Myndighederne ønsker at se jægerne over skulderen ved udsætning af fuglevildt til jagt. Læs her hvordan
Udsætning: Regler for indberetning
Af Redaktionen på baggrund af MST informationer
Alle, der udsætter fuglevildt, har uanset antallet pligt til at indberette udsætningen senest en uge efter, den har fundet sted.
Kun fasaner, agerhøns og gråænder må udsættes med jagt for øje, men udsætningerne skal indberettes til Miljøstyrelsen.
Baggrunden for, at opdræt og udsætning af fuglevildt skal registreres, er, at myndighederne vil følge med i udsætningens omfang.
Sidste frist for udsætning af fuglevildt
- Fasaner: 31. august
- Gråænder: til 31. juli
- Agerhøns 15. juli
Indberetningen skal ske senest en uge efter udsætningen
Indberetningen til Miljøstyrelsen omfatter art, antal, dato for udsætning og adressen på den ejendom, hvor fuglene er sat ud.
Alle, der udsætter fuglevildt, har uanset antallet pligt til at indberette udsætningen senest en uge efter, den har fundet sted.
Har man udsat fugle, men endnu ikke indberettet, skal man hurtigst muligt få det gjort. Hvis man udsætter mere end 100 fugle, skal man desuden oplyse navn og adresse på den person, som har ansvaret for udsætningen.
Ud over indberetningen til Miljøstyrelsen har man pligt til at føre optegnelser over, hvilke fugle man har udsat og hvor mange, og desuden hvor og hvornår, det er sket.
SE OGSÅ SØGE-RESULTAT på ordet UDSÆTNING
Som en del af optegnelserne skal man udarbejde en kortskitse over udsætningsområdet med markering af, hvor på ejendommen fuglene er sat ud
Desuden skal man skal oplyse navn og adresse på den vildtopdrætter eller den person, som fuglene er anskaffet hos af. Disse detaljerede oplysninger indgår ikke i indberetningen til Miljøstyrelsen, men de skal gemmes i mindst tre år og skal kunne fremvises i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol.
LÆS mere: netnatur.dk/HAGLJAGT
Smitsomme fuglesygdomme som fugleinfluenza og Newcastle Disease er en af årsagerne til kravet om indberetning.
Myndighederne vil dermed være i stand til at bedre at opspore kilden til smitsomme husdyrsygdommene for at kunne bekæmpe dem.
Køber man ænder til udsætning, skal man derfor sikre, at der medfølger et dokument, som viser, at de stammer fra en besætning, der er testet fri for fugleinfluenza.
Fasaner og agerhøns er ikke længere omfattet af et egentligt krav om sygdomstest. Opdrætterne er dog forpligtiget til at kontakte Fødevarestyrelsen, hvis der er tegn på alvorlig sygdom hos de opdrættede fugle.
Kravet gælder ikke kun ved mistanke om fugleinfluenza, men ved alle anmeldepligtige sygdomme.
LÆS også synspunkter, kommentarer og læserbreve om jagt og natur
– herunder også adskillige indlæg om udsætning af vildt
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker.
Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhold