Efter en vellykket tur i udlandet skal kufferten lukkes – og jo, der kunne da liiiiiiiige blive plads til en kølle – men må man nu også det?
Import af fersk vildtkød til Danmark – hvordan er reglerne?
Af Fødevarestyrelsen
Se her om du som privatperson kan tage fødevarer med hjem fra udlandet – det afhænger nemlig af, hvad du vil tage med og hvor du indfører det fra.
Der er regler for, hvilke fødevarer m.v. du som privatperson må have med hjem til Danmark (indførsel), f.eks. hvis du har været på ferie i udlandet.
Står du i lufthavnen og kommer i tvivl om, hvorvidt du har købt varer, der er ulovlige at indføre, så henvend dig til toldmyndighederne i lufthavnen eller ved grænsen.
Har du ulovlige produkter, vil de blive fjernet og destrueret.
Du kan indføre animalske fødevarer fra andre EU-lande til privat brug uden tilladelse og uden mængdebegrænsning, hvis du indfører fødevarerne i din egen bagage i forbindelse med indrejsen eller i umiddelbar tilknytning til indrejsen, eller hvis du modtager fødevarerne som pakker.
Fødevarerne skal være bestemt til eget brug.
OBS! Hvis der er udbrud af smitsomme dyresygdomme, kan der være fastsat restriktioner for den private indførsel af animalske produkter. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du orienterer dig på denne side:
LÆS MERE: Husdyrsygdomme i udlandet
Fersk vildtkød til Danmark. Regler.
Veterinærmyndighederne i de enkelte EU-lande har den sidste nye information om eventuelle udbrud af dyresygdomme på deres område.
Aktuelle anbefalinger
På grund af forekomst eller udbrud af smitsomme dyresygdomme advarer Fødevarestyrelsen stærkt imod, at du indfører fødevarer eller andre produkter af de dyrearter, der er nævnt nedenfor under de enkelte lande.
Bulgarien
Fødevarer og andre produkter af kvæg (Lumpy Skin Disease)
Estland
Fødevarer og andre produkter af svin, inkl. vildsvin (Afrikansk Svinepest)
Frankrig
Fødevarer og andre produkter af fjerkræ og fuglevildt (Fugleinfluenza)
Grækenland
Fødevarer og andre produkter af kvæg (Lumpy Skin Disease)
Italien (Sardinien)
Fødevarer og andre produkter af svin, inkl. vildsvin (Afrikansk Svinepest)
Kroatien
Fødevarer og andre produkter af svin (Klassisk Svinepest)
Letland
Fødevarer og andre produkter af svin, inkl. vildsvin (Afrikansk Svinepest, Klassisk Svinepest)
Litauen
Fødevarer og andre produkter af svin, inkl. vildsvin (Afrikansk Svinepest)
Polen
Fødevarer og andre produkter af svin, inkl. vildsvin (Afrikansk Svinepest)
Tyskland
Fødevarer og andre produkter af fjerkræ og fuglevildt (Fugleinfluenza)
Ungarn
Fødevarer og andre produkter af fjerkræ og fuglevildt (Fugleinfluenza)
Østrig
Fødevarer og andre produkter af fjerkræ og fuglevildt (Fugleinfluenza)
Lande uden for EU (tredjelande)
For indførsel fra Andorra, Liechtenstein, Norge, San Marino og Schweiz samt fiskevarer fra Færøerne, Grønland og Island se ovenfor.
Skematisk oversigt over reglerne for privat indførsel af animalske produkter fra tredjelande, jf. Forordning (EF) nr. 206/2009:
Produkt | Tilladt mængde |
Kød (bortset fra frølår og tarme), mælk samt produkter af kød eller mælk |
Ikke tilladt |
Rensede ferske fisk, tilberedte eller forarbejdede fiskevarer | Højst 20 kg pr. person eller én fisk uanset vægt²) |
Specialfoder til hunde, katte og fritter, der er påkrævet af medicinske årsager ¹) | Højst to kg per person |
Levende muslinger/østers, æg, ægprodukter, honning, snegle eller frølår | Højst to kg pr. person |
Døde dyr eller del af døde dyr omfattet af KN-kode 0511 *) | Ikke tilladt |
Forarbejdet foder til hunde, katte og fritter (f.eks. tyggeben, dåsefoder og blandinger, som indeholder kød eller mælk) | Ikke tilladt |
¹) Betingelser, der skal være opfyldt: Der skal være tale om færdigpakkede, mærkevare-beskyttede produkter, som er beregnet til direkte salg til den endelige forbruger, og som ikke skal opbevares på køl før åbningen. Emballagen skal være ubrudt, medmindre produktet er i brug.
²) Der gælder ingen mængdebegrænsning ved indførsel af fisk og fiskevarer fra Færøerne, Grønland eller Island, se tabel nedenfor.
*) KN-kode 511 omfatter bl.a.:
0502: Svine- og vildsvinebørster; grævlingehår og andre hår til børstenbinderarbejder; affald af sådanne børster eller hår
0502 10: Svine- og vildsvinebørster samt affald deraf
0504: Tarme, blærer og maver, hele eller stykker heraf, af andre dyr end fisk, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget (TN084)
0505: Skind eller andre dele af fugle med påsiddende fjer eller dun, fjer og dele af fjer (også med klippede kanter) samt dun, rå eller kun rensede, desinficerede eller konserverede; pulver og affald af fjer eller dele af fjer.
OBS vedr. fersk vildtkød til Danmark
Hvis der er udbrud af smitsomme dyresygdomme i et tredjeland, kan der være fastsat restriktioner for import af animalske produkter. I disse tilfælde er privat indførsel heller ikke tilladt.
Du kan se de aktuelle importrestriktioner i Bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner.
Privat indførsel af animalske fødevarer mm. fra Færøerne, Grønland og Island:
Kød (bortset fra frølår og tarme), mælk samt produkter af kød eller mælk |
Højst 10 kg pr. person |
Rensede ferske fisk, tilberedte eller forarbejdede fiskevarer | Ingen begrænsninger |
Levende muslinger/østers, æg, ægprodukter, honning, snegle eller frølår | Højst 10 kg pr. person |
Døde dyr eller dele heraf omfattet KN-kode 0511 | Højst 10 kg pr. person |
Forarbejdet foder til hunde, katte og fritter (f.eks. tyggeben, dåsefoder og blandinger, som indeholder, kød eller mælk) | Højst 10 kg pr. person |
Specialfoder til hunde, katte og fritter, der er påkrævet af medicinske årsager ¹) | Højst 10 kg pr. person |
¹) Betingelser, der skal være opfyldt: Der skal være tale om færdigpakkede mærkevare-beskyttede produkter beregnet til direkte salg til den endelige forbruger, som ikke skal opbevares på køl før åbningen. Emballagen skal være ubrudt, medmindre produktet er i brug.
Det helt korte svar om vildtkød til Danmark
Må jægere tage fersk vildtkød til Danmark fra vildt, som de har skudt i f.eks. Polen eller Sverige?
Ja, det må de som udgangspunkt gerne. Man skal dog altid orientere sig om den aktuelle situation for smitsomme husdyrsygdomme.
For vildsvin gælder særligt, at de skal være undersøgt for trikiner. Man må gerne tage det nedlagte dyr med til Danmark og få dem undersøgt her.
LÆS OGSÅ: Viden om: Trikiner
Jægeren kan også vælge at få det nedlagte dyr undersøgt på et laboratorium i det land, hvor dyret er nedlagt. Undersøgelsen skal foretages på et akkrediteret laboratorium.
Det er jægerens ansvar at sørge for, at vildsvin eller andre arter, der er modtagelige for trikiner, bliver undersøgt.
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol