I gennemsnit skød Egon Bennetsen næsten én ny hjort om dagen med sit video-kamera over en periode på cirka 30 dage. Se oversigt over de imponerende Thy-hjorte her
Tekst og foto: Egon Bennetsen, Vildtbiolog
Antal pladshjorte
I denne kavalkade er medtaget 22 pladshjorte, som jeg i år har filmet i løbet af ca. 30 dage.
Fratrukket dage med regn og tåge, giver det næsten en ny hjort om dagen.
Da jeg går efter brølene, bevirker det, at der er hjorte, jeg har været ved op til 5 gange, selv om jeg prøver at undgå det.
Alle hjorte er- som jeg husker det – på et eller andet tidspunkt filmet inden for skydetid.
Ved pladshjorte forstår jeg her hjorte, som på et eller andet tidspunkt har holdt hinder.
Ud fra iagttagelse af såvel pladshjortenes som bihjortenes udseende og adfærd, er det min vurdering, at langt de fleste af pladshjortene er 6 år eller ældre.
I Hjardemål Klit-området er det næsten udelukkende pladshjortene, der brøler.
Jeg vurderer ud fra brølene, at der er yderligere ca. 10 pladshjorte i området på ca. 2000 ha.
Det giver samlet omkring 30 hjorte, hvilket er uændret i forhold til de seneste 10 år.
Jeg vurderer, at den gennemsnitlige trofæstørrelse for de 10 største hjorte har været svagt faldende over de seneste 10 år.
At jeg på så kort tid har haft så nemt ved at komme på ”skudhold” af så mange af områdets største hjorte, beskriver bedre end noget andet, hvorfor brunstjagt er så ødelæggende for det nationale forvaltningsmål om 5 % voksne hjorte på mindst 8 år.
Bestandens størrelse
Ud fra Skema 1 i bilag 1 i: https://www.netnatur.dk/kronvildtforvaltning-1/ ses, at antallet af hjorte i alderen 6+ i Hjardemål Klit svarer til ca. halvdelen af 6+ hjorte i Skema 1. Med samme fordeling vil det give en totalbestand på 225 hjorte inklusive spidshjorte. Det er et minimumstal, der gælder ved konstant bestand og 5,5 % 8+ hjorte. Da hundyrbestanden i området er stærkt stigende, er bestanden af især unge hjorte også stigende. Hjortebestanden må derfor være større end de nævnte 225 og andelen af ældre hjorte på 8+ år er tilsvarende for nedadgående.
Da afskydningen af hjorte er langt mindre end tilgangen af 2 års hjorte, er den indførte ”mellemhjorte”fredning helt unødvendig og dybt skadelig.
Dels ødelægger den muligheden for at opnå den ønskede aldersfordeling med 5 % 8+ hjorte. Se følgende artikler:
[su_carousel source=”category: 3382″ limit=”100″ link=”attachment” width=”440″ height=”160″ items=”100″ mousewheel=”no” autoplay=”3000″][su_slider source=”category: 3001″ link=”post”][/su_carousel]
https://www.netnatur.dk/kronvildtforvaltning-1/ , https://www.netnatur.dk/mellemhjorte-b-afskydning/ , https://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-et-eksempel/ og https://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-nok-eksempel/
Dels bevirker den på sigt en genetisk forringelse af bestandens kvalitet. Se:
https://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/
Et skøn over totalbestandens størrelse, vil tage udgangspunkt i antal hinder og kalve pr. pladshjort. Det varierer fra 1 til ca. 80.
Det varierer fra hjort til hjort, men det varierer også fra dag til dag for den samme hjort.
Jeg vurderer, at gennemsnittet for de største rudler jeg har set de enkelte hjorte med ligger omkring 25 stk. Det giver umiddelbart en hundyr- og kalvebestand på 750 stk. (30 pladshjorte x 25 hundyr/kalve).
Der er imidlertid et vist gennemtræk af dyr i rudlerne, således at der i løbet af brunstperioden forsvinder hinder og kalve, mens nye kommer til.
Så de 750 hundyr og kalve er minimumstal og den reelle bestand er med stor sandsynlighed væsentlig større.
Groft skønnet er der altså minimum 1000 krondyr på ca. 2000 ha.! En alt for voldsom bestand. Ikke mindst fordi dåvildtbestanden meget vel kan være lige så stor.
En eventuel begrænsning af afskydningen af hinder og dåer med kvoter er derfor helt unødvendig og uforståelig.
Men husk – om muligt – at skyde kalven før hinden – hele sæsonen.
Tilbagemelding
I mangel af mærkede dyr vil det være meget værdifuldt hvis jægere, der nedlægger hjorte med mere end 5 kg trofævægt (friskvægt) vil ulejlige sig med at sende mig et eller flere fotos af hjorten.
Jeg vil så undersøge, om jeg har fotos eller video af hjorten, som jeg vil sende til jægeren.
Det kan sige noget om, hvor stor en andel de pladshjorte, som jeg har filmet, udgør af alle store hjorte, hvad enten de har været der hele tiden, eller er vandret til området efter brunsten.
Da det omvendte også kan være tilfældet, nemlig at de hjorte, som jeg har filmet i Hjardemål Klit er vandret bort fra området, vil jeg være interesseret i henvendelser fra hele Hanherred, Nordthy og Midtthy.
Naturligvis gives diskretion, hvis dette ønskes.
Mail: egonbennetsen@hotmail.com
På forhånd tak – og knæk & bræk.
M2E75L124-125R397B367