Der er udsigt til langt flere kolde hænder i den danske vildtforvaltning, men hvem skal betale regningen for den omkostningstunge adaptive forvaltning?
Udsigt til flere kolde hænder i vildtforvaltningen
Netnatur analyse
Hvis man hører til dem, der mener, at det er lidt for billigt at indløse jagttegn i Danmark … og at regulering af vildtbestandende ved hjælp af jagttider er lidt for simpelt og budgetvenligt – ja så er der måske gode nyheder i udsigt.
Fremover kan det blive meget dyrere og langt mere kompliceret at gå på jagt i Danmark …
Vildtforvaltningsrådet satser nemlig på såkaldt adaptiv vildtforvaltning. En temmelig akademisk forvaltningsform. Og en forvaltningsform, som målt på kompleksitet og omkostninger, langt overgår den nuværende danske model, hvor dynamiske jagttider justeres efter de nationale og regionale forhold.
Hvem der skal betale for den omkostningstunge adaptive forvaltning, står meget uklart, selv om der kun er to muligheder.
Enten sendes regningen for jægernes nye forvaltningssystem videre til de øvrige skatteydere. Eller også betaler jægerne selv via øget afgift på jagttegnet.
Politisk ser det dog lidt tungt ud med skattebetalt adaptiv vildtforvaltning …
Den nuværende regering skærer ned på overflødige ”kolde” hænder i den offentlige forvaltning. Og adaptiv vildtforvaltning – med alt hvad det indebærer – vil de fleste nok kategorisere som vildtforvaltningens ”kolde hænder”.
Viser denne antagelse sig at være skudsikker, er der kun jægerne til at betale regningen.
Da må regningen for det omfattende system sendes videre jægerne via øget jagttegnsafgifter …
Men hvor meget vil jagttegnsafgiften da i givet fald stige?
Bliver der blandt tilhængerne ”af de kolde hænder” i vildtforvaltningen kalkuleret med en stigning på 25%, 50% eller 100% – eller måske ligefrem endnu mere?
Det står meget uklart, selv om økonomien i den adaptive forvaltning har været efterlyst flere gange.
LÆS meget mere om adaptiv vildtforvaltning
Naturligvis har arkitekterne bag adaptiv forvaltning haft den store lommeregner fremme, inden de iværksatte planerne. Alt andet vil virke helt ulogisk. Men budgetterne holdes åbenbart ind til kroppen.
Måske fordi man ikke helt ved, hvad det er man vil med de nye principper, som man ønsker at indføre.
Meget tyder på, at det ikke kun er de cirka 224.000 jagtegnsløsere, der står udenfor indercirklen i den danske vildtforvaltning, som bliver fjerne i blikket, når vidtløftige og meget lidt konkrete plusord om adaptiv forvaltning overtager debatten.
Også tilhængerne virke noget usikre i spyttet. Kursen er lagt, men hvor den fører, hen virker usikkert. (Se oversigt nederst i denne artikel)
Læs også:
Adaptiv forvaltning af hjortevildt
Under et heldags hjortemøde i Den Nationale Hjortevildtgruppe forleden var adaptive forvaltning omdrejningspunktet.
På en af de fremviste plancher kan man se, at der åbenbart satses på:
”Learning while doing”
Altså vil man lærer de nye logikker i de nye forvaltningssystemer undervejs …
Jægere og andre med interesse i vores natur må så håbe på, at læringsprocessen er alle pengene værd.
Bemærkes bør det dog, at adaptive jagttider – altså tilpassede jagttider – har været en del af den nuværende danske vildforvaltning siden tidernes morgen.
Læs også: netnatur.dk/HJORTEDEBAT
Påfaldende er det, at den nuværende og budgetvenlige danske model er omgivet med så meget berøringsangst, at den forkastes – helt uden vilje til følge princippet via ”Learning by doing”, som man agter at gøre med det nye budgettunge system.
Kyndige eksperter på området vildtforvaltning hævder ellers, at den danske model – når den anvendes rigtig, – kan fungere godt og ganske ukompliceret, når det drejer sig om at styre afskydningen i mål.
Men det kræver, at man ”tør” tage fat og bruge jagttiderne som værktøj i forvaltningen. Og det er der åbenbart så meget modstand mod, at formanden for Vildtforvaltningsrådet ligefrem opfordrer til, at man fremover tager bedre fat om nældens rod – altså jagttiderne.
Hvorfor man ikke startede her, kan man undre sig over. Især her – cirka ti år efter – at ideerne om den adaptive forvaltningsmodel for alvor blev populær blandt en meget lille gruppe med Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse i spidsen.
Det kan naturligvis ikke vurderes om den adaptive vildtforvaltning er den nuværende, danske model overlegen. Det kræver, at modellen testes og det er som det fremgår ikke tilfældet.
Det eneste, der med sikkerhed kan siges, er, at det nye system bliver meget løn- og omkostningstungt målt i forhold til det nuværende system.
Mon ikke også der er temmelig “sikkert”, at det bliver jægerne selv, der skal betale for den nye læringsrejse … De penge kan man næppe hente hos de ældre, Folkeskolen eller Forsvaret etc.
Men hvorvidt den nuværende afgift på danske jagttegn fremover – og i givet fald – skal ganges med faktor to, tre eller endnu mere er uklart.
Sikkert er det dog, at det ikke kun bliver vildtforvaltningen, der såfremt bliver adaptiv. Altså tilpasset forholdende. Det gør betalingen også …
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
 |
 |
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
Det adaptive princip
Problemformulering
Inddragelse af aktører
Enighed om målsætning
Potentielle forvaltningsmuligheder
Afvejninger og risikovurdering
Udvikling af modelværktøjer
Aftale overvågningsprotokoller og planer
Implementering (teknisk læring)
Beslutninger tages
Overvågning af effekter
Vurdering og justering
