– Regulering af hjortevildtets jagttid er særdeles virkningsfuldt. Det forklarer Egon Bennetsen, som dermed går i rette med Danmarks Jægerforbund, der hævder det modsatte
Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog
JAGTTID PÅ HJORTE
Det hævdes ofte, at en afkortning af jagttiden ikke har nogen nævneværdig
betydning for afskydningens størrelse.
Det er ikke rigtigt.
Afkortning af jagttiden er nemlig et særdeles virkningsfuldt redskab, hvis afkortningen sker fra den rigtige ende.
Løsningen ligger lige for: Forbyd jagt på kronhjorte før 16/10 og dåhjorte før 1/12.
…
Jagttidens længde og placering
Ved sidste jagttidsændring forsvandt januar jagten på kronhjorte, og jagten i brunsttiden 1/9 – 15/10 blev reduceret til 15 dage, hvor man valgte at beholde den.
Det er naturligvis ikke ligegyldigt, om afkortningen gælder januar måned eller september måned, hvor jagten foregår i brunsten.
I september er bestanden på sit højeste, hjortene er her mindst sky, og de største viser med brøl hvor de er.
Der er med andre ord mange hjorte, som er nemme at skyde.
Helt anderledes i januar.
Måske er kun halvdelen af 2+ hjortene tilbage, det har karakter af tilfældighed at finde dem, vejret er ofte udfordrende, og jagtlyst og jagtindsats er derfor langt lavere i slutningen af sæsonen end i begyndelsen.
Da der var 5 måneders jagttid ville en afkortning med januar måned ikke have haft mærkbar effekt på afskydningen, men det ville en afkortning med september måned.
Løsningen ligger lige for: Forbyd jagt på kronhjorte før 16/10.
At en indskrænkning i jagttiden i brunsten fra 6 uger til 15 dage eventuelt ikke viser noget fald i afskydningen af brunsthjorte, viser bare, at man sagtens kan skyde de tilstedeværende hjorte, der ønskes nedlagt på 15 dage. Der er immervæk 30 morgen- og aftenpürsch/anstand til rådighed
…
Flinterup artikel med
fejl og misfortolkning
I bladet Jæger nr. 9/1019, side 44 fremfører Flinterup en påstand om manglende effekt af afkortning af jagttiden med et eksempel fra afskydningen af dåhjorte i Fåborg – Midtfyn kommune i henholdsvis 2017/18 og 2018/19
Flinterups cirkeldiagrammer herfra ses i Bilag 1. Mine beregninger af antal hjorte ses ved siden af.
Jeg går ud fra Flinterup har sine tal fra Fauna.au.dk/jagt:
De to tabeller herfra har jeg indsat i Bilag 1 med mine sammentællinger ved siden af.
Flinterup skriver: ”Jagttiden på øvrige dåhjorte blev reduceret fra 153 dage til 46 dage og omfatter nu kun oktober måned og de sidste 15 dage i december. En afkortning af jagttiden på dåhjorte med 70 % ville mange forvente skulle medføre reduceret afskydning af hjorte.”
Læg mærke til, at Flinterup her forholder sig til antal hjorte. (2+).
Men i sine cirkeldiagrammer og sin konklusion heraf forholder han sig til hjortenes andel af bestanden, som i princippet ikke siger noget om hjortenes antal.
Flinterup skriver nemlig: ” Det ses, at fordelingen af det nedlagte dåvildt nærmest er upåvirket af 107 dages reduktion i jagttiden på hjort.”
Ved at sammenligne tallene uddraget af Flinterups diagrammer med tallene fra tabellerne fra vildtudbyttestatistikken bemærkes at:
1) Der indgår i 2017/18 220 dådyr totalt i undersøgelsen, og i 2018/19 247 dådyr.
Flinterup har i sit cirkeldiagram fra 2018/19 angivet 274 dådyr, hvilket er en simpel fejlskrivning.
2) I tabellerne er hjorte angivet som 2 +, 1 år og ”ukendt han”.
Men i cirkeldiagrammerne har Flinterup kun medtaget to grupper: Dåhjorte og dåspidshjorte. Han har ikke noget cirkeludsnit med ”Dåhjort ukendt”, selvom han bruger det totale antal dyr som i tabellerne. Det viser sig, at Flinterup uden videre har føjet ”Dåhjort ukendt” til gruppen Dåhjort 2+. Det er naturligvis en grov fejl. Flinterup kender jo netop ikke noget til alderen på gruppen ”Dåhjort ukendt”.
3) Derved ender Flinterup helt fejlagtigt på 64 2+ hjorte i 2018/19. I de 64 dyr er der ialt 11 ”Dåhjorte” (4 Dåhjort (2+) samt 7 ”Dåhjort ukendt”), som i så fald ville være skudt i måneder uden jagttid på 2+ Dåhjorte.
Det er en grov fejl at medtage Dåhjorte 2+, der er skudt uden for jagttiden, når han netop vil måle effekten af en jagttidsreduktion.
Der er totalt nedlagt 400 dådyr i kommunen i 2017/18 og 422 i 2018/19, men heraf udgør det detailindberettede antal dyr kun 55 % i 2017/18 og 59 % i 2018/19
A) Det betyder, at vi mangler oplysninger om køn og alder for næsten halvdelen af dyrene!
B) Dertil kommer at ”Hjorte ukendt” udgør henholdsvis 19 % og 25 % af de detailindberettede hjorte de to år.
Så jeg må konkludere, at materialet viser, at andelen af 2+ hjorte er alt for spinkelt til at uddrage noget som helst.
Det gør Flinterup så alligevel, og kommer frem til, at der blev skudt 64 hjorte (2+) i 2017/18 og 64 hjorte (2+) i 20118/19. Men det er sket med falske sammenlagte værdier af ”Dåhjort 2+” hvor alder – 2+ – er angivet og ”Dåhjort ukendt”, hvor alder netop er ukendt. Det er simpelthen uredeligt!
Hvis man absolut vil sammenholde antallet af 2+ hjorte skudt i de fem lovlige måneder i 2017/18 – 47 stk. -, med 2+ hjorte skudt i de to lovlige måneder i 2018/19 – 35 stk. – er der da tale om et fald på 12 stk. eller 26 %. Her forudsættes at de 16 hjorte fra december alle er skudt i jagttiden 16/12 – 31/12. Ellers bliver faldet endnu større.
Altså nøjagtig det modsatte af hvad Flinterup hævder.
Hvis det viser sig, at en reduktion i jagttiden til 6 uger ikke medfører en ønsket begrænsning i afskydningen af dåhjorte, kan man jo forsøge sig med 4 uger eller 14 dage. Er det et spørgsmål om, at der ikke skydes for mange hjorte, men for mange voksne hjorte (6+), kan man med fordel droppe oktober jagten og starte jagten 1/12, hvorved jagten flyttes ud af brunsten.
I den nordlige del af Thisted kommune hvor jeg bor, har en jagttid på 2+ dåhjorte på 15 dage i tidsrummet 16 – 31/12 vist sig så virkningsfuld, at der bliver skudt alt for få modne dåhjorte, selv om bestanden af dåvildt formentlig er større end kronvildtbestanden. I seks af syv konsortier på NST-arealer, blev der slet ikke skudt dåhjorte i 2018/19, selvom der var 1 hjort til afskydning pr. lejemål!
Så afkortning af jagttiden er et særdeles virkningsfuldt redskab, hvis det bliver forstået og håndteret forstandigt.
 |
 |
Når der i et område med en stor bestand af dåvildt næsten ingen fuldskufler bliver skudt, og de i stedet udvikler sig til ældgamle spøgelseshjorte, som den til højre, er det nok på tide at øge jagttiden.
Talemåden: ”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget” gælder imidlertid også her. Nemlig ved at oldingen til højre nu igen kan skydes som spidshjort og derved får længere jagttid. Man bliver nøjsom, og lærer at glædes ved de små ting!
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 158)
