Ulvejagt i Danmark: Hvad kan vi forvente? Formand for foreningen Ulvetid tolker de nye politiske strøminger og ser nærmere på grundlaget for bestandregulerende ulvejagt
Ole Pedersen, formad for Foreningen Ulvetid
Ulvejagt i Danmark: Hvad kan vi forvente?
Indledningsvis skal det slås fast at egentlig jagt – herunder bestandsregulerende jagt – på ulve i Danmark, kun kan praktiseres hvis ulvens fredningsstatus nedgraderes fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” i Habitatdirektivet, OG kun hvis jagten ikke er til hinder for at opnå eller bibeholde gunstig bevaringsstatus.
Vi er vant til at se ulvens fredning i Danmark kædet sammen med EU´s Habitatdirektiv, hvor ulven er ”strengt beskyttet” som en såkaldt bilag 4 art. Det er først her på det sidste, at Bern-konventionen er dukket op i medierne. Det kan virke mærkeligt, at ulven (og mange andre dyr) er beskyttet to forskellige steder.
Bern-konventionen så dagens lys i 1979. I løbet af firserne blev den ratificeret af en lang række lande, herunder alle EU´s medlemslande og Den Europæiske Union (EU).
EU´s Habitatdirektiv kom først til verden i 1992. Habitatdirektivet er mere eller mindre kopieret fra Bern-konventionen, hvilket gør at de overordnede parametre er stort set ens.
EU-kommissionen har i årevis argumenteret for, at der var tilstrækkelige muligheder for at løse problemer med ”problemulve” selv om ulven er ”strengt beskyttet”.
I starten af 2024 vendte EU-kommissionen imidlertid på en tallerken og fremkom med et overraskende forslag om at nedgradere ulvens fredningsstatus fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” under Bern Konventionen.
Når EU interesserer sig for ulvens fredning under Bern-konventionen, skyldes det at kommissionen nu gerne vil have nedgraderet ulvens fredning i Habitatdirektivet. Men da EU har ratificeret Bern-konventionen, kan ulvens fredningsstatus ikke nedgraderes i Habitatdirektivet før den er blevet nedgraderet under Bern-konventionen.
LÆS mere på netnatur.dk/ULV
Status i dag er, at ulvens fredningsstatus blev nedgraderet til ”beskyttet” ved mødet i den Stående Komite d. 3. december. Ændringen i beskyttelsen får virkning fra d. 7. marts.
Men modsat af hvad mange – også landsdækkende medier – skriver har vedtagelsen af nedgraderingen af ulvens fredningsstatus under Bern-konventionen dog ikke nogen praktisk betydning i EU-landene – herunder Danmark – fordi ulven stadig er ”strengt beskyttet” i Habitatdirektivet.
Det må imidlertid nok forventes, at Ursula von der Leyen har planer om at få EU-kommissionen til at foreslå, at ulvens fredningsstatus nedgraderes til ”beskyttet” i Habitatdirektivet også.
I praksis vil EU- kommissionen derfor sandsynligvis stille forslag til Ministerrådet om denne nedgradering. Når og hvis forslaget når til afstemning i Ministerrådet vil det, i følge artikel 19 stk. 2 i Habitatdirektivet, kræve enstemmighed i Ministerrådet. Det bliver en vanskelig opgave ikke mindst fordi, at hvis et land vælger at afstå fra at stemme vil det tælle som ”NEJ” i afstemningen.
Hvis det lykkes for Ursula von der Leyen og EU-kommissionen at få ulven nedgraderet fra Habitatdirektivets bilag 4 (strengt beskyttet) til bilag 5 (beskyttet) vil det efterfølgende være muligt for de enkelte medlemslande at ændre på ulvens beskyttelse.
Det vil i givet fald medføre, at forbud mod forstyrrelser af ynglende dyr og ødelæggelse yngleområder forsvinder. Dette forbud gælder ikke for ”beskyttede” arter, men for ”strengt beskyttet” arter.
I dag hvor ulven er strengt beskyttet, er det muligt at regulere enkelte ”problemulve ” efter ganske bestemte kriterier. Den strenge beskyttelse betyder også at uanset om ulven opnår gunstig bevaringsstatus i Danmark eller ej, vil det ikke være lovligt at drive forvaltningsjagt eller andre former for jagt på ulven.
En arts »bevaringsstatus« anses for »gunstig«, når:
1) data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder
2) artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket
3) der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande
Nedgraderes ulvens fredning til ”beskyttet” i Habitatdirektivet, vil det betyde at myndighederne i hvert enkelt medlemsland kan tillade jagt på ulve, under forudsætning af at det ikke er til hinder for at opnå eller bibeholde gunstig bevaringsstatus.
Med andre ord der kan kun drives bestandsplejende jagt på ulven, hvis den er i gunstig bevaringsstatus.
Omvendt er det ikke et krav at medlemslandene nedgraderer beskyttelsen. F.eks. har Spanien valgt at hæve beskyttelsen for ulvene nord for floden Douro, hvor de ikke er strengt beskyttet i henhold til Habitatdirektivet, men er strengt beskyttet på nationalt plan.
Gunstig bevaringsstatus vurderes både på genetisk niveau og på demografisk niveau.
Den genetiske bevaringsstatus kan vurderes på baggrund af den såkaldte metapopulation. For Danmarks vedkommende vil det ud over ulvene i Danmark være ulvene resten af den Centraleuropæiske lavlandsbestand. For at en bestand er i genetisk gunstig bevaringsstatus skal bestanden bestå af mindst 2.000 ulve. Den genetiske bevaringsstatus er vigtig for at imødegå indavlsproblemer.
Hvad angår den demografiske bevaringsstatus, har det været meget diskuteret om hvorvidt gunstig bevaringsstatus af den danske bestand skulle vurderes i sammenhæng med dele af den tyske bestand. Det er nu blevet afgjort ved EU-domstolen i juli måned.
Dommen fastslår, at en bestand skal vurderes på biogeografisk niveau, men først når det er slået fast, at der er gunstig bevaringsstatus på nationalt og lokalt niveau. For Danmarks vedkommende betyder det, at den demografiske bevaringsstatus skal være gunstig lokalt, nationalt og på biogeografisk plan.
I praksis vil det sandsynligvis blive bestanden på nationalt og lokalt plan, der vil være afgørende for hvornår vi her i Danmark, har gunstig bevaringsstatus.
Spørgsmålet er så hvor mange ulve skal der være i Danmark før vi har gunstig bevaringsstatus. Det tal kendes ikke for nuværende, men det skal nok – efter skribentens egen vurdering – ligge på mellem 100 og 150 individer, måske 200. Det må forventes, at den nationale ulveovervågning fremsætter en vurdering, senest når den danske bestand har nået en størrelse, hvor det er ved at være aktuelt.
Imidlertid har vi i Danmark tilsyneladende stadig et meget udtalt problem, hvad angår kryptisk dødelighed.
Forskerne har i månedsrapporten for oktober nedjusteret antallet af voksne ulve til et sted mellem 22 og 42 fra mellem 31 og 42 i september måned. Disse tal er vigtige, fordi man i forvaltningsmæssig sammenhæng skal bruge forsigtighedsprincippet, hvilket betyder, at den bestandsmæssige status i skrivende stund vil være 22 voksne ulve.
Det store spørgsmål er hvornår vi kan forvente, at ulvene i Danmark opnår gunstig bevaringsstatus? Det korte svar er, at det er der ingen, der ved.
Det er til gengæld sikkert at egentlig jagt, herunder bestandsregulerende jagt, ligger et godt stykke ude i fremtiden.
FØLG debatten på FACEBOOK ved at klikke på blåt ikon
