.416 Rigby – safari-klassikeren over dem alle

.416 Rigby var den første repeter-riffel med cordit som drivmiddel i patronen. Våbnet var til safari-brug på “dangerous game” vildtarter

Af Peter Thisted

.416 Rigby (10.6×74 mm) så dagens lys helt tilbage i 1911, hvor John Rigby & Co. udviklede patronen til “dangerous game” kategorien.

Riflerne, som Rigby & Co. byggede, var i begyndelsen baseret på Mausers magnum låsesystem, men senere designede John Rigby dog også rifler med en lås i standard-længde. Det var blandt andet denne riffel-type, som den legendariske storvildtjæger Harry Selby anvendte på det afrikanske kontinent.

Historien bag .416

Grundlaget for, at man overhovedet kunne udvikle kaliber .416 skyldes dels opfindelsen af cordit, som englænderne udviklede i 1889 og så naturligvis den tyske Mauser M98 med magasin, der som navnet antyder, blev introduceret i 1898.

Paul Mauser’s magasinsystem er stadigt den dag i dag det mest udbredt system i moderne våben hos fabrikanter som bl.a. Dumoulin-Herstal, CZ, Holland & Holland, Kimber, Rigby, Ruger, Winchester og så naturligvis Mauser.

Sortkrudt, som var det eneste man anvendte indtil da, kunne ganske enkelt ikke generere et tilstrækkeligt højt tryk, således at projektilet kunne opnå den fornødne hastighed.

1. Verdenskrig satte yderligere gang i udviklingen af det røgsvage krudt hen imod det moderne krudt, vi kender i dag.

Efter 2. Verdenskrig ændrede Rigby låsen. Den blev nu baseret på Enfield’s P-17 og BRNO i stedet for Mauser. Det skal dog siges, at disse to systemer jo rent faktisk også er baseret på Mausers M98.

Vigende interesse

Fra omkring 1950 begynde interessen for .416 Rigby at dale. Dels på grund af færre områder, hvor man kunne jage “dangerous game”. I 1970’erne lukkede den britiske ammunitions-producent Kynoch, hvilket betød, at det efterhånden begyndte at blive svært at skaffe ammunition til .416. Samtidigt var der dukket andre alternativer op, bl.a. .458 Winchester Magnum og H&H’s .375 Magnum.

Fra 1912 til 1984 producerede Rigby i alt 349 rifler i kaliber .416. Fra 1984 til 1997 blev der produceret yderligere 184 rifler, efter at Geoff Miller overtog Rigby & Co.

Men en egentlig renæssance fik .416 Rigby først, da Ruger begyndte at producere Model 77 RSM Magnum Mk II i 1991. Ruger producerede omkring 1.000 våben over en ti-årig periode, hvilket boostede salget af de .416 Rigby, der stadigt var i omløb.

Med den fornyede interesse for jagt i Afrika begyndte ammunitionsfabrikkerne nu at fremstille .416, så interessen for riflerne var for opadgående.

Specifikationer

En .416 patron er én af de største patroner, designet til en riffel med magasin. Da man udviklede patronen, skulle den kunne klare et for datiden højt tryk (som man i dag vil betegne moderat), og også samtidigt klare ydre varme, da patronen jo først og fremmest var tiltænkt jagt i Afrika og Indien.

Energi så det batter

Den oprindelige .416 patron havde en ladning af cordit, og kuglen var en fuldkappet softpoint på 27 gram (410 grains) med 700 m/s med en energi på 6.375 Joule.

I dag er drivmidlet røgsvagt krudt, og man benytter en 26 gram (400 grains) kugle med 730 m/s. Denne generer 6.935 Joule. Dette er standarden hos producenterne Federal, Hornady og Winchester.

“En .416 skubber baglæns med 52 fodpund (70 Joule) …”

Og ja, riflen kan sagtens give din skulder en gang blid massage, når den kælent lægger sig mod din skulder. En .416 skubber baglæns med 52 fodpund (70 Joule), når du krummer fingeren på aftrækkeren. Det er cirka 50 Joule mere, end en .308Win med en 11,7 gram kugle.

I 2015 blev .416 Rigby sendt på markedet i en helt ny udgave.

pt@netnatur.dk

FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK