Myndighederne i England vil regulere omkring 100.000 grævlinge, men mange dyreværnsorganisationer kæmper imod med utraditionelle midler …
Af Redaktionen
Grævlingen har været fredet i Storbritannien siden 1992, men da man mener, at grævlingen er smittebærer af tuberkulose, som smitter kvæget, vil man have nedbragt antallet, som er steget voldsomt siden fredningen.
Reguleringen gik i gang i august flere steder i England. Reguleringen skal pågå i en periode på seks uger, og det er landmændene, der selv betaler for reguleringen.
Myndighederne vil grævlingen til livs på grund af udbrud af tuberkulose blandt kvæg. Både landmænd og myndigheder mener, at sygdommen er spredt af grævlingen.
37.000 køer blev sidste år slået ned på grund af sygdommen. Myndighederne har betalte omkring en milliard kroner som kompensation til landmændene.
Flere brittiske dyreværnsorganisationer protesterer mod reguleringen, som de finder virkningsløs og ubegrundet.
Flere kendte personer er gået ind i sagen, heriblandt også Brian May fra den kendte engelske rockgruppe Queen. Hver nat patruljerer nogle af grupperne i reguleringsområderne og anvender blandt andet vuvuzelaer til at skræmme grævlingerne væk med.