Udkast til ændring af jagtloven

Forslag til Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning. Se UDKASTET her

1. september 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning

(Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om visse jagtformer, om jagt med visse rovfugle, om tidsbegrænsede initiativer, om fodring af vildt samt ændring af regler om jagttegn og jagtprøver)

§1

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

“1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. 178, side 66.”

2. § 23, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
”Miljø- og fødevareministen kan dog fastsætte nærmere regler om jagt med visse arter af rovfugle.”

3. I § 23, stk. 4, udgår ”herunder regler”.

4. § 27 ændres til:
”§ 27. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om jagtformer, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.”

5. I § 28 indsættes som stk. 2:
”Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fodring, herunder om, hvilke typer foder der kan anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.”

1 J.nr. SVANA-600-00021

6. I § 40, stk. 1, udgår “, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben,”.

7. § 40, stk. 3, ændres til:
”Stk. 3. Jagttegn, der ved påtegning giver tilladelse til jagt med haglgevær, jagtriffel eller bue, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af haglgevær, jagtriffel eller bue, eller uden at have bestået en haglskydeprøve eller riffelprøve har opnået ret til påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med haglgevær eller jagtriffel i henhold til tidligere gældende regler og uden afbrydelse har været optaget i Jagttegnsregistret som jagttegnsberettiget.”

8. § 40, stk. 4, 1. pkt., ændres til:
”Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven, jf. stk. 1, nr. 4, og om haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven, jf. stk. 3.”

9. I § 41, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., ændres ”jagt- eller riffelprøve” til: ” en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3.”

10. Efter § 46 indsættes:
”§ 46 a. Miljø- og fødevareministeren kan under overholdelse af regler fastsat med hjemmel i § 52, stk. 4, nr. 1, fastsætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24, 26, 28 og 30, stk. 1, med henblik på iværksættelse af tidsbegrænsede, nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, – redskaber og -metoder.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere rammer og vilkår for de i stk. 1 nævnte initiativer herunder regler om pligt til indberetning.”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets indhold

Muligheden for at gå på jagt og ad den vej opleve naturen er til stor glæde for mange mennesker. I Danmark indløser cirka 177.000 mennesker hvert år et jagttegn. Regeringen ønsker, at der til stadighed er den rigtige balance mellem på den ene side jægernes muligheder for at udøve jagt og på den anden side hensynet til en bæredygtig forvaltning af vildtet.

Samtidig lægger regeringen vægt på, at en bæredygtig forvaltning af vildtet også tager højde for, at visse vildtarter som f.eks. kronvildt mange steder i landet forårsager omfattende skader på landbrugets afgrøder.

I og omkring mange byer er der desuden stigende problemer med krager og store kolonier af støjende og forurenende fugle som måger og råger til stor gene for de lokale beboere.

Dette lovforslag har til formål at skabe hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler, der tilgodeser ønsket om en bæredygtig og etisk forsvarlig jagt og forvaltning af vildtbestandene, og samtidig søger at sikre, at landbrugets afgrøder bliver påført færrest mulige skader fra vildtet, og at befolkningen visse steder i landet får færre gener fra f.eks. krager eller store kolonier af måger eller råger.

Lovforslaget har derfor til formål at bemyndige miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om iværksættelse af tidsbegrænsede initiativer med henblik på forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildforvaltningsformer, -redskaber og -metoder.

Herudover skal lovforslaget muliggøre forsøg med buejagt på kronvildt og dåvildt.

Desuden har lovforslaget til formål at skabe hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om fodring af vildt og om jagtformer, herunder vil der med lovforslaget blive skabt mulighed for, at der kan fastsættes nærmere regler om jagt med brug af visse arter af rovfugle (falkejagt).

Endvidere foreslås en forenkling af eksisterende bestemmelser om udstedelse af jagttegn og en ændring af den eksisterende bemyndigelse til fastsættelse af regler om jagt- og skydeprøver for at skabe hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at jægere kan gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve uden først at skulle gennemføre en haglskydeprøve.

1.2. Lovforslagets baggrund

De lokale bestande af kronvildt er siden 2004 blevet forvaltet via 12 regionale hjortevildtgrupper bestående af repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer. Forvaltningen har været udført som en kombination af regler om lokale jagttider og frivillige aftaler mellem lokale lodsejere og jægere.

Den samlede bestand af kronvildt har i en årrække været stigende, men stigningen er ikke jævnt fordelt ud over landet. På den ene side har der med held været gjort en stor indsats for at styrke bestanden af kronvildt i de egne af Danmark, hvor bestanden var lille. På den anden side har forvaltningen ført til, at for store bestande af kronvildt giver anledning til udfordringer andre steder i landet. De stigende bestande har øget omfanget af skader på mark og i skov. Kronvildtet forårsager skader på markerne ved at trampe afgrøderne ned og ved at spise afgrøderne. I visse områder i landet er man derfor begyndt at beskytte afgrøderne f.eks. ved opsætning af store hegn, og dyrkning af visse afgrødetyper er ikke længere mulig i de områder, hvor bestanden af kronvildt er størst.

Kronvildtet forårsager skader i skovene ved at skrælle barken af nåletræer, hvilket har konsekvenser for træernes vækst og kvalitet. Kronvildtet kan endvidere forårsage store skader på nyplantet skov, hvor der derfor kræves højere hegn for at holde kronvildtet ude.

Bestandene af kronvildt bærer desuden præg af en uhensigtsmæssig sammensætning, da der sker en markant større afskydning af hjorte end af hinder og kalve, som har resulteret i, at der er mangel på især ældre hjorte i bestandene.

På denne baggrund besluttede miljø- og fødevareministeren i december 2016 at iværksætte en ny model for forvaltning af kronvildt.

Formålet med den nye forvaltningsplan er at sikre flere ældre hjorte i bestandene, sikre en bedre køns- og aldersfordeling i bestandene, sikre færre skader på marker og i skovene, fortsat sikre en etisk jagtudøvelse samt sikre bedre geografisk spredning af bestandene, der bl.a. giver borgerne bedre muligheder for at opleve kronvildtet.

Sammen med allerede gennemførte justeringer af jagttiderne for kronvildt skal dette lovforslag bidrage til en ny og mere formålstjenlig opfyldelse af disse formål og skabe rammerne for den fremtidige forvaltning af kronvildt til gavn for både jægere, lodsejere og borgerne i øvrigt.

Endvidere ønsker regeringen, at der for kronvildt og dåvildt foretages en undersøgelse af, hvorvidt bue kan være et velegnet jagtvåben.

Mange mennesker sætter pris på at overvære shows, hvor falkonerer bruger visse arter af rovfugle til at indfange f.eks. døde smådyr eller råt kød. I lighed med de øvrige nordiske lande, men i modsætning til en række andre europæiske lande som Tyskland og England, har det i Danmark i mange år været forbudt at udøve jagt med rovfugle på andre levende fugle eller smådyr. Regeringen finder, at der skal være mulighed for at udøve jagt med visse rovfugle, herunder til glæde for publikum eller som et middel til at hjælpe de borgere i og omkring byerne, der er stærkt generede af krager og store kolonier af måger og råger.

Endelig ønsker regeringen at imødekomme et ønske fra jægerkredse om, at jægere kan gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve uden først at skulle gennemføre en haglskydeprøve. En lang række jægere har ikke til hensigt at gå på jagt med haglvåben, hvorfor det forekommer overflødigt at skulle gennemføre en haglskydeprøve, før man har mulighed for at gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve, når man ikke ønsker at gå på jagt med haglvåben.

2. Lovforslagetshovedpunkter
2.1 Mulighed for jagt med visse arter af rovfugle
2.1.1 Gældende ret

Efter § 23, stk. 2, i jagt- og vildtforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, må rovfugle og ugler ikke anvendes til jagt, og der kan ikke dispenseres fra dette forbud. Fra 1967 og frem til 1994 var jagt med rovfugle ligeledes forbudt, men der var en dispensationsmulighed, der dog kun blev anvendt ganske få gange. Det nuværende forbud uden mulighed for dispensation har været gældende siden 1994. I medfør af naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven er der tillige udstedt regler, der regulerer hold af vilde fugle i fangenskab.

2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet overvejer, om der ligesom i en del andre lande skal kunne udøves jagt med visse arter af rovfugle i Danmark. Fordele ved denne jagtform er bl.a., at jagten er selektiv, dvs. at der kun efterstræbes et stykke vildt pr. jagtflyvning, vildtudbyttet er beskedent, vildt der ikke nedlægges, efterlades uskadt uden anskydning, jagtudøvelsen er på naturens egne præmisser, der er ikke risiko for personskade, og der er ingen støjgener forbundet med jagten.

Jagt med rovfugle kan omvendt medføre en øget efterspørgsel efter hold af fugle i fangenskab, ligesom der vil være en øget risiko for, at det eksisterende forbud mod indfangning af vildtlevende rovfugle i naturen overtrædes. Endvidere kan eventuel jagt med rovfugle på små arealer øge risikoen for, at jagten foregår på et areal, hvor den pågældende ikke har jagtretten. Endelig skal det sikres, at udenlandske arter af rovfugle, der ikke er hjemmehørende i den danske natur, ikke utilsigtet slipper ud i naturen. Undslupne fugle kan skabe en risiko for såkaldt faunaforurening, hvor f.eks. udenlandske hybridarter af rovfugle etablerer sig i den danske natur og parrer sig med hjemmehørende danske rovfugle.

På baggrund af regeringens ønske om, at der skal skabes mulighed for at udøve jagt med visse arter af rovfugle vil Vildtforvaltningsrådets og andre relevante parters faglige viden blive inddraget i de videre overvejelser.

2.1.3 Lovforslaget

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om jagt med visse arter af rovfugle.

2.2 Våben og ammunition – buejagt på kronvildt og dåvildt
2.2.1 Gældende ret

Efter § 23, stk. 4, fastsætter miljø- og fødevareministeren nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler om salg af visse typer ammunition og regler om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt.

Der er fastsat en række nærmere regler i bekendtgørelse nr. 923 af 27. juni 2016 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.

Bestemmelsen i § 23, stk. 4 stammer fra lov nr. 169 af 6. maj 1993 (FT 1992-93: 105, 1363, 8601, 9022; A577; B1177 – L 18 1992-93 fremsat 7. oktober 1992 – Folketingsåret 1992-93).

Af lovbemærkningerne fra 1992 til bemyndigelsen i den nugældende § 23, stk. 4, fremgår det, at det på daværende tidspunkt blev overvejet, hvorvidt det skulle gøres muligt at anvende bue og pil til jagt. Det er anført, at det var tanken, at man i en periode på 5 år efter lovens ikrafttræden skulle iværksætte en undersøgelse, der kunne be- eller afkræfte påstande om, at buen ikke er et velegnet jagtvåben, og at der efter forsøgsperioden ville blive taget endelig stilling til spørgsmålet.

I forlængelse af denne undersøgelse har det siden 1999 været muligt at anvende bue til jagt på alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 923 af 27. juni 2016.

Det fremgik tillige af lovbemærkningerne fra 1992, at buejagt på vildtarter, der er større end råvildt, ikke tænkes tilladt efter lovens ikrafttræden. Der er som følge af denne lovbemærkning ikke i dag hjemmel til at fastsætte nærmere regler om jagt med bue på vildtarter, der er større end råvildt – det vil sige kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon eller vildsvin.

2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Regeringen ønsker nu, at der skabes mulighed for at undersøge, om bue kan anvendes til jagt på vildtarter, der er større end råvildt. I første omgang ønsker regeringen, at der foretages en undersøgelse af, hvorvidt bue kan være et velegnet jagtvåben til jagt på kronvildt og dåvildt.

2.2.3 Lovforslaget

Det foreslås, at ordlyden af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i § 23, stk. 4, præciseres. Herved gøres det muligt at iværksætte forsøg med buejagt også på vildtarter, der er større end råvildt. I første omgang ønsker regeringen, at der kan igangsættes forsøg med buejagt på kronvildt og råvildt. Der påtænkes derfor iværksat et 4-årigt forsøg med buejagt på kronvildt og dåvildt. Efter forsøgsperioden vil der blive taget stilling til, om der er grundlag for at åbne mulighed for buejagt på kronvildt og dåvildt.

Såfremt der i løbet af forsøgsperioden viser sig at opstå forhold, der ikke er tilsigtet med ændringen, vil der før udløbet af forsøgsperioden blive taget stilling til eventuelle justeringer af ordningen eller et eventuelt ophør af forsøgsordningen.

Forslaget tilsigter herudover ikke at ændre den nugældende retstilstand.

2.3 Jagtformer 2.3.1

Gældende ret

Jagt- og vildtforvaltningslovens kapitel 4 indeholder regler om jagtrettens udøvelse.

Der er fastsat bestemmelser om forbud mod anvendelse af rovfugle og ugler til jagt, forbud mod anvendelse af levende lokkedyr, forbud mod jagt fra motordrevet køretøj og luftfartøj, forbud mod jagt fra motordrevet fartøj på søer og andre ferske vande og forbud mod jagt i umiddelbar nærhed af foderplads.

Herudover indeholder kapitel 4 en række bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, hvilke typer af våben og ammunition, der må anvendes til jagt, anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, og jagt fra platforme og andre kunstige skjul.

Endvidere kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder. Denne bemyndigelse er bl.a. brugt til forbud mod motorbådsjagt i visse områder på fiskeriterritoriet.

2.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer det hensigtsmæssigt – i lighed med den nuværende bestemmelse for fiskeriterritoriet – ligeledes at kunne fastsætte nærmere bestemmelser om brug af særlige jagtformer på øvrige jagtarealer, herunder for eksempel forbyde visse former for jagt på visse lokaliteter på visse tidspunkter af året. Dette vurderes at understøtte en lokalt tilpasset og målrettet jagt- og vildtforvaltning. Jagt- og vildtforvaltningen kan dermed tilpasses specifikke vildtarters forvaltningsmæssige behov. Eksempelvis vil en hensigtsmæssig bestandssammensætning og – størrelse for en art kunne sikres samtidig med, at der tages de fornødne hensyn til resten af bestanden og den øvrige fauna. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.3.3. Lovforslaget

Det foreslås, at miljø- og fødevareministerens nuværende bemyndigelse i lovens § 27 til at fastsætte nærmere regler for brug af særlige jagtformer på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder, udvides til også at omfatte øvrige jagtarealer.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 46 a, der giver hjemmel til at fastsætte regler om iværksættelse af tidsbegrænsede nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber og -metoder.

Hvis resultaterne af for eksempel et lokalt, tidsbegrænset initiativ, jf. forslagets § 46 a, fører til ønske om at fastsætte regler om en særlig jagtform på en bestemt vildtart i et område af landet, skabes der med den foreslåede bemyndigelse i § 27 mulighed for dette.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på mulighederne for at fastsætte særlige regler om jagt på fiskeriterritoriet.

2.4 Fodring af vildt 2.4.1

Gældende ret

Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., at udfodring af vildt med jagt for øje ikke må finde sted. Efter § 28, stk. 1, 2. pkt. må vildt ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.

Loven indeholder ikke andre bestemmelser om foder eller fodring.

2.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Fodring af vildtet har ofte til formål at understøtte en bestand på et areal eller i et område. Hvis der sker intensiv fodring især på små arealer, kan det lokalt medvirke til en ikke-bæredygtig afskydning af vildtet. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte yderligere regler om foder, og hvor der må fodres, vil give mulighed for at sikre en mere etisk forsvarlig og en mere målrettet regulering af fodring. Der vil således bl.a. kunne være behov for at fastsætte bestemmelser om, hvilket foder der må anvendes under hensyntagen til vildtets fordøjelse, og bestemmelser om, i hvilken afstand fra skydetårne og naboskel der må fodres.

Det vurderes, at fastsættelse af nærmere regler om foder og fodring kan bidrage til ønsket om at nedbringe omfanget af vildtets skader på mark og i skov såvel som en mere afbalanceret afskydning særligt på små arealer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 5.

2.4.3 Lovforslaget

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om foder og fodring, herunder om, hvilke typer foder der kan anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.

2.5 Udstedelse af jagttegn

2.5.1 Gældende ret

Efter den nuværende formulering af jagt- og vildtforvaltningslovens § 40, stk. 1, kan jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben, udstedes til personer, som 1) har fast bopæl i Danmark, 2) er fyldt 16 år, 3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed, 4) ved en prøve har godgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og 5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.

Efter § 40, stk. 2, kan jagttegn til personer under 18 år kun udstedes, hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.

Efter indførelsen i 2014 af krav om haglskydeprøve som en del af jagtprøven giver det jagttegn, man får udstedt efter bestået skriftlig og praktisk jagtprøve – og inden bestået haglskydeprøve – imidlertid ikke længere tilladelse til at gå på jagt. Jagttegnet er derfor påtegnet ordlyden ”Dette jagttegn giver ikke tilladelse til at udøve jagt”.

Jagttegnet kan i denne situation alene bruges til indkøb af våben og ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør.

Først når haglskydeprøven er bestået, kan der udstedes et jagttegn, som giver ret til at udøve jagt. Jagttegnet vil være påtegnet ”Haglskydeprøve bestået + prøvedato”.

2.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

For personer, der allerede har bestået haglskydeprøve eller som var jagttegnsberettigede før indførelsen af krav om haglskydeprøve i 2014 giver den gældende formulering af bestemmelsen i § 40, stk. 1, ikke anledning til tvivl.

Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid konstateret, at bestemmelsen med den nuværende formulering “jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbet skydevåben” kan være misvisende for kommende jægere, der endnu ikke har bestået haglskydeprøve.

Det skyldes, at bestemmelsen, der er formuleret før indførelse af krav om haglskydeprøve, har en ordlyd, der kan give kommende jægere anledning til at tro, at de med modtagelsen af jagttegnet umiddelbart har fået adgang til at gå på jagt. Efter bestemmelsens ordlyd er det således jagttegnet, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.

2.5.3 Lovforslaget

Med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1, udgår sætningen “der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben,”. Herved kan der ikke længere opstå den opfattelse, at en bestået jagtprøve umiddelbart giver adgang til jagt med glatløbede skydevåben – dvs. haglvåben – men at et jagttegn i denne situation alene kan bruges til indkøb af våben og ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.

2.6 Påtegning af jagttegn, jagtprøve og skydeprøver 2.6.1

Gældende ret

Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn, jf. lovens § 39.

For at give ret til jagt med skydevåben skal jagttegnet imidlertid være påtegnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 845 af 27. juni 2016 om jagttegn (jagttegnsbekendtgørelsen), hvorefter et jagttegn kan påtegnes en ret til at gå på jagt med henholdsvis haglgevær, jf. § 22, stk. 4, jagtriffel, jf. § 25, stk. 4, eller bue, jf. § 33, stk. 1. Jagttegnet kan indeholde én eller flere af de ovennævnte påtegninger.

Påtegning kan således ske på baggrund af en bestået haglskydeprøve, riffelprøve og/eller buejagtprøve.

Påtegningen kan desuden ske på baggrund af en tilladelse opnået efter de tidligere gældende regler fra før indførelse af krav om haglskydeprøve og riffelprøve.

Det følger af lovens § 40, stk. 3, at jagttegn, der ved en påtegning desuden giver tilladelse til jagt med en jagtriffel, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.

Efter jagt- og vildtforvaltningslovens § 40, stk. 4, fastsætter miljø- og fødevareministeren nærmere regler om jagtprøven og riffelprøven.

Der er fastsat en række nærmere regler om blandt andet jagtprøven, om haglskydeprøven, om riffelprøven og om buejagtprøven i bekendtgørelse nr. 845 af 27. juni 2016 om jagttegn.

Jagtprøven omfatter dels en skriftlig prøve, der består af 40 spørgsmål, hvor aspiranten skal besvare spørgsmål om kendskab til jagttider, jagtret, jagtetik, forsvarlig skudafstand, våbensikkerhed og lignende dels en praktisk prøve i bl.a. våbenhåndtering og afstandsbedømmelse.

Siden 2014 skal aspiranter som en del af jagtprøven endvidere bestå en haglskydeprøve, før vedkommende har tilladelse til at gå på jagt med glatløbede skydevåben. Det fremgår af § 16, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 845 af 27. juni 2016 om jagttegn.

Af bekendtgørelsens § 25, stk. 2 fremgår, at riffelprøve kan aflægges af personer, der har bestået haglskydeprøve.

Tilsvarende fremgår af bekendtgørelsens § 35, stk. 1, at buejagtprøven kun kan aflægges af personer, der har bestået haglskydeprøven.

Indtil 2012 var buejagtprøven reguleret i en særskilt bekendtgørelse om buejagt. Bekendtgørelsen var udstedt med hjemmel i jagt- og vildtforvaltningslovens § 23, stk. 4, hvorefter miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition, der må anvendes.

I 2012 blev bekendtgørelse om buejagt og bekendtgørelse om jagttegn sammenskrevet i bekendtgørelse om jagttegn (BEK nr. 1272 af 17/12 2012). Bekendtgørelse om jagttegn er udstedt med hjemmel i både jagt- og vildtforvaltningslovens § 23, stk. 4, for så vidt angår buejagt og buejagtprøve og § 40, stk. 4, for så vidt angår de øvrige prøver.

2.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det i lovens § 40, stk. 3, præciseres, at jagttegn kun giver tilladelse til jagt med skydevåben, når det af jagttegnet ved en påtegning fremgår, at indehaveren har ret til at udøve jagt med haglvåben, jagtriffel, eller bue, herunder med hvilken type bue.

Regeringen ønsker at imødekomme et ønske fra jægerkredse om, at jægere kan gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve uden først at skulle gennemføre en haglskydeprøve. En lang række jægere har ikke til hensigt at gå på jagt med haglvåben, hvorfor det forekommer overflødigt at skulle gennemføre en haglskydeprøve, før man har mulighed for at gennemføre en riffelprøve eller en buejagtprøve, når man ikke ønsker at gå på jagt med haglvåben.

På den baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at reglerne omformuleres, således at det ved en ændring af § 40, stk. 3, om påtegning vedrørende tilladelse til jagt med jagtriffel tydeliggøres, at haglskydeprøven fremover ikke er en del af den almindelige jagtprøve, som alle jægere skal bestå, for at opnå jagttegn, jf. lovens § 40, stk. 1. nr. 4.

Miljø- og Fødevareministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om prøver samles i § 40, stk. 4, der herefter omfatter alle prøvetyper – jagtprøve, haglskydeprøve, riffelprøve og buejagtprøve.

2.6.3 Lovforslaget

Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 40, stk. 3, udvides, således at reglerne om tilladelse til jagt med forskellige former for jagtvåben og påtegninger på jagttegnet herom samles i § 40, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Endvidere foreslås, at § 40, stk. 3, ændres, således at det tydeliggøres, at jagttegn kun giver tilladelse til jagt med skydevåben, når det af jagttegnet ved en påtegning fremgår, at indehaveren har ret til at udøve jagt med haglvåben, jagtriffel, eller bue, herunder med hvilken type bue, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås, at de hidtil gældende overgangsregler vedrørende tilladelse til jagt med haglgevær eller jagtriffel og påtegning herom opretholdes.

Det foreslås endvidere, at ordlyden af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om jagtprøve og riffelprøve i jagt- og vildtforvaltningslovens § 40, stk. 4, ændres til også at omfatte haglskydeprøve og buejagtprøve og ikke kun jagtprøven og riffelprøven som i dag, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Som følge heraf foreslås ordlyden af § 41, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1.pkt., som vedrører krav om ny prøve, ændret således, at ordene “jagt-eller riffelprøve” erstattes af “en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3”, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved anvendelsesområdet udvides til også at omfatte haglskydeprøve og buejagtprøve.

2.7. Tidsbegrænsede initiativer i forskningsmæssigt øjemed 2.7.1 Gældende ret

Jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk. 1, indeholder i dag hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra en række af lovens bestemmelser. For eksempel kan der gives dispensation fra bestemmelsen om, at jagt kun må finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang eller fra bestemmelsen om, at der ikke må drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 hektar.

2.7.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Regeringen ønsker at skabe mulighed for på forskningsmæssig baggrund at afprøve jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber og -metoder, der ikke eller kun vanskeligt kan iværksættes uden at fravige den nugældende lovgivning.

Der kan for eksempel være tale om afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber eller -metoder i et lokalområde eller i en større egn af landet, som kan berøre en større og ubestemt kreds af jægere. Derfor er det vurderingen, at der ikke i dag er tilstrækkelig klar hjemmel i § 46 til at iværksætte en sådan afprøvning, hvis denne forudsætter, at lovens regler fraviges.

Sådanne initiativer kan gennemføres i tidsbegrænsede perioder. En sådan afprøvning af forskellige virkemidler og værktøjer er dels en forudsætning for udmøntning af miljø- og fødevareministerens model for den fremtidige forvaltning af kronvildt, dels vil initiativerne kunne anvendes til i bredere forstand at medvirke til at styrke den nuværende jagt- og vildtforvaltning gennem afprøvning af nye metoder og virkemidler.

Det er ikke hensigten med forslaget, at der kan gives mulighed for etablering af permanente initiativer. De tidsbegrænsede initiativer skal følges op af en evaluering, der udføres efter forskningsbaserede metoder.

Det er miljø- og fødevareministeren, der på eget initiativ eller på baggrund af indstilling fra Vildtforvaltningsrådet igangsætter de enkelte initiativer. Hvis gennemførelsen af et konkret initiativ i en tidsbegrænset periode kan få betydning for en større, ubestemt kreds af jægere eller andre borgere vil rammerne og de nærmere betingelser i perioden blive fastlagt i bekendtgørelsesform. Det kan for eksempel være ændrede jagttider i perioden eller krav om indberetning af særlige oplysninger om f.eks. vildtudbytte m.v.

2.7.3 Lovforslaget

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fravigelse af lovens § 4, stk. 1, (forbud mod jagt før solopgang og efter solnedgang), § 18, stk. 1 og 2, (jagtbegrænsninger på arealer under 1 ha og 5 ha) § 19, stk. 2, (afstandskrav ved jagt på fiskeriterritoriet), § 23, stk. 1 og 3, (forbud mod jagt med andre midler end skydevåben og mod anvendelse af lokkedyr) § 24 (krav om af egnet apporterende hund), § 26 (jagt fra motordrevet køretøj), § 28 (fodring) og § 30, stk. 1 (hegning) med henblik på iværksættelse af tidsbegrænsede initiativer i forskningsmæssigt øjemed.

Efter forslaget bemyndiges ministeren til i den forbindelse at fastsætte nærmere regler om rammer og vilkår, herunder regler om pligt til indberetning.

Det er hensigten, at initiativerne vil have en varighed på op til 4 år, dog ikke udover den tid, der i det konkrete tilfælde er nødvendig for at opnå den nødvendige forskningsbaserede viden.

3 Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

En senere udmøntning af lovforslagets hjemler til at fastsætte regler om henholdsvis jagtformer og om fodring og om foder forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

En senere udmøntning af lovforslagets hjemmel til at iværksætte tidsbegrænsede initiativer i forskningsmæssigt øjemed forventes at have både administrative og økonomiske konsekvenser for staten, men omfanget afhænger af, hvilke initiativer der i givet fald iværksættes. Der kan således blive behov for at indkøbe forsøgsopsætninger og vurderinger fra forskningsinstitutioner m.v.

Endvidere vil der skulle afsættes personalemæssige ressourcer i forbindelse med dels forberedelse og igangsætning af initiativerne dels efterfølgende evaluering. Endelig vil der i forbindelse med en eventuel adgang til falkejagt skulle afsættes personalemæssige ressourcer til f.eks. administration af falkejagt, samt tilsyn med fuglehold og håndhævelse.

4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dog forventes udmøntningen af lovforslagets hjemler i sammenhæng med andre initiativer at kunne medvirke til at give færre vildtskader på mark og i skov, hvilket vil have positive konsekvenser for de pågældende landbrug og skovbrug. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at fastslå værdien af den forventede reduktion af vildtskader.

5 Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6 Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8 Hørte myndigheder og organisationer

[Indsættes efter høringen]

9 Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovforslagets § 1, nr. 1, nyaffatter fodnoten til lovens titel med henblik på, at noten ajourføres med opdaterede henvisninger til de seneste ændringer af direktiverne.

Til nr. 2

Det skal på baggrund af tilbagemelding fra Vildtforvaltningsrådet og andre relevante parter afklares, hvordan muligheden for jagt med visse arter af rovfugle (“falkejagt”) nærmere bør reguleres og udmøntes, herunder om en sådan mulighed skal betinges af en evaluering efter nogle år med henblik på en stillingtagen til om muligheden fortsat skal kunne anvendes.

Jagt med rovfugle adskiller sig fra den traditionelle jagt med brug af våben. Derfor forventes reguleringen af jagt med rovfugle at ville adskille sig fra den nugældende regulering af den mere traditionelle jagt med brug af våben. Den foreslåede hjemmel til at fastsætte nærmere regler om jagt med visse arter af rovfugle forventes derfor også udmøntet i en særskilt bekendtgørelse.

Der kan f.eks. blive tale om at stille krav om, at der udover sædvanligt jagttegn også skal etableres en særlig uddannelse fulgt af en bestået falkonerprøve. Det skal blandt andet afklares, hvilke rovfugle der kan anvendes og på hvilke betingelser m.v., herunder om der skal stilles krav om særligt sporingsudstyr (gps), og hvilke andre arter rovfuglene må jage.

Herudover skal der sikres et effektivt kontrolsystem, herunder bl.a. krav om dokumentation for den enkelte fugl, der skal sikre, at der ikke holdes rovfugle, der er indfanget i naturen, ligesom der skal føres tilsyn med fuglehold.

Til nr. 3

Efter § 23, stk. 4, fastsætter miljø- og fødevareministeren nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler om salg af visse typer ammunition og regler om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt.

Med hjemmel i bestemmelsen er det i § 4, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 923 af 27. juni 2016 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. fastsat, at alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin må jages med bue.

Det foreslås, at ordene “herunder regler” i lovens § 23, stk. 4, udgår.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne udnyttes til at fastsætte regler om jagt på kronvildt og dåvildt eller andre arter af vildt, der er større end råvildt, med brug af bue.

Den foreslåede justering af § 23, stk. 4, skal give mulighed for, at de hidtidige lovbemærkninger fra 1992 til bemyndigelsen i den nugældende § 23, stk. 4, kan justeres. Af disse lovbemærkninger fremgik, at det skulle gøres muligt at anvende bue og pil til jagt. Det blev anført, at det var tanken, at man i en periode på 5 år efter lovens ikrafttræden skulle iværksætte en undersøgelse, der kunne be- eller afkræfte påstande om, at buen ikke er et velegnet jagtvåben, og at der efter forsøgsperioden ville blive taget endelig stilling til spørgsmålet.

Det fremgik tillige af lovbemærkningerne, at buejagt på vildtarter, der er større end råvildt, ikke tænkes tilladt efter lovens ikrafttræden. Der er som følge af denne lovbemærkning ikke i dag hjemmel til at fastsætte nærmere regler om jagt med bue på vildtarter, der er større end råvildt – det vil sige kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon eller vildsvin.

Med forslaget gives mulighed for, at der kan iværksættes undersøgelser af brug af bue som jagtvåben til jagt på vildtarter, der er større end råvildt. I første omgang ønskes det undersøgt, om buejagt på kronvildt og dåvildt kan være en velegnet jagtmetode.

Erfaringerne fra sådanne undersøgelser vil herefter kunne danne grundlag for at fastsætte permanente regler om jagt på kronvildt og dåvildt eller andre arter af vildt, der er større end råvildt, med brug af bue. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Såfremt der i løbet af forsøgsperioden viser sig at opstå forhold, der ikke er tilsigtet med ændringen, vil der før udløbet af forsøgsperioden blive taget stilling til eventuelle justeringer af ordningen eller et eventuelt ophør af forsøgsordningen.

Forslaget tilsigter herudover ikke at ændre den nugældende retstilstand.

Til nr. 4

Af den gældende § 27 fremgår, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til et forbud mod motorbådsjagt i visse områder på fiskeriterritoriet.

Med den foreslåede ændring udvides bemyndigelsen til, at der også kan fastsættes regler om jagt på andre områder end på fiskeriterritoriet. Den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet opretholdes således uændret.

Den foreslåede bemyndigelse i § 27 til at fastsætte regler om jagtformer tænkes anvendt til at sikre en løbende tilpasning til det aktuelle forvaltningsbehov, herunder særlige forvaltningshensyn for den enkelte art.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 46 a, der giver hjemmel til at fastsætte regler om iværksættelse af tidsbegrænsede nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber og -metoder.

Hvis resultaterne af for eksempel et lokalt, tidsbegrænset initiativ, jf. § 46 a, fører til ønske om at fastsætte regler om en særlig jagtform på en bestemt vildtart i et område af landet, skabes der således med den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 27 mulighed for dette.

Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at forbyde tryk- og drivjagt i kronvildtets brunsttid for at reducere forstyrrelseseffekten som følge af jagt. Bemyndigelsen kan også anvendes til at sikre en mere bæredygtig og forsvarlig afvikling af jagten på andre arter. Hensynet kan både være til den vildtart, der jages, og til andre arter i området – såvel jagtbare som ikke jagtbare.

I perioder og områder, hvor jagt ikke er tilladt, eller hvor den nuværende jagt er særligt forstyrrende, vil man med regler om jagtformer kunne sikre en mere målrettet regulering af jagten. Eksempelvis kunne man i forbindelse med en udvidelse af jagttiden for ræv indskrænke tilladelsen til alene at gælde gravjagt, ligesom man kunne overveje at tillade jagt på kronkalv i februar med vilkår om forbud mod tryk- og drivjagt. Man vil ligeledes for eksempel kunne udføre en mere målrettet forvaltning af mulighederne for jagt på andre arter, hvor bestanden vurderes at være for stor og ønskes reduceret, som eksempelvis grågås.

Ofte vil en intensivering af jagten på en art resultere i forstyrrelse af andre arter, som kan være sårbare for forstyrrelse. Her vil man gennem en regulering af jagtmetoderne kunne beskytte andre arter mod forstyrrelse i de perioder, hvor vildtet er mest sårbart overfor forstyrrelse, f.eks. når vildtet yngler eller fælder.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 28, må udfodring af vildt med jagt for øje ikke finde sted, og vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads. Disse bestemmelser opretholdes uændret.

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om foder og fodring, herunder om, hvilke typer foder der kan anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.

Bemyndigelsen i det foreslåede § 28, stk. 2, tænkes udnyttet til at fastsætte forbud mod visse typer foder – f.eks. kraftfoder og valset korn. Formålet med et sådant forbud er dels en sikring af vildtets sundhed, herunder hensynet til vildtets fordøjelse, og dels en bedre forvaltning af bestanden.

Ved vurderingen af, om der skal fastsættes forbud mod viser fodertyper eller mod at fodre visse steder, kan f.eks. indgå bestandstæthed, områdets bærekapacitet, miljøhensyn og vildtbiologi.

Derudover påtænkes indført regler om afstandskrav for fodring i forhold til naboskel og skydetårne. Et afstandskrav i forhold til naboskel skal medvirke til at minimere omfanget af fodring på små arealer og tæt på naboer, hvor vildtet ”indfodres” fra de omkringliggende arealer. Fastsættelse af et afstandskrav for fodring i nærheden af skydetårne har navnlig til formål at præcisere det nuværende forbud mod at skyde vildtet på eller i umiddelbar nærhed af foderpladsen.

En reduktion af omfanget af fodring på særligt små arealer og fodring i umiddelbar nærhed af skydestiger vil begrænse mulighederne for at overudnytte jagtmulighederne ud over arealets bæreevne. Dette vil være hensigtsmæssigt, både når det gælder afskydning af hjorte og når det gælder afskydning af kronvildt i områder med små bestande, og vil derved medvirke til at sikre en etisk jagtudøvelse.

Bemyndigelsen kan endvidere udnyttes til at fastsætte bestemmelser om den nærmere indretning og udformning af foderpladser og hvordan og med hvilke typer foder, der må fodres.

Med hensyn til regler om foder og fodring kan skelnes mellem ejer og lejer af jagt f.eks. ved fastsættelse af særlige afstandskrav til naboskel for fodring på lejet jagt. Det har erfaringsmæssigt vist sig, at en jagtlejer i mange tilfælde har en mindre tilskyndelse til at medvirke til en langsigtet forvaltning af vildtet i et område. Det kan skyldes, at en jagt ofte lejes for en kort eller kortere årrække, hvorfor et ønske om at optimere jagten i lejeperioden bliver det mest fremtrædende. En ejer har oftest en mere langsigtet interesse i at arbejde for at sikre en fremtidig sund bestand på ejendommen og i nærområdet.

Til nr. 6

Efter den nuværende formulering af jagt- og vildtforvaltningslovens § 40, stk. 1, kan jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben, udstedes til personer, som 1) har fast bopæl i Danmark, 2) er fyldt 16 år, 3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed, 4) ved en prøve har godgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og 5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.

For personer, der allerede har bestået haglskydeprøve eller som var jagttegnsberettigede før indførelsen af krav om haglskydeprøve i 2014 giver den gældende formulering af bestemmelsen i § 40, stk. 1, ikke anledning til tvivl.

Miljø- og Fødevareministeriet har konstateret, at bestemmelsen med den nuværende formulering kan være misvisende for kommende jægere, der endnu ikke har bestået haglskydeprøve. Det skyldes, at bestemmelsen, der er formuleret før indførelse af krav om haglskydeprøve, har en ordlyd, der kan give kommende jægere anledning til at tro, at de med modtagelsen af jagttegnet umiddelbart har fået adgang til at gå på jagt. Efter bestemmelsens ordlyd er det således jagttegnet, “der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben”.

Efter indførelsen i 2014 af krav om haglskydeprøve giver det jagttegn, man får udstedt efter bestået skriftlig og praktisk jagtprøve – og inden bestået haglskydeprøve – imidlertid ikke længere tilladelse til at gå på jagt. Jagtegnet er derfor påtegnet ordlyden ”Dette jagttegn giver ikke tilladelse til at udøve jagt”.

Jagttegnet kan i denne situation alene bruges til indkøb af våben og ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør. Først når haglskydeprøven er bestået kan der udstedes et jagttegn, som giver ret til at udøve jagt. Jagttegnet vil være påtegnet ”Haglskydeprøve bestået + prøvedato”.

Det foreslås derfor, at § 40, stk. 1, ændres, så sætningen “der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben,” udgår. Herved kan der ikke længere opstå den opfattelse, at en bestået jagtprøve umiddelbart giver adgang til jagt med glatløbede skydevåben – dvs. haglvåben – men at et jagttegn i denne situation alene kan bruges til indkøb af våben og ammunition og giver tilladelse til at skyde på skydebane uden instruktør.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 40, stk. 3,hvor det tydeliggøres, at jagttegn kun giver tilladelse til jagt med skydevåben, når det af jagttegnet ved en påtegning fremgår, at indehaveren har ret til at udøve jagt med haglvåben, jagtriffel, eller bue, herunder med hvilken type bue, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 7

Af jagt- og vildtforvaltningslovens § 39 fremgår, at vildt kun må beskydes af personer, der har jagttegn.

For at give ret til jagt med skydevåben skal jagttegnet imidlertid være påtegnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 845 af 27. juni 2016 om jagttegn (jagttegnsbekendtgørelsen), hvorefter et jagttegn kan påtegnes en ret til at gå på jagt med henholdsvis haglgevær, jf. § 22, stk. 4, jagtriffel, jf. § 25, stk. 4, eller bue, jf. § 33, stk. 1. Jagttegnet kan indeholde én eller flere af de ovennævnte påtegninger.

Påtegning kan således ske på baggrund af en bestået haglskydeprøve, riffelprøve og/eller buejagtprøve.

Påtegningen kan desuden ske på baggrund af en tilladelse opnået efter de tidligere gældende regler fra før indførelse af krav om haglskydeprøve og riffelprøve.

Det følger af lovens § 40, stk. 3, at jagttegn, der ved en påtegning desuden giver tilladelse til jagt med en jagtriffel, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.

Med den foreslåede ændring af § 40, stk. 3, angives det nu udtømmende, til hvem et jagttegn med de pågældende påtegninger kan udstedes.

Med den foreslåede henvisning i § 40, stk. 3 til tidligere gældende regler menes for så vidt angår ret til at gå på jagt med haglgevær, at der i 2014 ved indførelse af krav om haglskydeprøve som en del af jagtprøven blev indsat overgangsregler af hensyn til de mange jægere, der havde erhvervet jagttegn efter de hidtidige regler, så disse jægere ikke blev omfattet af det nye krav om at aflægge en haglskydeprøve for at opnå en påtegning på jagttegnet om retten til at udøve hagljagt.

Med henvisningen til tidligere gældende regler for så vidt angår ret til at gå på jagt med jagtriffel menes, at der ved indførsel af krav om riffelprøve i 1994 blev indsat overgangsregler af hensyn til de mange jægere, der havde erhvervet ret til jagt med riffel efter de hidtidige regler.

For at erhverve en påtegning på jagttegnet om ret til at gå på jagt med haglgevær eller riffel efter de tidligere gældende regler er der uændret krav om, at den pågældende uden afbrydelse har været optaget i Jagttegnsregistret som jagttegnsberettiget, siden retten til jagt med haglgevær eller riffel blev opnået.

Den i § 40, stk. 3, nævnte henvisning til tidligere gældende regler er ikke relevant i forhold til buejagt, idet jagt med bue først blev muligt, da bekendtgørelse nr. 240 af 11. april 1999 om buejagt trådte i kraft 1. maj 1999. Der gælder således i denne situation ingen overgangsregler.

Til nr. 8

Det foreslås, at § 40, stk. 4, 1. pkt., fremover nævner såvel jagtprøven, jf. stk. 1, nr. 4, som haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven, jf. stk. 3, og ikke kun nævner jagtprøven og riffelprøven som i dag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.

Til nr. 9

Af den gældende § 41, stk. 3, fremgår, at fornyelse af jagttegn kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.

Tilsvarende fremgår det af den gældende 42, stk. 2, 1.pkt., at generhvervelse af jagttegn, der er inddraget, kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.

Som en konsekvens af den i lovforslagets pkt. 8 foreslåede ændring af ordlyden af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i § 40, stk. 4 til at fastsætte nærmere regler om jagtprøve og riffelprøve ændres til også at omfatte haglskydeprøve og buejagtprøve og ikke kun jagtprøven og riffelprøven som i dag, foreslås ordlyden af § 41, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1.pkt., som vedrører krav om ny prøve, ændret således, at ordene “jagt-eller riffelprøve” erstattes af “en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3”, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved anvendelsesområdet udvides til også at omfatte haglskydeprøve og buejagtprøve.

Til nr. 10

Den foreslåede § 46 a er ny. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljø- og fødevareministeren til under overholdelse af regler fastsat med hjemmel i § 52, stk. 4, nr. 1, at fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1 med henblik på iværksættelse af tidsbegrænsede, nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, – redskaber og -metoder.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de nærmere rammer og vilkår for de i stk. 1 nævnte initiativer herunder regler om pligt til indberetning.

Baggrunden for bestemmelsen er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.2.

Bemyndigelsen i § 46 a tænkes udmøntet således, at eventuelle initiativer alene iværksættes på miljø- og fødevareministerens foranledning, eller på baggrund af en af ministeren godkendt indstilling fra Vildtforvaltningsrådet. Der vil således ikke blive tale om en traditionel forsøgsordning med ansøgningsprocedure, fastsatte kriterier og udvælgelse.

Bemyndigelsen kan alene anvendes til tidsbegrænsede initiativer af op til 4 års varighed, dog ikke længere end den tid, der i det konkrete tilfælde er nødvendig for at opnå de fornødne forskningsmæssige resultater. Hvis der efter en evaluering er ønske om at fortsætte initiativet uændret, skal dette ske ved en egentlig lovændring.

Hvor de forskningsmæssige resultater ikke giver det fornødne grundlag for en kvalificeret evaluering, kan forsøgsperioden i særlige tilfælde forlænges i en kortere periode. Initiativer kan i særlige tilfælde afbrydes før tid uden evaluering, hvis grundlaget for initiativet bortfalder.

Bemyndigelsen kan tænkes anvendt til bl.a. tidsbegrænsede udvidelser af mulighederne for jagtmetoder på visse arter.

Initiativer med udvidelse af mulighederne for jagtmetoder på visse arter kunne eksempelvis være muligheden for at skyde bestemte vildtarter på foderpladser. I udlandet skydes eksempelvis vildsvin ofte på foderpladser for at holde bestanden på et acceptabelt niveau.

For at sikre, at de borgere og herunder jægere, der måtte blive berørt af for eksempel tidsbegrænsede, nye muligheder i forhold til de gældende regler eller eventuelt bliver pålagt tidsbegrænsede restriktioner, bliver bekendt med et igangsat, tidsbegrænset initiativ, vil rammerne og betingelserne for sådanne initiativer, hvis det på baggrund af en konkret vurdering skønnes hensigtsmæssigt, blive fastlagt i bekendtgørelsesform.

Der henvises i den foreslåede ordlyd af § 46 a til lovens § 52, stk. 4, nr. 1, der indeholder hjemmel til at fravige en række af lovens bestemmelser. Henvisningen har til formål at sikre, at en iværksættelse af tidsbegrænsede initiativer overholder Danmarks EU-retlige forpligtelser, det vil sige habitatdirektivet, herunder bilag IV og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der allerede gælder efter lov om jagt- og vildtforvaltning.

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

24