thy-modellen. Billedet er gengivet efter vildtbiolog Egon Bennetsens omfattende materiale fra området. Se oversigt over Egon Bennetsens mange artikler om kronvildt
Jagttid og regulering
Kronvildt er underlagt både nationale og lokale jagttider i Danmark.
Det betyder i praksis:
- Jagttider varierer fra område til område
- Særlige regler gælder i bl.a. omkring Nationalpark Thy
- Visse jagtformer (fx drivjagt) er begrænset i perioder (sgavmst.dk)
Formålet er at sikre:
- en bæredygtig bestand i forhold til natur, landbrug, skovbrug, trafik etc.
- en bedre køns- og aldersfordeling
- større andel af ældre hjorte over otte år
Jagten skal balancere hensynet til landbrug, skovbrug og natur etc.
Kronvildtets rolle forhold til biodivercitet
Kronvildtet er ikke kun et jagtobjekt – det er også en vigtig del af økosystemet.
Dyrene fungerer som “naturplejere”:
- de holder vegetation nede
- de skaber variation i landskabet
- de bidrager til biodiversitet
Ved at æde græsser og vegetation er de med til at bevare det åbne klitlandskab, som ellers ville gro til.
Konflikter og debat
Den voksende bestand er dog ikke uden problemer.
Kronvildt kan:
- forårsage store skader på marker
- beskadige skov ved at skrælle bark af produktionstræer
- skabe konflikter mellem lodsejere og jægere
I nogle områder anslås det, at skader på skov kan påvirke op mod 15 % af produktionen. (Skovdyrkerne)
Derfor er kronvildtforvaltning i dag et af de mest debatterede emner i dansk jagt.
En dansk succeshistorie – med udfordringer
Kronvildtet i Thy er i dag et symbol på, at natur kan vende tilbage, hvis rammerne er til stede.
Fra at være helt væk er arten blevet:
- en af Danmarks stærkeste bestande
- en central jagtart
- en vigtig del af Thys identitet
Men succesen kræver styring. For meget kronvildt giver problemer – for lidt fjerner oplevelsen.
Balancen er – som altid i naturforvaltning – det sværeste.
