En strid om underskrifter til et ekstraordinært kredsårsmøde har medført at en kredsbestyrelse nu har anlagt en voldgiftssag
Strid i Jægerforbundet: Kreds 7 indleder voldgiftssag
Af Redaktionen
Hvor mange underskrifter skal der til, før medlemmerne kan kræve et ekstraordinært kredsårsmøde i Danmarks Jægerforbund?
Det spørgsmål lyder umiddelbart enkelt. Men i Kreds 7 har uenighed om svaret udviklet sig til en alvorlig konflikt mellem kredsbestyrelsen og Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse.
Kredsbestyrelsen mener, at hovedbestyrelsen anvender en forkert fortolkning af vedtægterne. Derfor har kredsen anlagt en voldgiftssag mod Jægerforbundet.
Samtidig har hovedbestyrelsen ifølge kredsbestyrelsen afvist at betale 15.000-20.000 kroner til en uvildig advokatvurdering af sagen.
For at forstå konflikten er det nødvendigt først at forstå, hvordan Danmarks Jægerforbund egentlig er bygget op.
Fra den lokale jagtforening til toppen af Jægerforbundet
Danmarks Jægerforbund er ikke blot en landsdækkende organisation med en hovedbestyrelse i toppen.
Organisationen er bygget op i flere demokratiske lag.
Nederst findes medlemmerne og de lokale jagtforeninger. Danmarks Jægerforbund oplyser, at organisationen har mere end 800 jagtforeninger og omkring 90.000 medlemskaber, da et medlem kan tælles flere gange, hvis vedkomne er medlem af f.eks. flere lokale jagtforeninger.
Medlemmerne er typisk tilknyttet gennem en lokal jagtforening, men det er også muligt at være direkte medlem af forbundet.
Over de lokale jagtforeninger findes jægerrådene.
Der findes jægerråd i stort set alle landets kommuner. De fungerer blandt andet som forbindelsesled mellem jagtforeningerne og kommunen og varetager lokale jagtpolitiske, naturmæssige og foreningsrelaterede interesser.
Jægerrådene skal samtidig sikre forbindelsen mellem de lokale jagtforeninger og kredsbestyrelsen. Over jægerrådene ligger de otte geografiske kredse:
Kreds 1 Nordjylland, Kreds 2 Midt-vest, Kreds 3 Midt-øst, Kreds 4 Sydjylland, Kreds 5 Fyn, Kreds 6 Sydsjælland, Kreds 7 Nordsjælland og Kreds 8 Bornholm.
Hver kreds har sin egen kredsbestyrelse og sit eget kredsårsmøde.
Og netop kredsårsmødet er centralt i den aktuelle sag.
Kredsårsmødet har den øverste myndighed
Ifølge § 17 i Danmarks Jægerforbunds vedtægter har kredsårsmødet den øverste myndighed i kredsens anliggender. Kredsårsmødet består imidlertid ikke blot af alle medlemmer i kredsen.
De stemmeberettigede består blandt andet af kredsbestyrelsen, formændene for jægerrådenes bestyrelser, kredsens koordinatorer samt delegerede fra de lokale jagtforeninger.
Hver forening får én delegeret for hver påbegyndte 50 medlemmer. Det er denne konstruktion, der nu har fået afgørende betydning i Kreds 7.
Uenighed om hvor mange underskrifter der kræves
Baggrunden for konflikten er et ønske om at afholde et ekstraordinært kredsårsmøde i Kreds 7. Der blev derfor indsamlet underskrifter blandt medlemmerne.
Men parterne er uenige om, hvor mange underskrifter der efter vedtægterne skal til.
Ifølge oplysninger offentliggjort af personer fra Kreds 7 er der tale om en meget betydelig forskel. Den ene fortolkning skulle medføre et krav på knap 100 underskrifter, mens den fortolkning, som hovedbestyrelsen har lagt til grund, ifølge kritikerne betyder, at omkring 40 underskrifter kan være tilstrækkelige.
Dermed handler striden ikke bare om nogle få underskrifter, men om selve den måde, vedtægterne skal læses på.
Kredsbestyrelsen ønsker spørgsmålet juridisk prøvet.
LÆS også: Mistillid og magtkampe breder sig i Danmarks Jægerforbund
Kredsen sår også tvivl om underskrifterne
Kredsbestyrelsen har samtidig rejst spørgsmål om kvaliteten af selve underskriftsindsamlingen. Ifølge kredsformand Morten Hansen er en række underskrifter afgivet på post-it-sedler eller blanke A4-ark, hvor der alene står navn og medlemsnummer.
Det rejser efter kredsbestyrelsens opfattelse et principielt spørgsmål: Kan en underskrift dokumentere støtte til en bestemt anmodning, hvis det ikke fremgår af selve dokumentet, hvad medlemmet skriver under på?
Det er blandt de spørgsmål, kredsbestyrelsen ønsker belyst.
Hovedbestyrelsen krævede et møde
Konflikten blev for alvor skærpet i begyndelsen af august. Ifølge Kreds 7 gav hovedbestyrelsen kredsbestyrelsen besked om, at den senest den 11. august 2026 skulle indkalde til et ekstraordinært kredsårsmøde.
I modsat fald ville hovedbestyrelsen ifølge kredsens gengivelse overtage styringen af kredsen og overveje eksklusion af kredsbestyrelsen fra Danmarks Jægerforbund.
Kredsbestyrelsen valgte herefter at indkalde til ekstraordinært kredsårsmøde den 10. september. Men indkaldelsen betyder ikke, at kredsbestyrelsen har accepteret hovedbestyrelsens fortolkning.
Tværtimod sker mødet under protest.
Kreds 7 går rettens vej
Allerede den 23. juli havde kredsbestyrelsen ifølge Morten Hansen bedt hovedbestyrelsen om at åbne en voldgiftssag for at få en afklaring af vedtægterne.
Kredsbestyrelsen har siden selv anlagt voldgiftssag. Det er således ikke længere alene en intern politisk uenighed. Kredsbestyrelsen ønsker en egentlig juridisk afgørelse af, hvordan reglerne skal forstås.
Samtidig ønskede kredsbestyrelsen at bruge mellem 15.000 og 20.000 kroner på en uvildig advokatvurdering. Det fik den ikke tilladelse til.
Strid om advokaten
Hovedbestyrelsen henviser ifølge Kreds 7 til en juridisk vurdering fra PENTA Advokater. Men kredsbestyrelsen mener ikke, at advokatfirmaet kan betragtes som uvildigt i den aktuelle konflikt.
Begrundelsen er ifølge kredsbestyrelsen, at PENTA er hovedbestyrelsens faste juridiske rådgiver. Kredsbestyrelsens ønske er derfor at få en advokat uden forbindelse til nogen af parterne til at vurdere sagen.
Det ønske er blevet afvist. Dermed er spørgsmålet om advokatbistand blevet endnu et stridspunkt mellem hovedbestyrelsen og Kreds 7.
Ville betale for mødet – men ikke advokaten
Sagen fik endnu en drejning, da kredsbestyrelsen efterfølgende blev tilbudt økonomisk støtte til de ekstra udgifter, der følger med afholdelsen af det ekstraordinære kredsårsmøde. Det tilbud har Kreds 7 afslået.
Kredsbestyrelsen finder det problematisk, at der ikke gives penge til en uvildig juridisk vurdering af grundlaget for mødet, samtidig med at der tilbydes penge til selve mødeafholdelsen.
Konsekvensen bliver ifølge kredsbestyrelsen, at det ekstraordinære kredsårsmøde gennemføres uden aftensmad.
En konflikt om mere end underskrifter
På overfladen handler sagen om, hvorvidt der er indsamlet tilstrækkeligt mange gyldige underskrifter. Men konflikten udspringer af et langt større spørgsmål om magtfordelingen i Danmarks Jægerforbund.
Striden i Danmarks Jægerforbunds Kreds 7 har sit udspring i spørgsmålet om Marie-Louise M. Achton-Lyngs plads i forbundets hovedbestyrelse.
Achton-Lyng var Kreds 7’s hidtidige medlem af hovedbestyrelsen, men på kredsmødet den 3. marts 2026 blev der ikke valgt en kandidat til posten.
Baggrunden var, at Marie-Louise M. Achton-Lyng ikke var blevet opstillet rettidigt i henhold til Danmarks Jægerforbunds vedtægter. Hun kunne derfor ikke genvælges som Kreds 7’s repræsentant i hovedbestyrelsen.
Det udløste efterfølgende en omfattende intern strid.
Personkredsen omkring Achton-Lyng ønskede hende tilbage som Kreds 7’s repræsentant og kritiserede blandt andet medlemmer af kredsbestyrelsen for ikke at have sikret, at hendes kandidatur blev anmeldt rettidigt, selv om ansvaret for dette er Achton-Lyngs eget ansvar. Andre, som ønsker at stille op til lignende poster i DJ, må tilsvarende melde sig på banen …
Konflikten førte efterfølgende til krav om ekstraordinære jægerrådsårsmøder og mistillid mod seks personer i kredsbestyrelsen.
Sagens helt centrale spørgsmål er derfor ikke en almindelig politisk uenighed mellem Kreds 7 og hovedbestyrelsen. Den udspringer af, at Kreds 7 stod uden en valgt kandidat til hovedbestyrelsen, efter at den hidtidige repræsentant Marie-Louise M. Achton-Lyng ikke var blevet opstillet inden den vedtægtsbestemte frist.
Det er denne strid om repræsentationen og fortolkningen af forbundets regler, der siden har udviklet sig til en større organisatorisk konflikt.
Sådan er Danmarks Jægerforbund bygget op
Medlemmer og jagtforeninger: Danmarks Jægerforbund oplyser aktuelt, at det har mere end 89.000 medlemskaber og over 800 lokale jagtforeninger. Mange medlemmer er tilsluttet gennem en eller flere lokale jagtforeninger, mens andre er direkte medlemmer. Et medlem, der er medlem af to lokale jagtforeninger, tæller altså som to medlemsskaber …
Jægerråd: De lokale jagtforeninger indgår i kommunale jægerråd. Jægerrådene arbejder blandt andet med lokale jagtpolitiske spørgsmål, kontakt til kommunerne og koordinering mellem jagtforeningerne. De skal også sikre forbindelsen mellem jagtforeningerne og kredsbestyrelsen.
Kredsene: Danmark er opdelt i otte kredse. Kreds 7 dækker Nordsjælland. Hver kreds har en kredsbestyrelse og et kredsårsmøde.
Kredsårsmødet: Vedtægterne fastslår, at kredsårsmødet har den øverste myndighed i kredsens anliggender. Blandt de stemmeberettigede er kredsbestyrelsen, jægerrådsformænd, koordinatorer og delegerede fra jagtforeningerne.
Hovedbestyrelsen: Den overordnede ledelse af Danmarks Jægerforbund ligger hos hovedbestyrelsen. Medlemmer af hovedbestyrelsen vælges på kredsmøderne efter indstilling fra jægerrådene.
Repræsentantskabet: Består blandt andet af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne og delegerede fra kredsene. Forbundets formand vælges direkte på repræsentantskabsmødet.
Sekretariatet: Den ansatte organisation holder til i Jagtens Hus ved Kalø Vig og varetager den daglige administration og faglige understøttelse af organisationen.
Hvad er en voldgift
En voldgift er en måde at afgøre en juridisk konflikt på uden at føre sagen ved de almindelige domstole.
I stedet bliver sagen afgjort af én eller flere voldgiftsdommere, som parterne eller organisationens regler udpeger. Afgørelsen kaldes en voldgiftskendelse og er normalt bindende for parterne.
I en forening som Danmarks Jægerforbund kan en voldgift eksempelvis behandle uenighed om:
- fortolkning af vedtægterne
- gyldigheden af et valg eller en beslutning
- overholdelse af frister og procedurer
- rettigheder og pligter mellem medlemmer og forbundet
En voldgift er altså ikke nødvendigvis en retssag mod nogen i traditionel forstand. Det er en formel tvist, som forelægges et særligt organ til afgørelse.
