Det statsfinansierede og digitale medie Vildtinformation virker overbeviste om, at adaptiv vildtforvaltning og samforvaltning vil føre til mere bæredygtig jagt
Vildtinformation ser på adaptiv forvaltning
Indledende Netnatur-kommentar til Vildtinformations artikel om adaptiv forvaltning og samforvaltning. Artikel kan læses herunder.
Vildtforvaltningsrådet er parat til at indføre en helt ny forvaltningsmodel i Danmark med adaptiv forvaltning og krav om tvunget samarbejde over naboskel. Dette sker på trods af, at fagfolk uden for rådet i årevis har påpeget, at tilpassede og lokale jagttider vil være tilstrækkelige til at bringe afskydningen i “mål”.
Det statsfinansierede digitale medie Vildtinformation (læs mere nederst i dette opslag) synes at være på linje med Vildtforvaltningsrådet. I den seneste udgivelse beskrives adaptiv vildtforvaltning og samforvaltning som “bedre og mere effektiv”. Dette synspunkt er dog – efter denne redaktions opfattelse – ubegrundet, da hverken adaptiv vildtforvaltning eller samforvaltning nogensinde er blevet testet under danske forhold. Derfor ved ingen, om forslaget vil være mere effektivt end den nuværende danske jagtmodel.
Vildtinformation inddrager heller ikke de økonomiske konsekvenser ved overgangen til et nyt system, selvom dette er et kardinalpunkt. Udgifterne burde naturligvis tages i betragtning, før samforvaltning og adaptiv forvaltning kan betegnes som bedre og mere effektive løsninger. Vildtforvaltningsrådets anbefalinger virker desuden som en åbenlys bagdørs-invitation til arealbegrænsning. Et tidligere fremført forslag fra Vildtforvaltningsrådet, som dog er afvist hele tre gange af de danske folketingspolitikere.
Vildtinformations inddragelse af kyndige fagfolk uden for Vildtforvaltningsrådets interessegruppe havde været passende i så vigtigt et spørgsmål som overgangen til et helt nyt forvaltningsprincip.
Vildtinformation henvender sig til alle danske jægere – ikke kun de relativt få, der via medlemskab af diverse interesseorganisationer er repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet.
Bemærk i den forbindelse af bladet Vildtinformation er sat i verden for at “styrke kommunikationen til jægerne og skal ses som et supplement til hjemmesiden og styrelsens nyhedsbrev om jagt og vildforvaltning”.
Bladet skal altså ikke ses som et ekko af debatterne i Vildtforvaltningsrådet. Tungen må holdes lige i munden i vigtige politiske spørgsmål, der deler vandene i det danske jagtmiljø. Kun derved kan respekten om Vildtinformation som god idé fastholdes.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
Af Redaktionen. Resume af skrivelse i Vildinformation 2024
Vildtforvaltningsrådet har længe diskuteret hjortevildtets udvikling, men enighed om konkrete tiltag har været svær at opnå.
I 2023 tog formand Jan Eriksen initiativ til at samle de relevante aktører i et forsøg på at skabe en mere dynamisk forvaltningsmodel. Han har derfor indkaldt de regionale hjortevildtgrupper til et seminar i 2024 for at fremme samarbejdet.
Jan Eriksen fremhæver vigtigheden af en adaptiv forvaltning, hvor strategierne tilpasses løbende i takt med udviklingen. Han påpeger, at der er mange misforståelser om adaptiv forvaltning i Danmark, og at erfaringer fra USA og Canada kan være nyttige.
Voksende hjortevildtbestande
Bestandene af kronvildt og dåvildt har været i kraftig vækst gennem flere årtier, og en skæv køns- og alderssammensætning har skubbet yderligere til udviklingen.
Flere landmænd oplever betydelige tab på grund af afgrøder, der trampes ned af hjortevildtet, og skovbruget lider ligeledes under vildtskader. Selv private haveejere begynder at få problemer.
Nøjagtige tal på bestandene findes ikke, men jagtstatistikkerne giver et klart billede af stigningen, men det vurderes, at bestanden af kronvildt er på omkring 30.000 dyr, mens dåvildtbestanden anslås til at være omkring 40.000.
Trofæjagt og foderproblematik
En af de primære årsager til den store bestandstilvækst er den rigelige fødetilgang. Landmændenes marker med efterafgrøder og vintersæd tilbyder hjortene et konstant fødegrundlag, og mange jægere lægger desuden foder ud.
Dertil kommer trofæjagten, hvor mange jægere foretrækker at nedlægge store handyr frem for hinder og kalve. Det resulterer i en unaturligt høj andel af hundyr og kalve, hvilket fremskynder bestandsvæksten yderligere. Vildtforvaltningsrådet anbefaler, at 50 % af de nedlagte dyr er kalve, 25 % hundyr og 25 % handyr, men i praksis er fordelingen skæv.
LÆS mere om HJORTEJAGT
Tilpasning af jagttider og samforvaltning
For at styre bestandsudviklingen vil Vildtforvaltningsrådet og de regionale hjortevildtgrupper arbejde med en revision af jagttiderne. Håbet er at skabe en mere gennemsigtig og effektiv regulering.
En anden løsning er samforvaltning, hvor jægere og lodsejere samarbejder på tværs af ejendomsskel for at koordinere jagterne bedre. Ved at gå bort fra den ensidige trofæjagt og prioritere en mere afbalanceret afskydning kan man opnå en sundere bestandssammensætning.
Endelig påpeger Jan Eriksen behovet for øget oplysning om de negative effekter af vildtfodring. Foder med højt indhold af letfordøjelige kulhydrater kan skade dyrene og reducere deres naturlige græsningsadfærd. Da kronvildt spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at forhindre tilgroning af lysåbne naturområder, er det afgørende at sikre en mere naturlig fødeindtagelse.
Vildtforvaltningsrådet arbejder nu på at omsætte disse overvejelser til konkrete tiltag, der kan bidrage til en ny forvaltning af hjortevildtet i Danmark.
Adaptiv Vildtforvaltning og Samforvaltning ifølge Vildtinformation
KORT FORTALT OM VILDTINFORMATION
Efter nogle års pause genoptog Miljøstyrelsen i 2022 udgivelsen af bladet Vildtinformation én gang om året. Vildtinformation er målrettet jægere og jagtinteresserede i Danmark. Fra 2025 er udgivelsen overtaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Bladet indgår i styrelsens indsats for at styrke kommunikationen til jægerne og skal ses som et supplement til hjemmesiden og styrelsens nyhedsbrev om jagt og vildforvaltning.
