– Et jagttrofæ skal fødes og dø på den frie vildtbane uden nogen sinde at miste sit vilde tilhørsforhold. Det udtaler international kendt og anerkendt trofæopmåler
Tekst: Henning Kørvel 11.02. 2024
Den spanske trofæmåler, Lucas Llanes Borrero har det standpunkt, at et trofædyr skal være født og skydes på fri vildtbane uden nogen sinde at miste ”vildskaben”, og han modsætter sig dermed enhver form for trofæmanipulation, som er udbredt i Sydspanien, og kendes fra navnlig store gevirer fra kronhjorte og mufloner under hegn. For at kunne opmåles, skal dyr skydes på fri vildtbane, og hans filosofi vinder frem. Han er stolt af, at han har fået gjort trofæmåling til et fag i uddannelsen til landskabsingeniører på universitetet i Huelva, hvilket lover godt for Spaniens oprindelige vildt.
Trofævildt skal skydes i fri natur
Af de 62.500 jagttrofæer, der er opmålt officielt i Spanien, har 16% (25.600) ifølge ”Trofeo” (Februar 2024) passeret igennem hænderne på den 65-årige Lucas Llanes Borrero fra den andalusiske trofækommission.
Han er en romantisk jæger, der har det standpunkt, at et jagttrofæ skal fødes og dø på den frie vildtbane uden nogen sinde at miste sit vilde tilhørsforhold.
Altså en klar modstand imod manipulerede jagttrofæer.
”Det ultimative mål med trofæmåling er at få kendskab til udviklingen og virkeligheden, og med et videnskabeligt grundlag af de største arter, hvor et af de primære mål er at beskytte deres genetiske renhed. Trofæmåling er en meget vigtig indikator i forvaltningen af de grænser, der sigter imod at overvinde og afbalancere trofæerne, hvilket betyder forbedring af habitater og bevarelse af territorierne”.
”Samtidig får kendskabet til måleformlerne jægeren til at uddybe sin jagtkultur og sine venatoriske krav. Kort sagt indebærer værdiansættelsen af jagttrofæer en detaljeret registrering af forvaltningen af jagt i Spanien, hvor de miljømæssige variationer, der påvirker vores storvildtfauna over tid, kan fortolkes. Disse aktiver er afgørende for en bedre forståelse af disse levende væseners strukturer og funktion”.
Læs mere på netnatur.dk/JAGTREJSE
Til spørgsmålet, ”om målediplomer forklarer, hvorfor et bestemt dyr fx er en national rekord, eller hvordan dets økosystem har påvirket det”, svarer Lucas Llanes Borrero:
”Det er rigtigt, at filerne i øjeblikket kun viser, om trofæet kommer fra et åbent eller hegnet revir. Men alt hvad der vil florere i trofæets oplysninger, især i dets grad af vildskab og renhed, vil have indflydelse på både etikken i udøvelsen af venatorisk og på de informative data, der skal håndteres af den videnskabelige verden”.
Holdning til trofæjagt under forandring
”Tror du, at den spanske jæger tager trofæmåling alvorligt”?
”Personligt mener jeg, at storvildtjagt i dag er gået fra at være en aktivitet, hvor afsavn og indsats var de mest udtalte kendetegn, til en praksis, hvor det undertiden er nødvendigt at søge en begrundelse, hvis der er en sådan, for jagt på dyr i hegn.
”For hvis vi ikke finder solide argumenter – de økonomiske er kun knyttet til husdyrproduktion – ville det mest etiske være, at denne superintensive husdyrpraksis fik et navn. Og jo før, jo bedre”
”På denne måde vil det være lettere for samfundet at anerkende jagt med stort J som et redskab til forvaltningen af det naturlige miljø, der er involveret i at styrke de søjler, som udviklingen af denne landboverden, som vi alle skal forsøge at bevare, skal baseres på. Og i alt dette skal både National Board for the Homologation of Hunting Trophies (JNHTC) og dets regionale kommissioner fortsat være involveret”.
”Hvad angår den spanske jægers mening, mener jeg, at der i øjeblikket er et vendepunkt i det som følge af den aftale, som JNHTC har indgået i 2013, at godkendte trofæer af enhver art fra hegn ikke vil være berettiget til hverken national eller international registrering.!”
“Kun de jagttrofæer fra den frie vildtbane vil have adgang. Kort sagt er målet at vende tilbage til de oprindelige regler”.
”Men lukker dette ikke døren for ethvert hegnet revir, hvoraf de fleste findes i Sydspanien, selvom de har et passende økosystem, og flere af disse er på flere tusinde hektar. Bør der ikke være undtagelser, afhængig af hegnets størrelse”?
”Jeg forstår, at der er forhold, der kan udfordre begrebet et lukket hegn, især på grund af graden af vildskab i dens fauna, så bør det være en sag, der skal undersøges”.
”CIC mener imidlertid, at jagtindhegninger forhindrer mulighederne for dyrs sæsonbestemte migrationer”.
”Men jeg insisterer på, at der findes ejendomme i det sydlige Spanien, som bør undersøges”.
”Det skal præciseres, at vores mission kun er evaluerende og ikke politimæssig. Når denne forudsætning er etableret, er den første ting at verificere trofæets oprindelse, og om det tilhører den art, som det formodes. Noget, som allerede praktiseres med kronhjorte (Cervus elaphus hispanicus) gennem DNA-test. Også muflons med horn, der er for åbne som argalis horn, afvises på grund af mulig hybrisering”.
” Med undtagelse af spansk ibex – selv om underarterne allerede har differentieret opmåling – ville den mest afgørende procedure med resten af arter – skulle afgøres med DNA-prøver”.
”For at hypermanagagement ikke skal forvride denne praksis, bør de nuværende ledelsesteknikker efter min mening udelukkende sigte imod at forbedre det naturlige miljø”.
”Dyr skal fødes og dø i deres naturlige habitater, og deres medfødte vildskab skal altid respekteres, og de skal til enhver tid være fritaget for enhver form for manipulation. Det er ikke acceptabelt, at trofæet fra et dyr med navn, efternavn, nummerering og endda kaldenavn medtages i rangordning, fordi vi alle er forpligtet til at passe på vores vilde nationale arv”.
Trofæer fra hegn kan ikke få rekordstatus
”Hvilke foranstaltninger har JNHTC truffet for at sikre, at trofæmåling ikke mister sin betydning, eller snarere genvinder sin prestige. Hvis det er op til Dem, hvilke andre foranstaltninger ville De så træffe”?
”Som jeg allerede har redegjort for, vedtog JNHTC på sit møde 16. september 2013 enstemmigt, at fra denne dato vil intet jagttrofæ fra enhver art fra indhegnede revirer kunne opnå status som hverken national eller årlig rekord”.
”En sådan aftale er efter min mening kommet for sent, men heldigvis for mig er den kommet. Og jeg siger dette, fordi det ikke bringer noget nyt under ”den homologerende sol”, fordi CIC – som JNHTC er tilsluttet – altid har krævet, at der i registrene over godkendte trofæer skelnes, om de er fra fri vildtbane eller hegnede revirer, og kun anerkender guldmedaljer eller ekstraordinære trofæer – de såkaldte CIC Grand Pris Awards – fra fri vildtbane, fordi hegn begrænser sæsonbestemte migrationer”.
”Jeg ved ikke, om jeg er romantiker, men jeg har tænkt mig at fortsætte med at flage med jagtflaget i al sin renhed og selvfølgelig for fritlevende dyr. Af alle disse grunde vil jeg foreslå en drastisk jagthygiejne på permanent basis for de svindlere, der misbruger jægere i god tro, og tilbyder manipulerede eller forurenede jagttrofæer”.
”Det glædelige faktum, at homologeringen af jagttrofæer har vakt interesse i universitetsmiljøet førte til, at denne praksis blev betragtet som et emne i kandidatuddannelsen i Game Management på University of Huelva”.
”Som fastansat professor i denne akademiske disciplin – Homologation of Hunting Trophies – var jeg forpligtet til at lave relevante noter, som i den sidste ende udgjorde kimen til min bog ”Manual for the Homologation of Big Game Trophies in Spain”. Mit mål var at træne, undervise og dokumentere, hvilket for mig repræsenterer en anden måde at fortsætte jagten på”.
”Jeg tror, at dets unikke karakter ligger i de fotografiske sekvenser, både i deres udvikling og signalering, og også i de praktiske antagelser, der rejses og løses”.
”Jeg betragter min bog som den bedste på spansk indtil data, fordi den er meget let at forstå og god med hensyn til fotos, der hjælper os til at forstå trinene i opmålingen af trofæerne”.
Ubarmhjertighed over for hybriseringer
”Når et jagttrofæ ikke befinder sig der, hvor det geografisk set er til stede, og at det måske endda har krydset internationale grænser, må vi være ubarmhjertige i dokumentationskravet til dets oprindelse, samt hvis genetisk kontaminering er i horisonten, som vi allerede ser med kronhjorte”.
”At give kunstig farve er blevet betragtet som en synd, så trofæer er homologiseret (opmålt), men med nulværdi for farve. Jeg har også set fint ”tømrerarbejde” med rester fra andre dyr, og med syntetiske materialer har man prøvet at øge omkreds eller bredde af vildsvinetænder og stødtænder fra elefanter. Tillad mig ikke at gå videre for ikke at give flere gode ideer”.
”Du formåede at få ræven godkendt som jagttrofæ i Spanien. Hvordan er foranstaltningen blevet modtaget, især når nogle af dine kolleger betragtede dette som en excentricitet”?
”Faktisk nød jeg i et arti i marken at forberede forundersøgelsen til homologiseing af ræven. Takket være den andalusiske regionale kommission, som vidste, hvordan jeg skulle udføre mit arbejdet korrekt i alle nødvendige fora, gav JNHTC grønt lys til, at ræven officielt blev godkendt i Andalusien fra 1. juli 2010, uanset om fangsten sker i et hvilket som helst land. Således blev den nationale rekord i Barbera de la Conca (Tarragona), som igen indtager andenpladsen på den europæiske rangliste”.
”Siden det første trofæ blev officielt godkendt i oktober 2010 på IV International Fair of Hunting, Fishing and Rural Tourism i Los Barrios (Cadiz) med æresdirektøren for Trofeo som indehaver af trofæet, er der til i dag rigtig mange godkendte trofæer. Derfor må de, der stemplede os som excentriske, have været overbevist af de argumenter, der lå til grund for vores forslag. Sådan har Jose Ramon de Camps Colobart i hvert fald udtalt sig kraftigt i sin mesterlige bog ”El Zorro, Passion pors su Caza”.
Epilog:
Efter CICs regler kan trofæer fra hegn opmåles, men de kan derimod ikke indrangeres på hverken nationale eller internationale trofæoversigter. For store trofæer, som ejerne ønsker, bliver indrangeret på trofæoversigter, skal det oplyses, om trofæerne er skudt under hegn. Revirets navn skal også angives, og med disse stopklodser udelukkes hegnstrofæer således fra at figurere på nationale og internationale trofælister.
Den spanske praksis, hvorefter jagttrofæer fra hegn slet ikke skal kunne opmåles efter CICs regler, er således en overbygning på den hidtidige praksis i CIC.
For navnlig amerikanske jagttrofæer, som opmåles efter SCIs regler, betegnes trofæer fra hegn som ”Estate”, og denne betegnelse signalerer således, at det pågældende trofæ er fra et jagthegn, hvilket efter amerikansk standard ikke diskvalificerer et jagttrofæ.
Henning Kørvel ses her med en fritstående 14-ender kronhjort fra Bonar i det nordlige Spanien. Geviret er i Spanien opmålt til 167 CIC-point, og er således en bronzemedalje. Bronze kræver 165-172,99 CIC-point. Foto: Henning Kørvel
Vildorner skudt under hegn diskvalificeres også af Borrero, fordi de er fra et hegn, og desuden, fordi der manipuleres. Under normale forhold på den frie vildtbane er max. fem procent orner, og på fri vildtbane vil der således aldrig kunne skydes så mange som på fotoet. Foto: Rafael Gutierrez Domingez
Henning Kørvel med stor fritstående råbuk fra Aragonien (Aragon). Den er opmålt til 115,85 CIC-point. I Aragonien skydes der mange bukke med store trofæer, og det samme gælder for Guadalajara, Soria og Burgos. Foto: Henning Kørvel