Af Redaktionen
Anklagemyndigheden ønsker at gøre gældende, at den pågældende hjort er nedlagt på et gods i Sjöbo – hvorimod den sigtede dansker påstår, at den er nedlagt i Jylland.
Ekspert hjortevildt, Anders Jarnemo, har taget en foto af en levende hjort det pågældende sted, og han er 100% sikker på, at der er tale om én og samme hjort. Hertil kommer, at mandens brobizz også indikerer, at han har været i Sverige den pågældende dato. Yderligere kunne anklageren fremlægge bevis i form af en sms-besked, som er skrevet efter at hjorten blev skudt: “… det bedste vildtkød man kan tænke sig, som jeg sælger i stykker”.
I retten kunne Anders Jarnemo fortælle, at et gevir og en opsats ikke blot er et gevir og en opsats. Ikke to er ens, og på den måde fungerer de jo som et fingeraftryk.
Jarnemo har også fotograferet en råbuk på Ållskogs gods, og også denne var at finde i den 36-årige mands fotosamling. Også her er Jarnemo sikker i sin sag. Det er samme råbuk, der optræder på de to billeder.
Den anklages kommentar til ovenstående var, at “hjorten er en helt normal hjort uden abnormiteter, og ligner enhver anden hjort …” og med hensyn til råbukken, så benægtede han, at det var én, som han havde nedlagt – han havde blot afkogt trofæet.
Nettet strammes efterhånden i sagen mod den 36-årige dansker, som havde en ret imponerende trofæsamling på sin facebook profil. Alle fotos vedrørende jagt er efterfølgende sigtelsen blevet slettet på profilen.
Retssagen fortsætter i næste uge.
LÆS OGSÅ: Retssag mod dansk jæger indledt
LÆS OGSÅ: Dansker anklages for krybskytteri på svenske top-trofæer