JAGT PÅ EDDERFUGL: Velkendt edderfuglejæger betegner sammen med andre strandjægere situationen som ”sørgelig”
Tekst og foto: Henning Kørvel
Engang skød fynske edderfuglejægere pr. sæson over 1.000 edderfugle pr. mand, der jagede i farvandene omkring Fyn og Langeland, men det er blevet historie. Hans Frimor var kun på edderfuglejagt tre gange sidste år, og han skød to, 32 og fem andrikker, og så ringe udbytter har han ikke oplevet tidligere. Han og andre strandjægere betegner situationen som ”sørgelig”.
Landbrugets reducerede udledning af kvælstof er godt for miljøet, men hvem skulle tro, at det er skidt for edderfugle?
Men det er lige, hvad det er, for som følge af den reducerede udledning af kvælstof, mindskes mængden af planteplankton og dermed mængden af blåmuslinger, der er edderfugles vigtigste fødeemne. Dette påvirker igen edderfuglenes antal.
Da man i 1925 begyndte at tælle edderfugle på Christiansø, registrerede man dengang 200 rugende hunner, og antallet toppede i 1992 med 3.000 rugende hunner. Bestanden gik herefter ned, og i 2008 blev der på Christiansø registreret 1.000 hunner.
Gennem de sidste par år har en edderfuglehun, der har lysere dragt på grund af pigmentfejl kunnet ses i havnebassinet i Karrebæksminde, men i 2021 er den udeblevet.
En tilsvarende udvikling har man set for den samlede bestand i Østersøen og Vadehavet, og alle edderfuglejægere rammes derfor af faldet.
I Vadehavet, hvor edderfugle jages uden for ”Rejelinjen”, siger jægerne, at det tidligere høje antal edderfugle er faldet til et katastrofalt lavt niveau, og det er ligeså i farvandene omkring Fyn og Langeland, hvor et korps af strandjægere tidligere skød over 1.000 edderfugle pr. mand fra Jochumsenpramme og Langelandspramme med motorer og anvendelse af et stort antal lo9kkefugle.
Kun andrikker kan jages, og det er vel spørgsmålet hvor længe det varer, når ynglebestanden går ned som følge af, at landbrugets reducerede udledning af kvælstof, reducerer antallet af deres vigtigste føde, blåmuslinger.
En af de strandjægere, der tidligere leverede over 1.000 edderfugle pr. sæson, var professor Hans Frimor.
Han har dog ikke været så meget ude efter edderfugle i de senere år som tidligere. I sidste jagtsæson var han kun på edderfuglejagt tre gange, og han skød to, 32 og fem styk.
”Så ringe udbytter har jeg ikke haft tidligere”, siger Hans Frimor.
”Vi kan godt mærke, at udbytterne er dykket. Jeg hører ind imellem om høje resultater, men der er langt imellem”.
Kuld af edderfugleællinger på Smålandsfarvandets kyst, men spørgsmålet er, om det vil kunne opleves i år og de kommende år.
”Der er ikke rigtig fugle i Lillebælt, men jeg hører, at der sidst på sæsonen har været mange fugle i firkanten mellem nordspidsen af Langeland, Skælskør, Korsør og Nyborg. Mine 32 edderfugle blev skudt ved Langeland, ikke helt nordpå, men udfor cirka en tredjedel nede på øen”, siger Hans Frimor.
”Der skulle også være lidt fugle i det Sydfynske Øhav. Det var her, jeg skød de to og fem styk, for øvrigt i ideelt vejr. Hvis ikke det havde været sådan, havde jeg nok ikke set fuglene. Der er nogle ”løbebåde” (de, der sejler til fuglene), som har opnået høje resultater, men det er nok noget misvisende, fordi de kommer langt omkring, og jo ikke rigtigt får så meget ud af de store flokke af edderfugle. Alt i alt synes de strandjægere, som jeg kender og jeg, at edderfuglejagten er blevet sørgelig”, slutter Hans Frimor.
