Marskens enge mister deres værdi som føderige spisekamre og yngleområder for vadefugle. Derfor er der brug for tilskudsordninger, som kan få flere landmænd til at sætte dyr på græs, mener Dansk Ornitologisk Forening.
Af Jan Skriver, dof.dk
Der skal økonomiske gulerødder til at vende de senere års dramatiske udvikling i Vadehavet, hvor bestande af almindelige vadefugle som vibe og strandskade er blevet halveret i løbet af bare 16 år.
I samme periode er hver fjerde rødben forsvundet i Danmarks vigtigste fugleområde, hvis unikke natur vi ellers er forpligtet til at passe på ifølge internationale aftaler og konventioner.
– Vadehavets marsk lider under en katastrofal mangel på husdyr. Vedvarende græsarealer og græssende dyr kan sikre de fugtige enge, som er af vital betydning for en lang række arter af vadefugle. Det er fuglenes fødegrundlag, der er for ringe og som dybest set får fuglerigdommen til at forsvinde, siger Marco Brodde, der er næstformand i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som efterlyser handling og ikke bare hensigtserklæringer fra politisk hold.
– Det er ikke husdyr, der mangler i Danmark, de går bare hjemme i stalden hos landmanden og får bragt og serveret føden, der er slået med maskinkraft. Den driftsform går ud over naturværdierne i marsken i Vadehavet. Derfor må samfundet ændre sine tilskud, så landmændene bliver tilgodeset, hvis de sætter dyr på græs og dermed bidrager til naturens bedste og områdets store biodiversitet. Som landmand i 2013 kan man ikke drive landbrug som i 1940’erne; det må vi som samfund erkende og justere vores tilskudsordninger efter, siger Marco Brodde.
Næstformanden i DOF slår fast, at vibens og strandskadens nedtur og aktuelle krise i den danske del af Vadehavet repræsenterer en alarmerende tilstand i Danmarks måske vigtigste ynglefugleområde, som vi er forpligtet til at passe på ifølge EU’s Natura 2000-bestemmelser og den internationale biodiversitetskonvention.
– Vi er dernede, hvor det går dramatisk ud over ganske almindelige fuglearter som strandskade og vibe, som alle danskere kender. I denne sag slås vi ikke for en sjælden og højt specialiseret fugleart, som kun eksperter kender til. Vi er inde ved benet af vores naturværdier, når vi taler om vibens fald i Vadehavslandet. Og det er og bliver driften af engene, som skal rette op på den katastrofale situation, siger Marco Brodde.
– Det er fint, at der bliver lavet et jordfordelingsprojekt i Tøndermarsken, så landmændene kan rede op med fugtigere og mere fuglerige enge i de vigtigste områder. Og det er fint, at der bliver reguleret ræve i de dele af marsken, hvor rovdyrene har påvirket ynglefuglene negativt. Men i den store sammenhæng er der tale om symptombehandlinger. Vi skal have fødegrundlaget i de fuglerige, fugtige græsenge højnet, så mange arter af vadefugle igen kan leve i store bestande, siger næstformanden i DOF.
Den dramatiske tilbagegang i antallet af ynglende viber, strandskader og rødben i Vadehavet er dokumenteret i kraft af en totaltælling af ynglefuglene i kystområderne og marsken, som DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet lavede i 2012, og hvis facit er kommet ud i år.
Den første tilsvarende totaltælling af Danmarks internationalt set vigtigste fugleområde blev lavet i 1996.
