Den amerikanske litterære gigant Ernest Hemingway var glad for skydevåben, men samlede ikke på dem, og havde udelukkende sine våben for at bruge dem
Hemingways jagtvåben
Tekst: Henning Kørvel
Den amerikanske litterære gigant, Ernest Hemingway var i lighed med mange amerikanere glad for skydevåben. Livet igennem havde han mange forskellige rifler og haglbøsser. Han samlede ikke på dem, men havde dem for at kunne bruge dem, og han satte funktionalisme over udseendet. Han svor til Winchester og Browning haglbøsser, og hans foretrukne rifler var .30.06, 6,5×54, .577 og .22lr, men paradoksalt nok rettede han en af sine egne haglbøsser mod sig selv, da han i 1961 begik selvmord i sit hjem i Ketchum i Idaho.
I lighed med tusinder af amerikanere blev han tidligt i livet tiltrukket af riflede og glatløbede skydevåben.
Den amerikanske litterære gigant, Ernest M. Hemingway (1899-1961) var dedikeret jæger, lystfisker og friluftsmenneske i hele sit liv. Han levede de eventyr, som han skrev om.
Hans prosa var sparsom og kortfattet, men alligevel fyndig. Uanset om han skrev om jagt på whitetail buck i Michigan eller stalking efter farligt storvildt i Afrika, tilføjede Hemingway lige akkurat detaljer nok til at bevidstgøre læseren om, at han havde ”været der”.
Dobbeltriflen (.577) blev brugt, da Hemingway i 1953 car på safari i Østafrika og blandt andet skød cape bøffel.
Et bedaget sort-hvidt foto fra 1904 viser ham i en alder af fem år med et Markham King luftgevær, som på det tidspunkt kostede 75 cent. På bagsiden af fotoet har hans mor skrevet:
”Ernest lærte at skyde af Papa, da han var to et halvt år gammel, og da han var fire år, kunne han håndtere en pistol. Da han fyldte 12 år, fik han en enkeltskuds haglbøsse kaliber 20 af sin bedstefar, og på et foto, hvor han antagelig er 14 år, står han med sin farfars Winchester 1887 og en død krage i den anden hånd. På gymnasiet var han medlem af pistolklubben.
Da Hemingway var fem år gammel, skød han med en Markham King luftbøsse, og omkring sit 12. år fik han en etløbet haglbøsse kaliber 20 af sin bedstefar.
I løbet af sin levetid havde Hemingway så mange skydevåben af forskellige mærker og modeller, at det er vanskeligt at holde styr på, hvor mange han rent faktisk havde og havde haft.
Han købte løbende både nye og brugte våben, og han lånte skydevåben, og andre gav han væk. Han var ikke våbensamler, der gik op i at have så stor og varieret en samling som muligt. Han skød i stedet for med dem, når han blandt andet gik på jagt, og han foretrak pålidelighed i deres funktion frem for ekstra graveringer eller et skæfte af en fancy træsort.
Han skrev engang til en ven om en ny riffel:
”Jeg er ligeglad med våbnets udseende, fordi jeg foretrækker fit og robusthed og absolut pålidelighed i dets funktion”.
Hemingway elskede Winchester pumpgun kaliber 12 med 30 tommer løb, og den ene af disse havde han i tre årtier.
Fan af halvautomatisk Browning 5
Winchester Model 12 (pumpgun) fra 1935 var hans foretrukne kaliber 12 haglgevær, og det fandtes herudover i kaliber 16, 20 og 28 og blev ikonisk for Hemingway.
Han ejede mindst to af disse pumpguns i kaliber 12 med 30 tommer løb, og den første af dem, der var boret fuld choke, havde han i over tre årtier. Da den omsider var slidt op, erstattede han den med en brugt model 12 med kortere løb, som han købte på et hotel i Sun Valley, Idaho.
Hemingway betegnede Model 12 som en ”perfect repeater”. Han tog den med sig på sin safari til Østafrika i 1953 og brugte den til eftersøgning af en anskudt leopard.
I 1931 kom Browning Superposed over/under haglbøsse til USA, og Hemingway købte en sådan, hvilket antagelig var en Grade 1 uden graveringer. Han vandt en Browning Superposed ved en skydning i Frankrig til levende duer. I reklamer for Browning poserer han med haglbøssen, der blev den sidste, som John M. Browning designede før sin død.
Hemingway blev endvidere glad for Browning Automatic 5. Han kunne lide dette haglgevær, som han havde i 12 år, og han udtalte, at ”Browning Automatic 5 var det eneste gode halvautomatiske haglgevær”. Han var desuden glad for Beretta og Merkel og havde flere over/under af disse mærker.
John M. Browning ses her med en Browning Automatic 5. Efter Hemingways mening var ”Browning 5 den eneste gode halvautomatiske haglbøsse”.
Om efteråret holdt Hemingway af at invitere de rige og kendte fra Hollywood på fuglejagt i Sun Valley Resort i Idaho. På en af disse jagter kom filminstruktøren Howard Hawks kone, Mary Raye, for skade at affyre et skud med sin Browning Automatic 5 kaliber 16 mod Hemingway, da han knælede ned for at binde sit skobånd. Skuddet gik så tæt forbi Hemingways hoved, at han nær var blevet ramt.
Hemingway holdt desuden af Winchester Model 21 (side by side), og han gav sine koner en Model 21 i kaliber 20. Hemingway var gift fire gange, og konerne skød med dem.
Hemingway på fuglejagt i Sun Valley. Haglbøssen, som han ses med, er antagelig hans W & C. Scot med 30 tommer løb.
Til sin 32-års fødselsdag 8. november 1940 lovede han sin tredje kone, Martha Gellhorn en Winchester Model 21 haglbøsse, og han holdt sit løfte og gav hende en med 28 tommer løb.
Da Hemingway blev udnævnt til Winchester Outdoorman i 1959, fremstillede fabrikken en kaliber 12 specielt designet til ham, men han døde, før han modtog geværet.
Winchester producerede denne specielle Model 12 til Hemingway, da han blev udnævnt til Outdoorman i 1959, men han døde, før han modtog geværet.
Mere straf end glæde
Til storvildt var hans foretrukne jagtriffel en Griffin & Howe Springfield .30.06 (7,62×63 mm), som han havde bestilt hos firmaet i 1930 for en pris af 256,50 USD. Han fik den leveret med en Zeiss sigtekikkert, som han afmonterede for at kunne skyde over åbne sigtemidler.
Griffin & Howe trækker i dag stadig veksler på at have haft Hemingway som kunde. På firmaets hjemmeside vises således et foto af Hemingway med bemeldte .30.06.
Han jagede med denne riffel i Montana, Wyoming og Idaho og tog den med på sine udvidede safarier til Østafrika i 1933 og 1953. Hver tur varede flere måneder, og i 1953 skød han næsehorn med .30.06’eren ”på flere hundrede meters afstand”.
Han syntes imidlertid, at den var for tung til jagt i USA, og til jagt på blandt andet whitetail købte han en 6,5×54 Mannlicher-Schönauer model 1903.
Personligt holdt Hemingway af Winchesters side by side haglbøsse model 21, og hans koner fik geværet i kaliber 20.
Til farligt storvildt brugte han en Westly Richards Nitro Express dobbeltriffel kaliber .577. Han havde den med på sin safari i 1953, men skød aldrig elefant med den. Derimod skød han løve og cape bøffel med den. Hemingway sagde om riflen:
”At skyde med så stor en riffel var mere en straf end glæde, fordi den producerer et 100-pounds rekyl, der er nok til at brække kravebenet, hvis man ikke holden den rigtigt, men den kan brække den gamle tyrs skulder”.
Riflen vejede cirka 16 pounds (7,25 kg), og den blev i 2011 solgt af James D. Julia’s Auktionshus i Fairfield for 340.000 USD.
Herudover havde Hemingway en Gibbs .505 repeterriffel med Mauserlås.
Hemingway havde endvidere indtil flere .22-rifler i løbet af sin levetid. Og udover rifler havde han .22-pistoler. På et tidspunkt havde han seks .22-rifler, fordelt på fire pumpguns (Model 61 og 62), en halvautomatisk (Model 77) og en Marlin lever action-riffel Model 1897. Pistolerne var Colt Woodsman, og han ejede i hvert tre, muligvis fire af disse.
Skød efter indbrudstyv med .22-pistol
Hemingway brugte en af sine .22-pistoler til at forsvare sig med mindst én gang i sit liv. Da hans hus uden for Havana på Cuba havde besøg af ubudne gæster for tredje gang, hørte han dem i løbet af natten. Han sprang nøgen ud af sengen og skød mod den sidste mand, da han kravlede ud af badeværelsesvinduet.
Næste morgen fandt Hemingway og hans kone blod på terrassen og fulgte sporet på stien ned ad en bakke, men den ubudne gæst var (naturligvis) for længst over alle bjerge.
Selv om en Thompson maskinpistol bestemt ikke var et sportsligt skydevåben, havde Hemingway en af disse ombord på sin dybhavsfiskerbåd ”Pilar”, for at han kunne afskrække hajer fra at angribe fisk, som han havde på krogen. Den var en relikt fra Anden Verdenskrig.
”Vi skyder hajer med den”, skrev han til en kvindelig ven. ”Så snart de stikker hovedet ud af vandet, skyder vi imod dem”.
Forud for National Firearms Act af 1934 var der ingen begrænsninger i salg eller ejerskab af fuldautomatiske skydevåben i USA.
Westley Richards Nitro Express dobbeltriffel .577, som Hemingway brugte på sin safari i 1953. Han syntes dog, at det var mere en straf end fornøjelse at skyde med det kraftige våben.
Desværre døde Ernst Hemingway ved at vende et af sine mange skydevåben imod sig, da han begik selvmord 2. juli 1961 i sit hjem i Ketchum, Idaho. Det vides ikke med sikkerhed, hvilke af hans våben, der blev brugt, fordi skydevåbnet blev destrueret hos en lokal virksomhed kort efter hændelsen, og der er ingen optegnelser tilbage i dag. Det menes dog, at han skød sig med sit side by side W & C. Scot haglgevær med 30 tommer løb.
Ombord på sin dybhavsfiskebåd ”Pilar” skyder Hemingway her med pistol.
Han ejede disse våben
Specialbygget Springfield .30.06.
6,5 mm Mannlicher-Schönauer.
Husqvarna 1640 med graveringer.
W & C Scott kal. 12 s/s (som han begik selvmord med og som bagefter destrueredes)
Colt Woodsman-pistol .22lr.
Beretta S6 o/u haglbøsse.
Winchester model 61 kaliber .22 lr. Pumpgun.
.45 Thompson maskinpistol (brugt under 2. Verdenskrig).
Dobbeltløbet .577 Westley Richards.
Pumpgun haglbøsse, Winchester Model 12.
Et ukendt antal Winchester model 21 kal. 20 S/S.
Browning Auto-5 kaliber 16.
Markham King Luftgevær.
Browning Superposed o/u.
505 Gibbs bygget på en Mauserlås.
Ønsker du at vide om Hemingway’s skydevåben, bør du læse værket ”Hemingway’s Gun’s. Tre forfattere, nemlig Silvio Calabi, Steve Helsley og Roger Sanger fortæller her om den berømte forfatters skydevåben. Bogen blev i 2010 udgivet af Shooting Sportsman.
For de, der vil vide mere om Hemingways skydevåben, er det oplagt at læse ”Hemingway’s Gun’s”.
