En af verdens største elefanter – målt på stødtændernes størrelse – er død. Den verdensberømte super tusker blev fundet i Kenya
Verdensberømt super tusker er død
Af Redaktionen
En af verdens sidste såkaldte super tuskers er død af naturlige årsager i Chyulu Hills i Kenya. Den ikoniske elefant var kendt for sine enorme stødtænder, der næsten slæbte hen over jorden, og blev gennem mange år betragtet som en af Afrikas mest spektakulære elefanter.
Den gamle tyr blev et symbol på både styrke og fredelig sameksistens og var en vigtig ambassadør for bevarelsen af Afrikas elefanter. Elefantyrens død markerer endnu et tab af en af kontinentets mest sjældne kæmper.
Der findes ifølge flere afrikanske hjemmesider i dag færre end 100 super tuskers på verdensplan. Betegnelsen bruges om elefanter, hvor hver stødtand vejer omkring 100 pund – svarende til cirka 45 kilo – eller mere.
De enorme stødtænder skyldes en kombination af genetik, høj alder og heldet til at have overlevet årtier med krybskytteri.
Naturbeskyttere understreger, at tabet gør arbejdet med at beskytte de sidste super tuskers endnu vigtigere, så kommende generationer fortsat kan opleve de imponerende elefanter i naturen.
AFRIKA
Hvad er en super tasker
En super tusker er en af verdens mest sjældne afrikanske elefanter. Betegnelsen anvendes om elefanter med stødtænder, der hver vejer omkring 45 kilo eller mere. Der vurderes at være færre end 100 tilbage i naturen, hovedsageligt i Kenya, Tanzania og enkelte andre områder i det østlige Afrika.
De store super tusker er særligt udsatte, fordi deres usædvanligt store stødtænder historisk har gjort dem attraktive for krybskytter.
To forskellige veje for vildtforvaltning
Kenya indførte et totalt forbud mod trofæjagt i 1977. Landets vildtforvaltning bygger i dag på naturbeskyttelse, fotosafari og naturturisme, som er en af landets vigtigste indtægtskilder. De store elefanter lever derfor uden jagt, men er fortsat truet af blandt andet krybskytteri, tab af levesteder og konflikter med mennesker.
Tanzania har derimod bevaret en model, hvor kontrolleret og kvotebaseret trofæjagt indgår som en del af vildtforvaltningen. Jagten foregår i særlige jagtområder under statslig regulering, mens nationalparkerne er friholdt for jagt. Tilhængere peger på, at jagtindtægter bidrager til naturbeskyttelse og lokalsamfund, mens kritikere mener, at fotosafari bør spille en endnu større rolle i forvaltningen.
