104 dyrebeskyttelsesorganisationer mener, at EU’s ombudsmand favoriserer pelsindustrien og tilsidesætter både borgere og videnskab
104 organisationer klager over pelsdyravl
Af Redaktionen
104 dyrebeskyttelsesorganisationer mener, at Kommissionen favoriserer pelsindustrien og tilsidesætter både borgere og videnskab.
Paraplyorganisationen Eurogroup for Animals har indgivet en klage til EU’s ombudsmand på vegne af 104 europæiske dyrebeskyttelsesorganisationer. Organisationerne mener, at EU-Kommissionen uretmæssigt giver pelsindustrien særlig adgang og indflydelse i behandlingen af borgerforslaget Fur Free Europe.
Borgerinitiativet har ifølge World Animal Protection Danmark samlet over 1,5 millioner underskrifter i 18 EU-lande og opfordrer til et forbud mod pelsdyravl samt import af pels fra mink, ræve, mårhunde og chinchillaer.
Ifølge organisationerne har Kommissionen siden modtagelsen af forslaget fået en vurdering fra EFSA, som konkluderer, at dyrevelfærden ikke kan sikres i den nuværende pelsindustri.
Samtidig kritiseres Kommissionen for at have afholdt lukkede møder med pelsbranchen og for at nægte at udlevere referater og dagsordener. Ifølge kritikerne fokuserer Kommissionen alene på mindre justeringer af den eksisterende produktion – uden at inddrage muligheden for et fuldt forbud.
Organisationerne bag klagen mener, at processen er skæv og mangler gennemsigtighed, og advarer om, at tilliden til EU’s demokratiske beslutningsprocesser kan blive svækket, hvis et eventuelt forbud ikke reelt behandles.
Dansk minkavl
Pelsdyravl – især mink – har historisk haft stor økonomisk betydning i Danmark. I mange år var landet en af verdens førende eksportører af minkskind, og brancheorganisationen Copenhagen Fur var global markedsplads for auktion og handel med skind.
Erhvervet var koncentreret i landdistrikterne og beskæftigede både avlere, ansatte og følgeerhverv. Produktionen var intensiv og foregik i bure, hvilket gennem årene har udløst kritik fra dyreværnsorganisationer.
Corona og masseaflivning
I november 2020 besluttede den danske regering at aflive alle mink i landet på grund af mutationer af covid-19-virus i minkbesætninger. Beslutningen – under statsminister Mette Frederiksen – førte til aflivning af omkring 15 millioner mink og et midlertidigt forbud mod minkavl.
Sagen udviklede sig til en politisk krise, da det viste sig, at der manglede lovhjemmel for dele af beslutningen. Det førte til nedsættelsen af Minkkommissionen, som undersøgte forløbet.
Status i dag
Det midlertidige forbud mod minkavl udløb i 2023, og det er igen lovligt at producere mink i Danmark. Antallet af avlere er dog drastisk reduceret, og branchen er langt fra tidligere tiders omfang.
Pelsdyravl er fortsat genstand for debat – både af hensyn til dyrevelfærd, erhvervsfrihed og Danmarks internationale omdømme. Spørgsmålet er, om erhvervet får en reel genstart – eller om 2020 markerede afslutningen på en æra i dansk landbrugshistorie.
