Dømte i ulvesag nægtet mulighed for alternativ DNA-test, som kan dobbelttjekke, at det var en ulv og ikke en hybrid, som han skød fra sin bil i april 2016
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 136)
Af Redaktionen
Dømte i ulvesag, som har anket sin dom til Vestre Landsret, kunne ikke få udarbejdet alternativ DNA-test af den nedlagte ulv, som han mener er en hybrid.
Den dømte i ulvesagen, Mourits Troldtoft har ikke haft mulighed for at dobbelttjekke om den ulv, som han nedlagde fra sin bil i april måned 2016, vitterlig var en ren ulv, som DNA test fra Det tyske Senckenberg Research Institute ellers påviser.
Det oplyser BT.dk, der skriver, at han har fået nej til at få udleveret vævsprøve fra det dræbte dyr, så han for egne midler kunne få udarbejdet en DNA-test hos et alternativt institut.
Den alternative test ville Troldtoft i givet fald have anvende som materiale i Vestre Landsret, der i september 2019 efterprøver byrettens afgørelse.
Kan dette dokumenteres, at den nedlagte ulv er en hybrid, vil det sandsynligvis få betydning for dommernes afgørelse.
Dog er det ikke lovligt at skyde fra bil og ej heller uden tilladelse tilladt at nedlægge en ulv, der er mistænkt for at være blandet op med hundeblod.
KLIK og læs også. Dømte i ulvesag: Det var det rigtige at gøre i sitautionen
Ifølge BT.dk er den dømte forbløffet over, at Senckenberg Research Institute konkluderer, at der er tale om en 100 procent ren ulv.
Derfor havde han bedt myndighederne om at få udleveret en vævsprøve fra det dræbte dyr.
De danske myndighederne har dog fuld tillid til det anvendte institut og har afslået at udlevere en vævsprøve til den dømte. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 144)