Ulvetracking.dk har meddelt, at de har en lydoptagelse, som de er overbeviste om kan dokumentere, at der nu er ulve-hvalpe i Danmark …
Af Redaktionen
– Det er lykkedes os at optage to hyl, som vi er sikre på er hvalpe. Det er vi selvfølgelig meget beæret over at have fået lov til at opleve, siger Thomas Boesdal til DR MIDT/VEST.
Hvalpenes hyl har samme tone som de voksne – men hylet er for det første lysere, kortere og ikke nær så kraftigt.
Ulvetracking.dk har også talt med flere vidner, som har set ulve med hvalpe i det pågældende område, som ulvetracking.dk i øvrigt ikke ønsker at røbe, hvor er.
Hvalpene vurderes til at være omkring fem måneder gamle
Hvis dette holder stik, så er vi i Danmark nu på vej til at få det første egentlige ulvekoppel i 200 år.