Virker stålhagl bedre … eller dårligere end dets renommé. 40 års forskning kommer med et kvalificeret svar
Hvordan virker stålhagl: 40 års forskning giver svaret
Af Redaktionen
Stålhagl har i årtier været udskældt blandt mange jægere, som har ment, at de giver flere anskydninger og dårligere dræbeevne end traditionelle blyhagl. Men omfattende amerikansk forskning peger på, at kritikken langt fra stemmer overens med virkeligheden.
Det skriver ballistikspecialisten Tom Roster i en analyse offentliggjort af Outdoor Life.
Stålhagl er i dag verdens mest anvendte giftfri hagltype, og ifølge Tom Roster skyldes meget af den fortsatte kritik bygger på gamle erfaringer og rygter snarere end på moderne dokumenteret forskning.
Roster har gennem mere end 40 år arbejdet med test af haglammunition og har været involveret i nogle af verdens største undersøgelser af bly- og stålhagls effektivitet på fuglevildt.
Forskningsprojektet omfattede blandt andet røntgenundersøgelser og obduktioner af omkring 26.000 fugle – herunder ænder, gæs, fasaner, duer, vagtler og kalkuner. Samtidig blev mere end 25.000 patroner testet.
Ingen dokumentation for flere anskydninger
Et af de mest opsigtsvækkende resultater handler om anskydninger. Ifølge Tom Roster viste de store felttests nemlig ikke, at stålhagl gav flere anskydninger end blyhagl.
– “Steel shot did not prove to produce higher wounding losses than lead shot,” skriver han direkte i analysen.
I testene lå anskydningsprocenten ved jagt på ænder mellem 30 og 50 yards på cirka 34 procent både for bly og stål. Tungsten-kompositter klarede sig lidt bedre, mens vismuth faktisk gav flere anskydninger end stålhagl.
Ifølge Roster brugte mange jægere dog flere patroner med stål. Forklaringen var især, at skytterne missede flere skud – ikke at fuglene blev dårligere dræbt.
Stålhagl kræver præcision
Forskeren peger på, at stålhagl opfører sig anderledes end bly. Da stålhagl er hårdere og holder deres runde form gennem løbet, giver de ofte smallere og kortere haglsværme end bly. Derfor kræver stålhagl mere præcise skud og korrekt tilpasning af choke og haglstørrelse.
Samtidig advarer han mod den ofte gentagne påstand om, at jægere kun bør bruge åbne chokes til stålhagl.
Ifølge undersøgelserne giver åbne chokes utilstrækkelig hagltæthed på længere afstande – præcis som med blyhagl.
Læs mere på netnatur.dk/ANDEJAGT
Undersøgelserne viste også, at mange jægere sandsynligvis anvender for små hagl til især større fuglevildt.
Til store ænder viste stålhagl nr. 2 sig mest effektive, mens store canadagæs krævede BBB-stål for optimal effekt. Fasaner viste sig samtidig at være betydeligt vanskeligere at nedlægge effektivt, end mange jægere forventer.
Høj hastighed gav ikke bedre effekt
Moderne patroner markedsføres ofte med meget høje udgangshastigheder, men også her gik forskningsresultaterne imod mange forestillinger blandt jægere.
Ifølge Tom Roster gav hastigheder over cirka 1400 fps ingen reel forbedring af dræbeevnen på fuglevildt. Til gengæld steg både rekyl, belastning af våben og risikoen for dårligere haglsværme markant.
Han konkluderer derfor, at moderate hastigheder ofte fungerer mindst lige så godt som ekstremt hurtige patroner.
Moderne våben er bygget til stålhagl
Ifølge analysen har moderne haglgeværer og chokesystemer i dag langt bedre mulighed for at håndtere hårde haglmaterialer end tidligere generationer af våben.
Det betyder, at mange af de gamle bekymringer om løbsskader og farlige trykforhold i dag er væsentligt mindre relevante på moderne våben.
Tom Roster konkluderer samlet, at stålhagl fungerer effektivt, når haglstørrelse, choke og skudafstand tilpasses korrekt til den konkrete jagtform.
Derfor blev stålhagl indført
Overgangen fra bly til stålhagl og andre giftfri hagltyper skyldes især miljøhensyn. Bly fra haglpatroner kan ophobes i naturen, hvor især ænder, svaner og andre fugle risikerer blyforgiftning ved at optage hagl fra sø- og vådområder.
Danmark var blandt de første lande i verden til at indføre omfattende begrænsninger på brugen af blyhagl, og i dag anvendes stålhagl bredt over store dele af Europa og Nordamerika.
Udviklingen af moderne stålhaglpatroner har samtidig ændret meget siden de første generationer i 1980’erne. Nutidens patroner giver generelt bedre haglsværme, højere kvalitet og langt mere ensartet præstation end tidligere.
