Går de danske bukkejægere en lysere tid i møde med adaptiv vildtforvaltning eller har de i princippet åbnet Pandoras æske? Se 10 rejste spørgsmål og vurder selv
Analyse af Netnatur
Indledning til artikelserie om adaptiv Vildtforvaltning
Mange spørgsmål knytter sig til Vildtforvaltningsrådets ønske om at “rulle hele den adaptive vildtforvaltning ud” i forhold til stationært vildt. Det betyder, at jagtpolitikken – hvis det står til Vildtforvaltningsrådet – skal administreres under helt andre forhold end dem vi kender i dag.
Sammenligner vi vildtforvaltning med økonomisk politik, ja så svarer det til, at den nuværende markedsøkonomi skal erstattes med planøkonomi. Lidt ligesom tankegangen i det tidligere Sovjet. Også her var man af den opfattelse, at store samforvaltede kollektiver var at foretrække frem for mindre, privatkontrollerede landbrug, skovbrug og virksomheder etc.
Vildtforvaltningsrådet mener tilsvarende, at Danmark bør opdeles i større rådstyrede enheder på omkring 8.000 ha. Indenfor disse områder skal vildtforvaltningen i princippet administreres på matrikelniveau.
Det er afgørende for vurderingen af den adaptive vildtforvaltning, at den ikke er jægerdomineret. Tværtimod. Rådet skal være inddragende. Og det betyder, at borgere, virksomheder og interesseorganisationer etc. sammen skal blive enige om hvor skabet og jagten skal stå. Hvordan kommer det til at påvirke den såkaldte jagtsag?
Det vil vi forsøge at gøre os selv og læserne klogere på. Sandheden er nemlig, at den adaptive vildtforvaltning på det stationære vildt er et forsøg – uden anvendelig referenceramme for dansk jagtkultur og dansk jagt- og ejendomsret.
Derfor ved vi ikke om jægere går lysere tider i møde – eller om de tværtimod har åbnet Pandoras berømte æske, som er et ” udtrykt brugt om handlinger, som giver helt uoverskuelige problemer. Men vi ved, at der vil rejse sig mange spørgsmål. I relation til bukkejagten har vi gengivet 10 væsentlige, som efter alt at dømme vil være på dagsordenen i fremtidens lokalpolitiske jagtdebatter.
Som afslutning på denne indledning til artiklen kan det anbefales at læse DCE’s hjemmeside og herunder Center for Adaptiv Naturforvaltning eller Vildtforvaltningsrådets forslag til adaptiv forvaltningsplan for ulv i Danmark, som illustrerer principperne i den adaptive tankegang, selv om det vedrører ulv og alså ikke – som i spørgsmålet om jagt på f.eks. hare, agerhøne og hjortevildt – griber ind i spørgsmål om jagt.
Læs mere om adaptiv forvaltning jfr. Vildtforvaltningsrådet
Det er ganske uoverskueligt at tilgå den adaptive vildtforvaltning i blot en enkelt artikel. Man må bryde tankerne ned i forhold til de enkelte jagtformer. Eksemplet er ofte nemmere at forholde sig til end de meget abstrakte ideer og tanker, der ligger bag begrebet adaptiv vildtforvaltning …
Vi må tage tage jagtform for jagtform og placerer dem i det adaptive maskinrum. Herefter vil vi af bedste evne forsøge at uddrage nogle af de spørgsmål, som må rejse sig, når de lokale adaptive råd skal tage stilling til jagt og vildt.
Inden vi begynder, bør vi måske lige starte med at se på hvor mange råd, der kan og skal oprettes i Danmark, hvis “hele den adaptive vildtforvaltning” skal rulles ud, som Vildtforvaltningsrådet anbefaler.
Derfor bør man kaste et blik på oversigt fra Danmarks Statistik. (se bilag nederst i denne artikel) Den viser, at over 80% af det danske areal kan blive påvirket af den adaptive og rådstyrede vildtforvaltning. Det kan betyde, at der skal oprettes hundredvis af lokale samforvaltende råd i Danmark …
I hvert råd skal jægerne være i stand til at “sælge” jagtsagen overfor de øvrige i rådene, som ønsker indflydelse på områdets vildtforvaltning.
Proces i Adaptiv Forvaltning jfr DCE:
Inddragelse af aktører
Enighed om problem og målsætning
Potentielle forvaltningsmuligheder
Udvikling af modelværktøjer
Aftale overvågningsprotokoller og planer
Jægerforbundet, der i høj grad har været med til at bære den adaptive vildtforvaltning frem i Vildtforvaltningsrådet, tror på, at tal kan blive jægernes joker i forvaltningen. Derfor skal der tælles harer, agerhøns og hjortevildt i områderne. Når man har disse tal, kan man beregne, hvor meget man kan og bør nedlægge i forhold til det bestandsmål, som rådet er blevet enige om.
Men spørgsmålet er om Jægerforbundet her taler på samme frekvens, som de øvrige i rådene. Måske har medlemmerne af de nye råd en helt anden opfattelse af natur, vildt og menneskers “ret og pligt” til at forvalte.
Vi ved, at store interesseorganisationer uden for jagtmiljøet, er meget skeptiske overfor adaptiv og målstyret forvaltning. De mener naturen bør gå sin gang og vildtbestandene finde sin egen balance. De skal ikke justeres i forhold til et bestandsmål.
Derfor er det ikke kun vanlige jægerdebatter, som jægerne skal forberede sig på i den adaptive styreform … Det er spørgsmål af en helt anden karakter.
Er jægerne rustet til dette?
Vil de lokale jæger-repræsentanter være i stand til at skabe ordlyd for deres synspunkter? Eller vil de – for nu at anvende et populært udtryk – bliver “savet midt over”, når de møder personer, der måske ser fundamentalt anderledes på vores alle sammens natur?
LÆS også:
Tanker om jægere og konen i muddergrøften
Herunder 10 væsentlige spørgsmål, som jægerne lokalt kan begynde at forberede sig på, når der går lokalpolitik i jagtpolitikken.
- Kan jægerne argumentere for en “naturlig” balance mellem alder og køn i den lokale bestand?
- Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at forvalte råvildtbestanden og skyde “Bambi” om foråret?
- Hvordan fungerer bukkejagt i foråret i praksis som forvaltning? Nedlægges de rigtige dyr?
- Hvordan vil jægerne sandsynliggøre, at de holder sig til den oprindelige intention med bukkejagten og overvejende skyder de svage bukke?
- Hvordan vil jægerne argumentere for, at det er bedst at nedlægge ældre og stærke bukke frem for yngre og måske svagere individer i bestanden?
- Hvordan påvirker bukkejagten den øvrige fauna, der har brug for fred og ro i yngleperioden, som er sammenfaldende med forårsjagten?
- Er det rimeligt, at fuglekiggere og andre udelukkes fra private skove indtil “længe” efter solopgang, når jægerne har mulighed for at indfinde sig i de samme områder allerede før solen står op?
- Hvor og hvornår skal der tillades bukkejagt i det lokale område? (Allerede i dag er der meget forskellige lokale jagttider på kron- og dåvildt afhængig af regionerne)
- Hvis bukkejagten i foråret skal administreres i forhold til et konkret bestandsmål – hvordan sikre man sig, at afskydningen holder sig på sporet og ikke løber løbsk? Skal bukkejægerne SMS-dokumentere deres afskydning? Skal nedlagte bukke straks-indrapporteres på en online-portal? Bør licenser forud for jagten kun tildeles ejendomme, der er særlig velegnet til selektiv afskydning og bestandpleje?
- Hvordan påvirker forårsjagten vildtets adfærd og herunder flugtafstand og andre borgeres mulighed for “tæt på” oplevelser med vores allesammens vildt? Kan de lokale jæger-repræsentanter “sælge” jægersynspunkterne i den lokale presse, som vil blive tiltrukket af de både visionære, men sikkert også konfliktfyldte debatter, der kommer til at udspille sig i den lokale, kollektive samforvaltning?
Spørgsmålene er herover begrænset til 10. Der kan naturligvis rejses mange flere end ovennævnte.
Bemærkes skal det det, at ovennævnte ikke er udtryk for tankespind. Det er spørgsmål, der i årevis har floret i den danske jagt- og naturdebat. Strudsestrategien virker alså ikke. Jagtkritiske borgere, politikere, og organisationer har allerede disse spørgsmål i deres debatkanon.
Det viser sig om ikke andet i de sidste års debat om jagt på stort hjortevildt, men også i debatter om jagt på andre vildtarter.
Ja faktisk har jægerne allerede givet køb på flere af de rejste kritikpunkter og indgået princip-aftale med Danmarks største interesseorganisation for naturbeskyttelse …
Den jagtkritiske organisation har dog i al væsentlighed valgt at holde denne aftale i skuffen. Måske fordi mange af principperne i særlig grad er velegnet til lokale debatter om f.eks. jagt og vildtets flugtafstande etc.
Der er trods alt nemt at få ordlyd for argumentet om, at jagt gør dyrene i lokalområdet natteaktive og fører til sensitive dyr, der flygter på store afstande fordi de forbinder synet af jæger og hunde med noget negativt og farligt …
Læs mere:
Principaftale om jagt: Borgfred eller tikkende bombe?
Det nye i forhold til de ti rejste spørgsmål er at disse nu i et eller andet omfang skal debatteres lokalt.
Det stiller som nævnt store krav til jægernes talegaver og evne til at forstå og læse de videnskabelige rapporter, der kommer til at danne grundlag for mange af de debatter, der vil udspille sig.
Når forårsjagt stadig er tilladt i Danmark, hænger det sammen med, at landbrugere, skovbrugere og jægere i Vildtforvaltningsrådet har evnet at holde debatten indenfor hjemmets fire vægge. Rådet er et “gi og tag råd” – og der er givetvis givet indrømmelser til de mere jagtkritiske medlemmer i rådet for til gengæld at holde bukkejagten fredet.
Når det over hele landet er mulighed for at skyde bukke fra 16.maj til 15. juli hænger det altså sammen med, at jagtsagen kun har en front. Og det er fronten i Vildtforvaltningsrådet.
Fremover skal er kæmpes på hundredvis af fronter. Er jagtsagen rustet til den debat?
Har man et bud på dette eller ønsker man på anden måde at bidrage til debatten om Vildforfatningsrådets ønsker til fremtiden, er man naturligvis meget velkommen til at fremsende et læserbrev til optagelse på Netnatur.
BILAG hentet fra Danmarks Statistik
Læs mere om Adaptiv Vildtforvaltning
 |
|
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
