Vildtbiologs notat fik ingen indflydelse på Den Nationale Hjortevildtgruppes nye forslag. Notatet nåede aldrig frem, da det forsvandt i Naturstyrelsen i 50 dage …
Af Redaktionen. Foto Egon Bennetsen
Vildtbiolog Egon Bennetsens notat vedr. hjortevildtforvaltningen hører til bl.a. de mest læste artikler om hjortevildtforvaltning på Netnatur.dk
Læs mere: Den Nationale Hjortevildtgruppe skyder ved siden af målet
Desværre har den ellers meget omdiskuterede artikel (notat) næppe haft betydning for de beslutninger, der er truffet i Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Notatet nåede nemlig ikke frem til Den Nationale Hjortevildtgruppe, som udover repræsentanter fra hhv. skov- og landbrug også består af Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening.
Dermed indgår notatet næppe i det beslutningsgrundlag, som ligger til grund for det forslag, som medlemmerne af Danmarks Jægerforbund i netop disse dage skal tage stilling til.
Læs også: Tidligere HB-medlem genopstiller
Kvittering på modtagelse
Artiklen blev til på baggrund af et forslag til fremtidig kronvildtforvaltning, som blev fremlagt af Den Nationale Hjortevildtgruppe den 10. november 2015.
– Artiklen blev udarbejdet så den kunne indgå i Hjortevildtgruppens møde den 14. december 2015. Det blev fremsendt til Naturstyrelsen, som er sekretariat for Vildtforvaltningsrådet, den 9. december -2015
Det forklarer Egon Bennetsen til Netnatur.dk, som naturligvis er frustreret over, at det store frivillige og ulønnede arbejde ikke blev anvendt, som det var tiltænkt.
– Jeg sendte artiklen på mail til Naturstyrelsen (Biodiversitet og arter), forklarer den nordjyske vildtbiolog og skovejer, som oplyser, at notatet til styrelsen var vedhæftet følgende skrivelse:
”Som sekretariat for Vildtforvaltningsrådet, bedes I snarest videresende denne mail til medlemmerne af Vildtforvaltningsrådet og Den Nationale Hjortevildtgruppe. Såfremt det ønskes, stiller jeg mig gerne til rådighed med uddybende kommentarer eller svar på spørgsmål – evt. ved personlig fremmøde.”
Uheldige omstændigheder
Egon Bennetsen havde ikke grund til at betvivle, at hans notat nåede frem til hjortevildtgruppen i rette tid, da han allerede senere samme dag modtog kvittering for modtagelsen:
Stor var derfor overraskelsen, da han den 28. januar 2016, modtog en mail om, at henvendelsen nu var videresendt. På forespørgsel om hvornår dette var sket, svarede medarbejderen i Naturstyrelsen, at det var sket den 28/1-2016 – altså 50 dage efter, at artiklen var fremsendt med anmodning om snarlig videresendelse.
– Forklaringen på hvordan det kunne ske var svævende, men beroede øjensynligt på en række uheldige omstændigheder. Medarbejderen erkendte, at det var fejl i Naturstyrelsen, der var årsag til den manglende fremsendelse, oplyser Egon Bennesen.
Samme dag som artiklen blev sendt til Naturstyrelsen – den 9/12-2105 – sendte Egon Bennetsen artiklen til den lokale vildtkonsulent, som efter anmodning videresendte artiklen til sine kollegaer og medlemmerne af Den Nordjyske Hjortevildtgruppe.
– Det er dybt frustrerende, at et indlæg, som er resultat af en betydelig arbejdsindsats og er blevet til under et voldsomt tidspres, ikke er nået frem til mødet den 14/12- 2015 på grund af slendrian i Naturstyrelsen. Siden er der blevet afholdt yderligere et møde den 12/1-2016, hvor artiklen heller ikke har været til rådighed for medlemmerne.
Fagligt synspunkt vil mangle
– Det ærgrer mig voldsomt, da jeg mener det fremlagte forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe ikke på nogen måde vil leve op til målsætningen om væsentlig større procentdel ældre hjorte i bestanden.
– I min artikel beskriver jeg ud fra min biologiske indsigt og mine mangeårige erfaringer fra et af kronvildtets kerneområder, hvorfor det ikke vil virke. Desuden påpeger jeg hvilke uheldige følgevirkninger forslaget vil medføre.
– Endelig anviser jeg, hvilke tiltag, der vil virke, og som man hurtigt og ubureaukratisk kunne iværksætte.
– Jeg har ikke belæg for at påstå, at min artikel bevidst er tilbageholdt, men hvis Hjortevildtgruppen ikke drager konsekvensen af Naturstyrelsens fejl og diskuterer mit indlæg på et nyt møde, vil realiteten være at væsentlige, faglige synspunkter i hjortevildtdebatten mangler i beslutningsgrundlaget, slutter Egon Bennetsen.
