– Kom nu op i gear, lyder det fra Hanning Kørvel, der mener, at Vildtforvaltningsrådet – med afsæt i debat om zink og kobber i vores vandløb – har en chance for at rette op på fadæsen, da de i sin tid sagde nej til at undersøge, om råvildt bliver syge af tungmetaller svinegylle
Undersøg fisk og råvildt for kobber og zink
Synspunkt af Henning Kørvel
Den nylige information om, at vores vandløb er forurenede med kobber og zink, men at vi alligevel godt kan spise fisk fanget i vandløb, må give overvejelser til, at vi får undersøgt sagen til bunds. Lad os derfor få undersøgt vandløbenes tilstand, og om det er sundhedsfarligt at spise fisk med indhold af kobber og zink fra svinegylle. Vildtforvaltningsrådet har et forbundet hængeparti, fordi man for nogle år siden ville have råvildt undersøgt for kobber og zink, fordi markerne og planter på disse, gødet med svinegylle, nødvendigvis må have et indhold af tungmetaller, men Danmarks Jægerforbund vendte tommelen nedad. Kom nu op i gear kære VFR og råd bod på fadæsen.
Synspunkter, der ønskes optaget, kan sendes til Netnatur.dk
Informationen i pressen, at danske vandløb er ”forurenede” med zink og kobber, har animeret journalister til at indhente kommentarer til dette fra en politisk konsulent i Danmarks Naturfredninsforening.
Valget hænger vel sagtens sammen med, at naturfredningsforeningen af mange danskere, herunder ubegavede journalister, anses for at være det eneste rette svar på alle miljøspørgsmål, uagtet at Danmarks Sporfiskerforening vil kunne svare meget mere fyldestgørende og kvalificeret på spørgsmål om vandkvaliteten i danske vandløb.
Når Danmarks Naturfredningsforening alligevel bliver spurgt, kæder jeg det sammen med. at foreningens tidligere præsident, Maria Reumert Gjerding er ny miljøminister i den ræverøde regering med S, SF og RV, og journalister således opfatter hende og naturfredningsforeningen (hvem kan se forskel på den og regeringen?) som endegyldige kapaciteter i natur- og miljøspørgsmål, og det således er givet på forhånd, hvem der skal svare på spørgsmål om vores vandløb.
Journalister er vanedyr. Når de først har fået ind i hovedet, at det er naturfredningsforeningen, man skal have en kommentar fra, så forfølges dette mål uhæmmet, uagtet at Danmarks Sportsfiskerforbund er mere kompetent til at svare på spørgsmål om vandkvaliteten i vores vandløb.
Naturligvis er der kobber og zink i vandløbene, fordi det udvaskes fra svinegylle med indhold af disse stoffer, som smågrise får for at kunne holde føden i sig, og som spredes ud på markerne.
Men hvad med selve landbrugsjorden, der er behandlet med svinegylle med kobber og zink, og de afgrøder, der dyrkes på markerne, samt det vildt, der lever der og æder markens planter?
I lighed med fisk må vildtet have optaget kobber og zink.
Miljøfreaks betegner uden betænkeligheder vandløbene som forurenede med kobber og zink fra svinegyllen, men i samme moment understreges det, at man godt kan spise fisk fanget i vandløb.
Hvordan hænger det sammen, at vandløb kan være forurenede, men at man godt kan spise fisk fra disse?
Landbrug & Fødevarer melder hus forbi
Har miljøfreaks en viden, som andre dødelige mennesker ikke har, eller…?
Grænseværdierne må være meget små, ellers kan det ikke lade sig gøre, at fisk fra forurenede vandløb og andre vandområder kan spises uden sundhedsrisiko.
Er det fordi værdierne af kobber og zink er så små, at de er næsten umålelige, eller overdriver miljøfreaks som altid groft problematikken for at hænge landbruget ud?
Landbrug & Fødevarer siger for sin part, at man overholder reglerne for spredning af gylle, og det skal nok holde.
Hvem skal så bebrejdes? Embedsmænd og forrige miljøministre, som ikke har sat sig ordentligt ind i sagen, før de giver tilladelse til spredning af kobber og zinkholdig gylle på markerne, og de således har et ansvar?
Vildtforvaltningsrådet ville for nogle år siden have undersøgt, om dansk råvildt havde optaget kobber og zink fra fødeemnerne på marker, gødet med svinegylle med indhold af kobber og zink ud fra tesen, at de antagelig blev syge af dette. Får tåler ikke føde med indhold af kobber og dør af stoffet.
Fænomenet sås første gang på Fyn i 2001 og kaldes ”Den fynske råvildtsyge”, men Danmarks Jægerforbund, der skulle tale vildtets og jagtens sag, ville mærkeligt nok ikke have undersøgt dette, selv om udgiften dengang skønnedes til 400.000-500.000 kroner, og VFR måtte derfor opgive tanken.
Tænk sig, at Danmarks Jægerforbund ikke ville have undersøgt råvildt, fordi undersøgelsen enten ville vise, at dyrene døde af zink og kobber, eller at zink og kobber blev frikendt som dødsårsag.
Det er helt utroligt.
Man kan dog redde æren ved at tage problemstillingen op i forbindelse med, at der (ikke overraskende) er konstateret kobber og zink i danske vandløb, og fordi planterne må antages også at indeholde kobber og zink, så kan man ad den vej så undersøge råvildtets sundhedstilstand, fordi råvildt, harer og andre vildtarter æder planter på markerne og i skellene, derfor må have et indhold af kobber og zink i sig.
LÆS mere om RÅVILDTSYGE
Siden 2009-2010 er afskydningen af råvildt i Danmark omtrent halveret, og hvis årsagen til, at råvildt dør, er kobber og zink i svinegyllen, der spredes ud på markerne, er Danmarks Jægerforbund principielt medansvarlig for råvildtbestandens halvering, fordi man sagde nej til undersøgelsen i VFR.
Hvis Jægerforbundet derimod uventet havde været fremsynet, så ville man i VFR have sagt ja til at få undersøgt råvildtbestandens sundhedstilstand, for resultatet kunne jo også tænkes at ville kunne frikende kobber og zink som årsag til, at råvildt dør over alt i Danmark.
Lad os derfor få undersøgt, om råvildt, harer og andre vildtarter samt fisk har kobber og zink i sig. Det er bedre at komme op i gear end slet ikke at sætte i gear.
Hvad indeholder svinegylle?
Svinegylle består hovedsageligt af urin, afføring, vand og rester fra svineproduktionen og anvendes som gødning på landbrugsarealer. Ud over næringsstoffer som kvælstof og fosfor kan gyllen indeholde blandt andet kobber og zink, som tilføres svinefoder. Disse metaller nedbrydes ikke i miljøet, men kan ophobes i jorden. Hvor meget der findes i gyllen og senere i jorden, afhænger blandt andet af fodersammensætningen, doseringen og hvor ofte arealerne tilføres gylle
