Et opsigtsvækkende valg har flyttet magtbalancen, men striden om vedtægterne kan betyde, at det sidste ord endnu ikke er sagt
Jægerforbundet: Magtkampen i Kreds 7 er afgjort – men er den afsluttet?
Af Redaktionen
Det begyndte med et kandidatur, der ikke blev anmeldt inden fristen. Siden udviklede sagen sig til en omfattende magtkamp med advokater, voldgift, omstridte underskrifter og mistillidsforslag mod ikke færre end seks personer med tilknytning til ledelsen af Danmarks Jægerforbunds Kreds 7. Nu har medlemmerne truffet deres valg.
På det ekstraordinære kredsårsmøde den 10. september blev Charlotte Bak valgt som Kreds 7’s nye repræsentant i Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse. Dermed lykkedes det ikke den hidtidige repræsentant, Marie-Louise M. Achton-Lyng, at vende tilbage til posten.
Samtidig blev alle seks forslag om mistillid forkastet.
Efter måneder med hårde beskyldninger blev det således ikke den siddende kredsledelse, der mistede medlemmernes opbakning. Tværtimod udviklede mødet sig til en politisk prøvelse, hvor kritikerne hverken fik valgt deres foretrukne HB-repræsentant eller samlet flertal for at fjerne centrale personer i kredsen.
Resultatet er vanskeligt at læse som andet end et markant nederlag for den gruppe, der ønskede Achton-Lyng tilbage i hovedbestyrelsen og samtidig rejste mistillid til seks personer.
Konflikten begyndte med en overskredet frist
Striden går tilbage til det ordinære kredsårsmøde den 3. marts 2026. Her skulle Kreds 7 vælge sin repræsentant til Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse. Marie-Louise M. Achton-Lyng havde indtil da repræsenteret kredsen, men hendes kandidatur var ikke offentliggjort inden den frist, som forbundets vedtægter fastsætter.
Dirigenten vurderede derfor, at hun ikke kunne vælges.
En anden kandidat havde trukket sig kort før mødet, og Kreds 7, der er den største af Danmarks Jægerforbunds otte kredse, stod derfor uden et stemmeberettiget medlem af hovedbestyrelsen. Kredsen kunne i stedet sende en observatør uden stemmeret.
Det, der umiddelbart kunne ligne en formel fejl, udviklede sig hurtigt til en grundlæggende konflikt om ansvar, magt og fortolkning af reglerne.
På den ene side stod de medlemmer, som ønskede Achton-Lyng tilbage i hovedbestyrelsen. På den anden side stod de, der fastholdt, at Danmarks Jægerforbunds vedtægter måtte gælde ens for alle kandidater.
Samtidig blev kredsbestyrelsen kritiseret for ikke aktivt at have sikret, at kandidaturet blev indsendt og offentliggjort rettidigt. Dermed opstod et af sagens centrale spørgsmål: Ligger ansvaret for at overholde fristen hos kandidaten selv, eller har kredsens ledelse også et ansvar for at sikre, at en siddende HB-repræsentant bliver korrekt genopstillet?
Seks personer blev mødt med mistillid
Konflikten kom efterhånden til at handle om langt mere end valget af én repræsentant.
Der blev fremsat mistillidsforslag mod seks personer med tilknytning til kredsens ledelse. Kritikken omfattede blandt andet håndteringen af HB-valget, uenighed om økonomiske forhold og påstande om, at personer i kredsledelsen havde modarbejdet en genopstilling af Achton-Lyng.
Undervejs blev der også fremsat påstande om bagvaskelse og talt om mulige politianmeldelser og civile søgsmål. Netnatur beskrev udviklingen i artiklen Mistillid og magtkampe breder sig i Danmarks Jægerforbund.
Dermed bevægede sagen sig langt væk fra den oprindelige uenighed om en opstillingsfrist. Kritikerne ønskede ikke alene et nyt valg til hovedbestyrelsen. De ønskede samtidig et opgør med en væsentlig del af den eksisterende ledelse.
Det ekstraordinære kredsårsmøde blev derfor en samlet prøve på, hvilken side de stemmeberettigede havde størst tillid til efter et halvt års konflikt.
Svaret blev tydeligt. Ingen af de seks mistillidsforslag opnåede det nødvendige flertal.
De alvorlige anklager blev således ikke omsat til politisk opbakning blandt de delegerede på kredsårsmødet. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle spørgsmål i sagen er afklaret, men det betyder, at medlemmerne ikke ønskede at afsætte de personer, som kritikken var rettet imod.
Charlotte Bak havde opbakning lokalt
Valget af Charlotte Bak kom ikke ud af ingenting.
På et ekstraordinært årsmøde i Odsherred Jægerråd den 7. august deltog 32 personer. Her blev jægerrådsbestyrelsens indstilling enstemmigt vedtaget. Charlotte Bak blev indstillet som kandidat til hovedbestyrelsen, mens Morten Hansen og Anders Bie-Olsen blev indstillet som kandidater til posterne som HB-suppleanter.
Allerede her stod det klart, at der fandtes lokal opbakning til en anden løsning end at genvælge Achton-Lyng.
På kredsårsmødet den 10. september blev denne opbakning omsat til et valg. Kreds 7 fik dermed igen en stemmeberettiget repræsentant i hovedbestyrelsen efter omkring et halvt år uden direkte indflydelse på afstemningerne i forbundets øverste politiske ledelse.
Valget betyder samtidig, at Achton-Lyngs periode som Kreds 7’s repræsentant i hovedbestyrelsen er afsluttet. Hun fortsætter som formand for Dansk Flugtskydnings Forbund, men repræsenterer ikke længere kredsen i Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse.
Selve mødet blev en del af konflikten
Også grundlaget for at indkalde til det ekstraordinære kredsårsmøde blev genstand for en juridisk strid.
Høje-Taastrup Jægerråd indsamlede 49 underskrifter med krav om et ekstraordinært møde. Vedtægterne fastslår, at mindst en fjerdedel af kredsrepræsentanterne kan kræve et sådant møde, men parterne var uenige om, hvilket samlet antal repræsentanter denne fjerdedel skulle beregnes ud fra.
Hovedbestyrelsen tog udgangspunkt i de 159 delegerede, som var indberettet til det ordinære kredsårsmøde. Med den beregning var 40 underskrifter tilstrækkelige.
Kredsbestyrelsens juridiske vurdering tog derimod udgangspunkt i 394 mulige delegerede. Det ville kræve mindst 99 underskrifter. Efter denne fortolkning var de 49 underskrifter ikke tilstrækkelige.
En advokat for kredsbestyrelsen anfægtede derfor grundlaget for indkaldelsen, hvilket Netnatur tidligere beskrev i artiklen Kreds 7-sagen: Advokat anfægter grundlaget for ekstraordinært kredsårsmøde.
Uenigheden førte til en voldgiftssag om fortolkningen af forbundets vedtægter, og kredsbestyrelsen gennemførte det ekstraordinære møde under protest. Hele forløbet og den principielle uenighed blev gennemgået i Magtkamp i Jægerforbundet ender i voldgift.
En kompliceret organisation
Kreds 7-sagen har også rettet opmærksomheden mod den måde, Danmarks Jægerforbund er organiseret på.
Forbundet er bygget op gennem flere demokratiske lag. Nederst findes de lokale jagtforeninger. De indgår i kommunale jægerråd, som igen hører under en af landets otte kredse. Over kredsene findes repræsentantskabet og hovedbestyrelsen, mens forbundets administration har hovedsæde i Jagtens Hus.
Formålet er at sikre lokal indflydelse, men konstruktionen betyder også, at beslutninger og valg bevæger sig gennem flere organisatoriske led. Medlemmer vælger ikke direkte de personer, der på højere niveau træffer beslutninger på deres vegne.
Det kan gøre det vanskeligt at placere ansvaret, når noget går galt. Er det kandidaten, jægerrådet, kredsbestyrelsen, hovedbestyrelsen eller administrationen, der skulle have handlet? Netop dette spørgsmål blev tydeligt i Kreds 7, hvor en overskredet opstillingsfrist udviklede sig til en konflikt mellem flere organisatoriske niveauer.
Forbundets struktur har tidligere været genstand for kritik og blev undersøgt af et særligt strukturudvalg med repræsentanter fra organisationen. Udvalget skulle blandt andet se på sammenhængen mellem jagtforeninger, jægerråd, kredse, hovedbestyrelse og repræsentantskab.
Strukturudvalgets arbejde førte til forslag om at modernisere og forenkle dele af organisationen, men udvalgets samlede ønsker blev ikke gennemført i den form, udvalget havde lagt op til. Danmarks Jægerforbund har derfor fortsat en organisation med mange valgte niveauer og en omfattende vedtægtsbestemt fordeling af ansvar og kompetence.
Kreds 7-sagen viser, at denne konstruktion kan blive sårbar, når reglerne fortolkes forskelligt, og når tilliden mellem de enkelte led bryder sammen.
Sådan er Danmarks Jægerforbund bygget op
Jagtforeningerne:
De lokale foreninger er fundamentet under Danmarks Jægerforbund. Foreningerne har egne bestyrelser og vedtægter, men er samtidig underlagt forbundets vedtægter.
Jægerrådene:
Der kan oprettes et jægerråd i hver kommune. Jægerrådet samler kommunens lokale jagtforeninger og varetager blandt andet lokal interessevaretagelse og samarbejde.
Kredsene:
Danmark er opdelt i otte kredse. Kredsene samler jægerrådene og jagtforeningerne i større geografiske områder. Hver kreds har en kredsbestyrelse og vælger en repræsentant til hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen:
Hovedbestyrelsen er forbundets overordnede politiske ledelse mellem repræsentantskabsmøderne. Kredsens HB-repræsentant skal både varetage kredsens interesser og medvirke til at lede det samlede forbund.
Repræsentantskabet:
Repræsentantskabet er Danmarks Jægerforbunds højeste myndighed. Det består blandt andet af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne og repræsentanter valgt gennem jægerrådene.
Kritikken:
De mange niveauer skal sikre lokal indflydelse, men kan også skabe lange beslutningsveje og uklarhed om ansvar og mandat. Et strukturudvalg har tidligere undersøgt mulighederne for at modernisere organisationen, men udvalgets samlede ønsker blev ikke gennemført.
Kreds 7-sagen:
Konflikten viser, hvor vanskeligt det kan blive, når en sag bevæger sig mellem jægerråd, kredsbestyrelse, hovedbestyrelse, administration og voldgift, og parterne ikke er enige om, hvem der har kompetencen til at træffe den endelige beslutning.
Et klart nederlag til kritikerne
Kritikerne fik den ekstraordinære afstemning, de havde krævet, men ikke det resultat, de ønskede.
Achton-Lyng vendte ikke tilbage til hovedbestyrelsen, og ingen af de seks mistillidsforslag blev vedtaget. Omvendt står Kreds 7 nu med en ny HB-repræsentant og en kredsledelse, som har overlevet seks direkte forsøg på at få udtrykt mistillid til personer i og omkring ledelsen.
Det styrker kredsledelsens politiske mandat, men afstemningerne løser ikke automatisk de problemer, konflikten har blotlagt. Forløbet har vist dybe personlige og organisatoriske modsætninger, som næppe forsvinder, blot fordi stemmerne er talt op.
Det afgørende spørgsmål er derfor, om parterne accepterer medlemmernes afgørelse og begynder at samle kredsen – eller om kampen fortsætter gennem voldgift, advokater og nye anklager.
Fra Kredsen lyder det, at man vil til bunds i sagerne og starte den nye periode på et på alle måder bæredygtigt og fremtidssikret grundlag …
Charlotte Bak har efter valget understreget, at kredsen skal samles om, at medlemmerne grundlæggende vil det samme: jagten.
Efter et halvt år præget af magtkamp bliver hendes første store opgave at omsætte den ambition til virkelighed.
