De første 1459 jagttegnsaspiranter har været til den nye obligatoriske haglskydeprøve, hvor eleverne for første gang skal vise, at de kan ramme. 58% af eleverne bestod prøven og er nu klar til at gå på jagt med haglbøsse. Men tallene fortæller ikke noget om hvorfor 4 ud af 10 ikke bestod prøven …
Af Redaktionen
De nye haglskydeprøver, som de nye jægere skal bestå før de må gå på jagt med haglgevær, er efterhånden klar til en førstehåndsvurdering da 1459 har været til prøve.
Tidligere har det været tilstrækkeligt at vise den prøvesagkyndige, at man kan håndtere en haglbøsse sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette er ikke længere nok. Fremover skal de nye jægere på en efterfølgende prøve bevise, at de også kan ramme med en haglbøsse.
På den måde er kravene til haglbøsseskydning harmoniseret med kravene til riffelskydning, hvor de nye riffeljægere på en tilsvarende og efterfølgende prøve skal vise, at de også kan ramme sikkert med deres jagtriffel.
Riffelskydning og haglbøsseskydning er dog to forskellige discipliner og enhver jæger ved, at dagsformen kan spille selv den mest drevne haglbøssejæger et pus. Der er dage, hvor alt klapper. Men også dage, hvor ingenting rigtig vil lykkes. Derfor har der forud for de nye prøver været en del spekulation. Vil de nye aspiranter være i stand til at håndtere det psykiske pres på selve prøvedagen.
1459 nye jægere har nu været til haglbøsseprøve og 850 aspiranter er sluppet igennem nåleøjet.
En beståelsesprocent som svarer til, at cirka 6 ud af 10 består haglbøsseprøven. Det kan næppe vække bekymring i sig selv. Men statistikken fortæller ikke noget om, hvorfor de resterede fire ud af 10 ikke slap igennem nåleøjet. Var de ikke i tilstrækkelig grad forberedte? Eller var det som frygtet nerverne, der spillede dem et puds?
Med til billedet af den forholdsvis høje beståelsesprocent hører, at der var tilmeldt 2086 aspiranter. Hvorfor kun 1459 har været til prøve, melder statstikken heller ikke noget om.
Efterårsprøverne løber frem til sidst i oktober …