Joakim Baand har har fået optaget en kæmpehjort på TOP 10 Alletiders. Hjorten er nedlagt i landets måske mest produktive område, når det gælder kronhjorte i størrelse ekstraordinær stor
Af Redaktionen: Foto Joakim Baand
Joakim Baand nedlagde i 2018 en meget stor kronhjort på kanten af den Jyske Ås. Hjorten har opnået så mange CIC point, at den ikke alene indtager en af de øverste pladser i TOP 10 Alletiders.
Den store hjort er også blandt de største, som denne redaktion har dokumenteret kendskab til nedlagt af danske jægere i både ind- og udland.
Informationerne + fotos af den enorme hjort er sendt til info@netnatur.dk. Det er mail, der anvendes, når man er i besiddelse af et ekstraordinært stort jagttrofæ, som ønskes optaget på Top 10 Alletider, som ses nederst i denne opdatering.
Vedlagt informationerne om den store guld-hjort fra Den Jyske Ås, har Joakim Baand forfattet en kort beretning om hvordan det gik til, da han blev tildelt en jagtoplevelse, som kun er de allerfærreste forundt.
Den spændende beretning, som tager læserne med fra start og skud mod den enorme hjort til den nervepirrende eftersøgning og afslutning, kan læses under billedet.
LÆS også:
Af Joakim Baand
Er kommet lidt for sent afsted og allerede på vej ned mod min post, hører jeg et skud inde i skoven. Jeg får fart på ned mod min stige, som står for enden af et læbælte. Jeg kravler stille og roligt op i stigen, og sætter min rygsæk og min riffel i hver sit hjørne.
Står på knæene og langsomt bevæger jeg hovedet op, for at kigge op over stige kanten … og dér – foran mig, står en ruddel på ca. 20 stk. kronvildt – her iblandt 4-6 hjorte.
De løber foran mig. Afstand ca. 50 meter.
Langsomt tager jeg min riffel op og uden uden tvivl ser jeg selve “Hjorten”.
Jeg sigter mod ham, men kan ikke komme til at skyde, da dyrene løber frem og tilbage og ind og ud af et læbælte, mén pludselig kommer han fri, står stille i et sekund og jeg tager mit skud.
Han tegner, og dyrene vender sig direkte mod skoven. Løber gennem læbæltet, hen over marken og ind til naboens mose.
Jeg springer ned af stigen, løber hen mod læbæltet og kigger med min håndkikkert, for at undersøge, hvor de løber hen for at danne mig et overblik.
Jeg kan se hjorten er den sidste, som går ind, og jeg er overbevist om han er hårdt tamt.
1-2 min efter hører jeg 3 skud fra skoven og er ved at gå ud af mit gode skind: Hvad er der skudt til derinde? Var det mon “min” hjort, som de skød til?
Jeg går ud og tjekker for schweiss og ser tydeligt, at der er blod overalt, og at sporet følger den retning hjorten løb i.
Tankerne flyver rundt, helt oppe at kører, og overbevist om, at jeg har skudt til den største hjort, som jeg nogensinde har set.
Jeg ringer til en schweisshundefører, som jeg kender, og er helt vild: Vi skal have fat i en hund hurtigt, jeg har skudt en hjort, men han løb ind på naboens terræn og jeg kan ikke se ham og tør ikke gå derind. (Heldigt vi har et godt naboskab)
Schweisshundeføren ankommer. Han har allerede kontaktet politiet og vi kan forsvarligt gå efter hjorten.
Jeg får gentagende gange at vide af hundeføren “bag ved, Joakim “
– Ja, ja siger jeg og er hurtigt foran igen. Adrenalinen pumper på fuld hammer.
Det er tydeligt han er hårdt ramt
Vi ankommer til krattet/skoven, går ind og venstre om mosen, længere og længere, men taber det tydelige blodspor.
Vi vender om og starter forfra. Denne gang vil hunden højre om mosen og dér – 20 m henne – ligger hjorten forendt.
