250 svenske ulve har i 2008 dræbt eller lemlæstet ikke mindre end 41 hunde.
Af Redaktionen
I midten af oktober bragte Netnatur.dk en artikel om konfrontationer mellem ulve og tamhunde, især jagthunde i Sverige. Dengang var der i løbet af blot en uge blevet dræbt hele fire hunde i et område nord for Göteborg. Senere den måned kom den svenske konge i kraftig modvind, da han kom for skade, offentligt, at udtrykke forståelse for behovet for en vis regulering af ulve bestanden.
Ikke overraskende røg dyreværnsforeningernes foragelsesbarometer langt op i det røde felt. Men det kan ikke benægtes, at re introduktionen af ulve i et område med en velplejet vildtbestand og høj jagtaktivitet, er opskriften på alle mulige konfrontationer.
Fire dræbte hunde på en uge var godt et nok exceptionelt højt tal, men ifølge det svenske Jagt & Jäger viser den samlede årsopgørelse for 2008, at ulve har dræbt eller lemlæstet ikke mindre end 41 hunde. Et forbløffende stort antal, når det taget i betragtning, at den samlede ulve bestand anslås til totalt 250 dyr.
Når et så forholdsvis begrænset antal ulve kan nedlægge hele 41 hunde, kan man levende forestille sig påvirkningen af elg bestanden og andet vildt og der synes også at være en markant nedgang i antallet af elge i områder med ulve.
Der kan næppe herske tvivl om et stigende behov for en passende regulering af den hastigt voksende ulve bestand, man må blot håbe det ikke kommer så langt som til personskade før der tages effektive skridt!