The Hunting Report beretter om to professionelle jægere (PH’er), der er kommet alvorligt til skade i de sidste par dage.
Af Redaktionen
Den første er André van Deventer fra Congo Safaris, der blev angrebet af en anskudt bøffel. Den anden er Stu Taylor fra Kambako Safaris i Mozambique, som ved et uheld er blevet skudt af en klient.
Ifølge Ivena Rossouw Congo Safaris, blev Van Deventer under opfølgning på en anskudt dværg skovbøffel, stanget onsdag den første august 2012.
En klient havde påskudt bøffelen tidligere på dagen, og både klient og PH’er sporede den til et tæt bevokset område med ringe udsyn.
Her ventede bøffelen, der indledte sit angreb fra underskoven blot 20 meter fra de to jægere. Både Van Deventer og klienten skød mod bøffelen, men afstanden var så kort, at tyren nåede frem til Van Deventer, skriver The Hunting Report i et et netop udsendt nyhedsbrev.
Ifølge Rossouw lykkedes det først at få assistance frem til den sårede jæger ved at hugge en sti gennem den tætte skov. Først derefter kunne han bæres ud. Van Deventer blev derefter ført til en klinik i Congo inden han blev transporteret videre til Sydafrika for videre behandling. Han forventes at blive opereret i dag.
The Hunting Report, som servicere jægere der rejser, oplyser, at alle bookede jagter trods uheldet vil blive gennemført som planlagt.
I Mozambique rapportere John “Jumbo” Moore, adm. direktør i Kambako Safaris, at PH Stu Taylor ved et uheld er blevet skudt bagfra af en klient under en jagt lørdag d. 4 august, 2012. Også Taylor blev sendt til behandling i Johannesburg i Sydafrika, hvor han blev opereret søndag d. 5. august
Hans status er ukendt, men Moore lover at sende give flere detaljer om ulykken til The Hunting Report, når der er nyt om Taylors tilstand.