Den danske ulvebestand vokser, mens Norge holder bestanden nede gennem zoner og politiske bestandsmål. Men hvilket af de to lande har egentlig flest ulve – og hvor tæt lever de?
Har Danmark flere ulve end Norge?
Danmark er langt mindre end Norge, men forskellen mellem de to landes ulvebestande er overraskende beskeden. En direkte sammenligning kræver dog forsigtighed, fordi landene ikke tæller ulvene på samme måde.
Af Redaktionen
Har Danmark efterhånden flere ulve end Norge?
Det korte svar er, at Danmark sandsynligvis endnu ikke har flere ulve end Norge. Men forskellen mellem de to lande er blevet så lille, at spørgsmålet ikke længere er nemt at bevare …
Den seneste norske opgørelse viste mellem 55 og 58 ulve med helt eller delvist ophold i Norge. Heraf havde 34-36 udelukkende norsk tilhold, mens 21-22 levede i revirer på begge sider af grænsen mellem Norge og Sverige.
Ved hjælp af en statistisk model baseret på DNA-identificerede dyr blev den norske del af bestanden beregnet til cirka 55 ulve.
Danmark har endnu ikke offentliggjort et tilsvarende endeligt individtal for 2026. Den seneste status fra den nationale ulveovervågning viser syv kobler med hvalpe fra 2025, tre par uden dokumenterede hvalpe og en enlig revirhævdende hanulv.
Hvis den danske omregningsfaktor på syv ulve pr. reproducerende kobbel anvendes, peger syv kobler på et beregnet bestandsniveau omkring 49 ulve. Det er imidlertid et modeltal og ikke en optælling af 49 identificerede dyr.
Danmark ligger dermed tilsyneladende lidt under Norge – men ikke meget.
Ingen kender det præcise danske antal
Det kan virke mærkeligt, at man ikke blot kan tælle ulvene, men bestandens størrelse ændrer sig gennem hele året.
Den er naturligvis størst efter sommerens hvalpefødsler. Derefter falder den igen, når unge ulve udvandrer, eller dyr dør som følge af trafik, sygdom, regulering eller ulovlig efterstræbelse.
I 2025 blev der dokumenteret mindst 44 hvalpe fordelt på syv danske kobler. Det betyder ikke, at alle disse hvalpe fortsat opholder sig i Danmark i 2026. En del kan være døde, mens andre kan være vandret ud af deres føderevir og måske helt ud af landet.
Netnatur har tidligere gennemgået fordelingen af de 44 danske ulvehvalpe i 2025.
Danmark er gået over til en opgørelsesmetode, hvor antallet af reproducerende kobler ganges med syv. Metoden giver et standardiseret skøn over forårsbestanden, men den fortæller ikke præcist, hvor mange ulve der befinder sig i landet på en bestemt dato.
Derfor kan man ikke slå fast, at Danmark har præcis 49 ulve. Man kan kun sige, at syv reproducerende kobler efter den anvendte model svarer til et bestandsniveau omkring 49 dyr.
Norge tæller også grænseulve
Den norske bestand kan heller ikke betragtes som en fuldstændig isoleret national bestand.
Norge og Sverige deler en række ulverevirer langs landegrænsen. Nogle ulve lever dermed en del af tiden i Norge og en del af tiden i Sverige.
I den seneste registrering havde 21-22 af de 55-58 påviste ulve tilhold på begge sider af grænsen. Derfor beregner Norge en national andel af den fælles bestand.
Kuld, der fødes i et grænserevir, tæller med en faktor på 0,5 i det norske bestandsmål. Den anden halvdel henføres i praksis til Sverige.
Det betyder, at udsagnet »Norge har 55 ulve« er en forenkling. Tallet omfatter en beregnet norsk andel af dyr i en sammenhængende skandinavisk bestand.
Danmark hænger sammen med Tyskland
Den danske ulvebestand er på samme måde forbundet med ulvene syd for grænsen. Danmark deler normalt ikke faste ulverevirer med Tyskland på samme måde, som Norge og Sverige deler grænserevirer. Forbindelsen består først og fremmest i, at ulve vandrer mellem landene.
De ulve, som grundlagde den nye danske bestand, kom til Jylland gennem Tyskland. Siden er nye dyr fortsat vandret nordpå, mens danskfødte ulve også har forladt Danmark og er vandret mod syd.
Den danske bestand er derfor en del af den centraleuropæiske ulvebestand og ikke en lukket bestand, som udelukkende udvikler sig inden for Danmarks grænser.
Udvekslingen har stor genetisk betydning. Nye indvandrere kan tilføre gener til den danske bestand og mindske risikoen for indavl. Omvendt kan danskfødte ulve bidrage til bestanden i Tyskland.
Forbindelsen har også betydning for vurderingen af ulvens bevaringsstatus. Hvis udvekslingen mellem Danmark og Tyskland fortsætter, behøver den danske delbestand ikke i sig selv at være stor nok til at fungere som en genetisk isoleret bestand.
Netnatur har tidligere set nærmere på spørgsmålet om, hvor mange ulve der bør være.
Norge styrer efter antallet af kuld
Norge har et politisk fastsat bestandsmål og det er fire til seks ulvekuld om året. Mindst tre af kuldene skal være født i revirer, der udelukkende ligger i Norge.
I overvågningssæsonen 2025/26 blev der registreret to kuld i rent norske revirer og tre kuld i grænserevirer. Da hvert grænsekuld tæller som et halvt, svarede resultatet til 3,5 norske ynglinger.
Norge lå dermed under det politisk fastsatte interval på fire til seks årlige kuld.
Den norske politik bygger samtidig på en geografisk opdeling. Den såkaldte ulvezone ligger i det sydøstlige Norge og udgør kun omkring fem procent af landets areal.
Inden for zonen skal ulven have mulighed for at etablere revir og yngle. Uden for zonen prioriteres hensynet til husdyr og græssende dyr højere, og der er lettere adgang til at give tilladelse til at nedlægge ulve.
Netnatur har beskrevet den norske model i artiklen Ulven i Europa: Sådan regulerer andre lande bestanden.
Danmark har ikke et politisk loft
Danmark har ikke et politisk fastsat bestandsmål, som direkte kan sammenlignes med det norske.
En faglig vurdering fra DCE har tidligere peget på, at den danske bestand under bestemte forudsætninger mindst skal omfatte mellem 40 og 100 ulve for at kunne opnå gunstig bevaringsstatus.
Intervallet afhænger blandt andet af, om der fortsat vandrer ulve mellem Danmark og den centraleuropæiske bestand.
Det er ikke det samme som et politisk mål om, at Danmark skal have præcis 40 eller 100 ulve. Gunstig bevaringsstatus er en samlet juridisk og biologisk vurdering, som også omfatter bestandens udvikling, udbredelse, levesteder og genetiske forbindelse til andre bestande.
Danske forskere har vurderet, at Jylland biologisk kan rumme flere ulve end i dag. Det fortæller noget om det mulige fødegrundlag og antallet af egnede territorier, men ikke nødvendigvis hvor mange ulve samfundet politisk ønsker at have.
Netnatur har tidligere omtalt vurderingen af, at Danmark har plads til flere ulve.
Sverige vil ned mod 170 ulve
Sverige har langt flere ulve end Danmark og Norge.
For vinteren 2025/26 blev den svenske bestand beregnet til cirka 355 ulve. Den samlede skandinaviske bestand blev beregnet til omkring 390 ulve efter én metode og cirka 425 efter en anden.
Forskellen skyldes, at forskerne anvender to forskellige modeller. Den svenske regering har dog sænket referenceværdien for gunstig bevaringsstatus til 170 ulve.
Det betyder ikke, at der nu kun er 170 ulve i Sverige. Den aktuelle bestand er fortsat omkring 355 dyr. Tallet 170 er den nye nedre referenceværdi, som regeringen ønsker skal danne grundlag for den fremtidige forvaltning.
Den politiske retning er dermed klar. Sverige ønsker en mindre ulvebestand og har lagt op til, at reduktionen skal gennemføres trinvist, så bestanden fortsat vurderes at have gunstig bevaringsstatus.
De seneste fælles bestandstal for Norge og Sverige kan ses hos Rovdata.
Danmark har en højere national tæthed
Hvis ulvebestandene fordeles over landenes samlede areal, har Danmark langt flere ulve pr. kvadratkilometer end Norge.
Danmark har et areal på omkring 43.000 kvadratkilometer, men ulvene lever indtil videre i Jylland, som dækker knap 30.000 kvadratkilometer.
Et beregnet niveau omkring 49 ulve i Jylland svarer til cirka 1,6 ulv pr. 1.000 kvadratkilometer.
Norges fastlandsareal er mere end ti gange større end Jylland. Hvis cirka 55 ulve fordeles over hele Norge, bliver resultatet færre end 0,2 ulv pr. 1.000 kvadratkilometer.
Men den sammenligning kan let blive misvisende. De norske ulve er koncentreret i den sydøstlige del af landet og især i og omkring ulvezonen. Hvis bestanden i stedet sættes i forhold til dette langt mindre kerneområde, bliver den lokale tæthed væsentligt højere.
Det samme gælder Danmark. De danske ulve er ikke jævnt fordelt over hele Jylland, men er koncentreret i bestemte områder i Nord-, Vest- og Midtjylland.
Et nationalt gennemsnit siger derfor ikke nødvendigvis noget om, hvor mange ulve mennesker, husdyrholdere og jægere oplever lokalt.
Norge har meget mere stort hjortevildt
Fødegrundlaget er endnu en faktor, som gør sammenligningen vanskelig. Norge har store bestande af både elg og kronvildt. Der findes ikke ét præcist tal for, hvor mange levende dyr der står i landet, men jagtudbyttet viser størrelsesordenen.
I jagtåret 2025/26 blev der nedlagt cirka 50.150 krondyr og 26.600 elge i Norge.
Alene den norske afskydning af disse to arter er dermed væsentligt større end den samlede danske afskydning af stort hjortevildt.
Tallene kan dog ikke uden videre anvendes som mål for fødegrundlaget i de norske ulverevirer. En stor del af Norges krondyr findes på Vestlandet, mens hovedparten af ulvene lever i det sydøstlige Norge.
I de norske ulveområder spiller elgen derfor en langt større rolle. Rådyr kan også være et vigtigt byttedyr, især hvor arten forekommer tæt.
Norges samlede antal elge og krondyr fortæller således ikke præcist, hvor meget føde der findes inden for de enkelte ulverevirer.
Ulvene lever midt i de jyske kronvildtområder
Danmark har ingen fritlevende elge, men Jylland har betydelige bestande af krondyr, dådyr og rådyr. I jagtsæsonen 2024/25 blev der på landsplan indberettet cirka 12.400 nedlagte krondyr, 15.081 dådyr og 66.842 rådyr.
Der findes ikke en præcis og dækkende optælling af alle levende danske krondyr. Hovedparten af bestanden findes dog i Jylland, og flere af de vigtigste kronvildtområder overlapper med de danske ulverevirer.
Det gælder blandt andet områder omkring Thy, Klosterheden, Ulfborg, Skjern, Oksbøl og Hovborg.
Ulvene har dermed etableret sig i nogle af de danske landskaber, hvor forekomsten af krondyr er størst. Dåvildtet breder sig samtidig i Jylland, og råvildtet er fortsat vidt udbredt, selv om det årlige jagtudbytte er faldet betydeligt siden det toppede.
Jagtudbyttet kan ikke omsættes direkte til en samlet bestand. Men tallene viser, at der findes et betydeligt naturligt fødegrundlag i de områder, hvor ulvene etablerer sig. For den som ikke kende de danske arter af hjortevildt har Netnatur samlet en kort gennemgang af forskellene mellem krondyr, dådyr og rådyr.
Danmark nærmer sig Norge
Det mest præcise svar på artiklens spørgsmål er derfor, at Danmark sandsynligvis endnu ikke har flere ulve end Norge.
Den norske bestand er beregnet til cirka 55 ulve. Danmark har ikke et endeligt individtal for 2026, men syv reproducerende kobler svarer efter den anvendte omregningsmodel til et bestandsniveau omkring 49 ulve.
Forskellen er lille, men tallene er ikke direkte sammenlignelige.
Norge deler ulverevirer med Sverige og beregner sin nationale andel af grænsebestanden. Danmark er forbundet med Tyskland gennem ind- og udvandring, men opgør kun de ulve, der vurderes at opholde sig på dansk område.
Den største forskel ligger måske ikke i antallet af ulve, men i forvaltningen. Norge har en afgrænset ulvezone, et politisk mål for antallet af kuld og en lav tolerance over for ulve uden for zonen.
Danmark har ingen tilsvarende zone og intet politisk fastsat loft over bestanden. Fortsætter antallet af danske ulve med at vokse, kan Danmark derfor snart få en ulvebestand, der antalsmæssigt er større end den norske.
Ulvebestanden i Tyskland
Tyskland har en langt større ulvebestand end Danmark, Norge og Sverige.
I overvågningsåret 2024/25 blev der registreret 276 tyske ulveterritorier fordelt på:
219 kobler
43 par uden dokumenterede hvalpe
14 territoriale enlige ulve
I de registrerede territorier blev der dokumenteret mindst 1.636 ulve. Tallet omfattede 544 sikkert voksne ulve, 183 etårige dyr og 769 hvalpe. For de resterende dokumenterede dyr kunne alderen ifølge DBBW – Dokumentations- und Beratungsstelle des Bundes zum Thema Wolf ikke bestemmes præcist.
Tallet er et dokumenteret minimum og omfatter ikke nødvendigvis alle omstrejfende unge ulve.
Den tyske bestand er især koncentreret i et bælte fra Sachsen og Brandenburg gennem Sachsen-Anhalt og Mecklenburg-Vorpommern til Niedersachsen.
Antallet af tyske ulveterritorier var næsten uændret i forhold til året før. Det var første gang siden ulvens tilbagekomst omkring år 2000, at væksten i antallet af territorier ser ud til at flade ud.
Den store tyske bestand kan være afgørende for udviklingen i Danmark, fordi nye ulve kan vandre nordpå gennem Slesvig-Holsten og krydse den dansk-tyske grænse.
LÆS OGSÅ: Grænsehegnet – virker det efter hensigten?
