Nedlæggelsen af den opsøgende problemulv blev fremstillet som en triumf og det rejser nogle spørgsmål, som risikerer at gribe om sig og give et forkert billede af dansk jagtkultur
Regulering af en problemulv blev fremstillet som en triumf
Af Michael Sand, Netnatur – foto er fra arkivet
Med god grund har flere undret sig over, at den nedlagte problemulv i Vestjylland efterfølgende blev lagt frem på lit de parade så de involverede kunne stille op og lade sig fotografere med dyret. Billedet sender et signal om triumf – som om en farlig modstander endelig var blevet overvundet.
Men ulven var altså ikke dokumenteret farlig. Den blev vurderet som en problemulv, fordi dens adfærd skabte utryghed, og fordi den ikke længere udviste den skyhed over for mennesker, som myndighederne forventer af en vild ulv.
Dermed ikke sagt, at det var forkert at nedlægge den.
En ulv, der gentagne gange opsøger mennesker og ikke lader sig skræmme væk, kan skabe betydelig utryghed. Myndighederne vurderede, at den skulle fjernes, og det skete.
Det er derfor ikke selve reguleringen, der bør udløse diskussionen og stof til eftertanke. Det er behandlingen af ulven bagefter.
Et billede med nogle uheldige associationer
Når en nedlagt ulv lægges frem foran mennesker, der stiller op til fotografering, kommer billedet næsten uundgåeligt til at signalere triumf.
Det leder tankerne hen på historiske fotografier af menneskeædende tigre, løver eller leoparder, der efter lang tids jagt endelig blev nedlagt. Her kunne fremvisningen i det mindste forstås som afslutningen på et dramatisk og ofte blodigt kapitel. Mennesker var blevet dræbt eller lemlæstet, og lokalsamfund havde levet i frygt.
Den vestjyske ulv havde ikke bidt nogen. Den havde ikke angrebet nogen. Dens forseelse var i sidste ende, at den var blevet fortrolig med mennesker.
Netop derfor kommer opstillingen med den døde ulv til at virke malplaceret. Der mangler næsten kun, at en af de involverede sætter en træsko på det nedlagte dyr. Så ville associationen til fortidens triumfbilleder være fuldendt.
Og det er næppe det signal, danske myndigheder eller danske jægere ønsker at sende.
Jægerne kender betydningen af det sidste billede
Jægere ved, hvor følsomt det er, hvordan nedlagt vildt behandles og præsenteres efter jagten. Når jægere lægger vildtet på parade efter en jagt, er hensigten ikke at ydmyge de døde dyr – eller sende et signal om triumf. Tværtimod.
Vildtparaden er en gammel jagtlig tradition, hvor det nedlagte vildt samles og præsenteres ordentligt. For jægerne er det en markering af respekt for vildtet og en værdig afslutning på jagten.
Mennesker uden for jagtmiljøet kan naturligvis opleve billederne anderledes. Netop derfor er moderne jægere blevet stadig mere opmærksomme på, hvordan billeder af nedlagt vildt bliver taget og offentliggjort. Et enkelt fotografi kan nemlig fortælle en helt anden historie end den, fotografen havde tænkt sig.
Det var regulering – ikke en triumf
Der er en væsentlig forskel på en ærefuld afslutning på en jagt og myndighedernes regulering af et enkelt dyr, som af forskellige årsager har udviklet en uønsket adfærd.
Den nedlagte ulv havde ikke valgt at blive en fjende af mennesker. Tværtimod var problemet nærmest det modsatte. Den havde tilsyneladende lært, at mennesker ikke var farlige. Det kostede den livet.
Man kan sagtens mene, at reguleringen var nødvendig og samtidig mene, at der ikke var nogen grund til efterfølgende at fremstille resultatet som en sejr. Det ene synspunkt udelukker ikke det andet.
LÆS OGSÅ: Hvad er naturlig skyhed?
Et unødvendigt billede i en følsom debat
Ulven er i forvejen et af de mest konfliktfyldte dyr i dansk naturdebat. Næsten ethvert billede og enhver formulering bliver fortolket af både tilhængere og modstandere.
Derfor bør myndigheder og andre involverede være ekstra omhyggelige. Når en problemulv nødvendigvis må nedlægges, bør det kunne ske professionelt, nøgternt og værdigt. Der er ingen grund til at tilføre situationen en symbolik, der kan opfattes som hån eller triumf.
Den form for billeder kan helt unødvendigt sætte sindene i kog. Og endnu værre: De kan blive opfattet som repræsentative for den måde, danske jægere generelt behandler nedlagt vildt på. Det er de ikke.
Dansk jagtkultur rummer stærke traditioner for respekt for det nedlagte vildt. Netop derfor bør der også reageres, når et billede sender det modsatte signal.
Jeg tror og håber ikke, at vi kommer til at se en tilsvarende opstilling næste gang en problemulv skal reguleres.
Og jeg håber samtidig, at mennesker uden for jagtens verden kan kende forskel på jægernes traditionelle og respektfulde vildtparader og den efter min vurdering uigennemtænkte og uværdige udstilling af en ulv, hvis eneste synd var, at den betragtede os mennesker som venlige og ufarlige.
