Hvis du overvejer at søge om tilskud til at etablere et minivådområde, er det en god idé at påbegynde planlægningen nu …
Af Miljø og fødevareministeriet / Foto: Robin Grønborg Sand
Det første du skal gøre – efter du har set på udpegningskortet – er at kontakte en oplandskonsulent. Dette gælder især, hvis dine arealer ligger i de potentielt egnede områder (lysegrønne på kortet), fordi der her skal tages nogle prøver.
Vær opmærksom på, at der er nogle betingelser, du skal opfylde for at kunne søge om tilskud. Læs mere om betingelserne i bekendtgørelse og vejledning for minivådområdeordningen.
Kontakt din oplandskonsulent
Oplandskonsulenterne hjælper gratis med rådgivning omkring minivådområder og med at tilvejebringe nødvendig dokumentation mv. Opgaven varetages af SEGES, og i løbet af juni informerer vi på vores hjemmeside lfst.dk om, hvordan du får fat i din oplandskonsulent.
Se udpegningskortet for minivådområder her
Se en forklaring til kortet på vores hjemmeside under Minivådområder
Læs mere om minivådområder her på vores hjemmeside
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til euogerhverv@lfst.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugs- og Fiskeristyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.