Natur- og Miljøklagenævnet underkender Miljøstyrelsens tilladelse til et forurenende stor-havbrug ved øen Endelave ud for Horsens Fjord. En principiel afgørelse og stor sejr for kvaliteten i myndighedernes afgørelser fremover, mener DN …
Af DN
Kvælstof svarende til gyllen fra mere end 30.000 slagtesvin – men hældt direkte ud i havmiljøet. Sådan var udsigterne, da Miljøstyrelsen i maj i år gav tilladelse til det nye havbrug ved Endelave. Det fik blandt andre DN til at klage over miljøgodkendelsen.
I et udkast til afgørelsen underkender et enigt Natur- og Miljøklagenævn i stærkeste opstilling nu tilladelsen, fordi indvirkningen på miljøet fra de op til 2.100 tons årligt producerede fisk var helt utilstrækkeligt belyst i den konsekvensrapport, som virksomheden bag ansøgningen selv havde fået udarbejdet – og fordi der heller ikke er dokumentation for, at udledningen af blandt andet 88 tons kvælstof og 9,6 tons fosfor årligt ikke ville skade et sårbart Natura 2000-område bare 1,3 kilometer derfra.
– Afgørelsen er en stor sejr for kvalitet og konsekvens i de myndighedsafgørelser, som vi skal kunne stole på træffes på et fagligt forsvarligt grundlag. I denne sag har myndighederne helt ukritisk givet tilladelse ud fra en i bedste fald ringe miljøvurdering, som ansøgeren selv udpegede indholdet af, siger havbiolog Henning Mørk Jørgensen.
Ikke styr på strøm og fosfor
Den VVM-rapport, som Miljøstyrelsen byggede tilladelsen på, så helt bort fra udledninger af fosfor og for BI5 – et mål for iltforbruget, når 463 tons organisk stof fra produktionen nedbrydes. Områdets komplekse strømforhold var der heller ikke taget konsekvens af.
– Klagenævnets afgørelse viser, at der skal langt mere grundige konsekvensvurderinger til end den, havbruget havde fået lavet. Det peger positivt fremad. Miljøreglerne er gode nok, de skal bare ikke gradbøjes, siger Henning Mørk Jørgensen og fortsætter:
– Vi har klar forventning om, at sagen får betydning for Miljøstyrelsens ageren i forhold til de mange andre havbrugsprojekter, der ansøges om. Det kan ikke dokumenteres, at forurening fra produktionen ikke gør skade på natur og miljø, og så skal projekterne ikke gennemføres. Der er ganske enkelt ikke råderum til de mængder kvælstof i indre danske farvande.
Tang og muslinger hjælper ikke
For at begrænse belastningen af havmiljøet med de mange tons næringsstoffer, har ejerne af havbruget etableret en produktion af muslinger og tang, såkaldte fangkulturer, som skulle omsætte forureningen.
Men klagenævnet har fundet, at dokumentationen for den metode er alt for dårlig og derfor ikke kan bruges i miljøvurderingen som sikre midler mod forurening.
Ud over DN har også Horsens Kommune, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet og den lokale forening Endelave Hav- og Dambrug – Nej tak klaget over Miljøstyrelsens tilladelse, som altså nu forventes ophævet efter en høring på 14 dage.
