Et haltende bukkelam foran Netnatur-vinduet den 18. februar startede en lille intern debat. Hvad gør man egentlig, når man ser et lidende dyr uden for jagtsæsonen?
Af Redaktionen
På en sydvendt skråning foran Netnaturs redaktionslokale humpede et bukkelam afsted på den frosne jord.
Det var forløbet det var galt med og dyret slikkede sig på benet, som det næsten ikke kunne støtte på.
Se video optaget med mobiltelefon:
Bukkelammet er fast gæst foran vinduespartiet, hvor det dagligt optræder sammen med en rå og endnu et bukkelam.
Nu var dyret sandsynligvis blevet påkørt og hvad gør man så? Kan man med Dyreværnsloven i hånden aflive et dyr, der lider?
Vi ringede til Naturstyrelsens Sandor Markus Hestbæk, der er vildtkosulent og han er naturligvis bekendt med den slags problematikker og herfra lød det korte svar:
Man kan vælge ét af to
– Man kan vælge at søge en dispensation til at nedlægge et dyr uden for jagtsæsonen. Eller man kan under henvisning til Dyreværnsloven vælge af udfri dyret fra dets lidelser.
– Det kan dog være vanskeligt at vurdere et dyrs tilstand og fordi det halter, er det ikke ensbetydende med, at det er dødsdømt.
– Det bedste råd jeg kan gi’ er at kontakte en schweisshundefører og lade denne vurdere situationen, da denne allerede er bemyndiget til at aflive tilskadekommet vildt uden for jagtsæsonen.
Vælger man Sanders løsningsforslag, slipper man for efterfølgende at skulle overbevise andre om nødvendigheden af aflivningen. Sandor Hestæk Markus har i øvrigt den tommelfingerregel, at man nærmest skal kunne røre ved dyret, før man bør overveje at aflive det. Er dyret i stand til at flygte, bør opgaven som tommelfingerregel overlades til schweisshundefører.
Vildtkonsulenten viste sig at få ret. At et dyr halter, er ikke ensbetydende med, at det er dødsdømt og bør aflives.
Allerede to minutter efter mobiltelefon-optagelsen af det haltede bukkelam, optog vi en ny mobilvideo. Og nu så bukkelammet helt anderledes ud. Ja, nu kunne man faktisk slet ikke se, at det fejlede noget som helst.
Se mobilfoto video:
Hvorfor bukkelammet minutter tidligere reagerede så voldsomt, kan der kun gisnes om. Var det is mellem klovene, der drillede? Var det vokseværk eller var det noget helt tredje. Det kommer der nok aldrig svar på, men vi vil naturligvis holde ekstra godt øje med lammet, når det næste gang kikker ind gennem Netnatur-vinduet.