Vildsvinehegnet: Virker det overhovedet efter hensigten?

Vildsvinehegnet: Virker det overhovedet efter hensigten?

Af Redaktionen

Det næsten 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse blev opført for at mindske risikoen for, at vildsvin bringer afrikansk svinepest ind i Danmark.

Arbejdet begyndte i januar 2019, og hegnet stod færdigt i december samme år. Allerede ved afslutningen af byggeriet understregede Naturstyrelsen, at hegnet ikke forventedes at kunne holde alle vildsvin ude. Det skulle indgå som ét blandt flere elementer i beskyttelsen af den danske svineproduktion.

Næsten syv år efter arbejdets begyndelse mangler der imidlertid fortsat dokumentation for, at et vildsvin er nået frem til den landfaste grænse og er blevet standset af hegnet.

Kameraerne har ikke fanget et vildsvin

Hegnet er ikke ubrudt. Ved veje, jernbaner og vandløb er der åbninger, hvor dyr i princippet kan passere. Derfor blev der opsat vildtkameraer ved en række grænseovergange.

Formålet fremgår af det materiale, Folketinget behandlede før opførelsen. Kameraerne skulle gøre det muligt at overvåge, om og i givet fald hvor mange vildsvin der kom ind i Danmark gennem åbningerne. Se Folketingets høringsmateriale om vildsvinehegnet.

Ifølge det materiale om kameraovervågningen, som efterfølgende er blevet samlet og omtalt i kronikken Vildsvinene har ikke opdaget vildsvinehegnet, er der ikke registreret et eneste vildsvin ved den landfaste del af grænsen. Læs omtalen af dokumentationen bag kronikken.

Der findes dog ikke på Naturstyrelsens hjemmeside en løbende offentlig oversigt over samtlige kameraer, deres placering, driftstid og registreringer. Konklusionen må derfor formuleres præcist: Der er ikke fremlagt offentlig dokumentation for, at hegnet har standset et eneste vildsvin.

Det beviser ikke, at et vildsvin aldrig har nærmet sig en del af hegnet, som ikke blev overvåget. Men fraværet af registreringer kan heller ikke bruges som dokumentation for, at hegnet har været en succes.

Hvis der ikke er vildsvin ved grænsen, er der heller ingen dyr for hegnet at standse.

Vildsvinene står ikke nødvendigvis syd for grænsen

Debatten bliver let reduceret til et billede af tyske vildsvin, som står umiddelbart syd for hegnet og forsøger at komme ind i Danmark.

Vildsvinenes udbredelse i Slesvig-Holsten er imidlertid ujævn. De dyr, som gennem tiden er blevet set eller nedlagt i Sønderjylland, behøver heller ikke at være kommet over den landfaste grænse.

Nogle dyr kan være undsluppet fra indhegninger, mens andre kan være kommet over Flensborg Fjord. Vildsvin er gode svømmere, og en registrering nord for grænsen dokumenterer derfor ikke automatisk, at dyret har passeret den strækning, hvor hegnet står.

En reel vurdering af hegnets virkning kræver mere viden om bestanden syd for grænsen, dyrenes bevægelser før og efter opførelsen samt konkrete registreringer af dyr, der forsøger at passere.

Et studie fra Aarhus Universitet har behandlet konflikten omkring hegnet og peget på, hvordan biologisk sikkerhed, eksportinteresser, naturhensyn og grænsepolitik er blevet blandet sammen. Forskerne fremhæver samtidig den begrænsede dokumentation for hegnets faktiske virkning. Læs om AU-studiet Boar-der Fencing.

Svinepest bevæger sig ikke kun på fire ben

Afrikansk svinepest er en alvorlig virussygdom hos tamsvin og vildsvin. Sygdommen kan ikke smitte mennesker, men dødeligheden blandt smittede europæiske vildsvin og tamsvin kan være meget høj.

Lokalt kan smitten brede sig gennem direkte kontakt mellem dyr eller gennem blod, afføring, kropsvæsker og kadavere. Et dødt vildsvin kan fortsætte med at være en alvorlig smittekilde, længe efter at dyret er dødt.

Over større afstande udgør menneskelig aktivitet dog en afgørende sog måske større mitterisiko. Virus kan transporteres med levende eller døde svin, kødvarer, madrester, jagtudstyr, fodtøj, tøj, redskaber og køretøjer.

Naturstyrelsens kameraer har ifølge det hidtil fremlagte materiale ikke registreret et vildsvin ved den landfaste grænse. Det betyder ikke, at et dyr aldrig kan nå hegnet, men der mangler dokumentation for, at hegnet faktisk har standset et vildsvin.

En chauffør, turist, jæger eller landbrugsmedarbejder kan derfor – uden at vide det – flytte smitten flere hundrede kilometer på få timer. En efterladt madpakke med smittet svinekød kan udgøre en større risiko for et pludseligt geografisk spring end et vildsvin, der bevæger sig gradvist gennem landskabet.

Verdensorganisationen for Dyresundhed understreger, at smitten kan overføres gennem både dyr, svinekød og forurenede genstande. Læs WOAH’s faglige oversigt over afrikansk svinepest.

Et hegn kan muligvis forsinke bestemte vildsvins bevægelser. Det kan ikke standse virus, der passerer grænsen i en bil, på et par støvler eller i en spegepølse.

Sverige blev ramt – og bekæmpede smitten

I september 2023 blev afrikansk svinepest for første gang konstateret i Sverige. Smitten blev fundet blandt døde vildsvin omkring Fagersta cirka 145 kilometer nordvest for Stockholm.

Placeringen langt fra den nærmeste landegrænse pegede på, at virus sandsynligvis var blevet flyttet til området gennem menneskelig aktivitet. Der blev ikke dokumenteret en sammenhængende smittevej gennem vandrende vildsvin.

Myndighederne oprettede en stor smittet zone med omfattende begrænsninger. Jagt, skovarbejde og dele af friluftslivet blev standset, mens området blev gennemsøgt efter døde vildsvin. Det centrale smitteområde blev indhegnet, kadavere blev fjernet, og den lokale bestand blev senere reduceret.

Jægerne fik en afgørende rolle. Deres lokalkendskab blev brugt til eftersøgning, overvågning og indsamling af døde dyr.

Den 25. september 2024 blev Sverige erklæret fri for afrikansk svinepest – kun godt et år efter det første fund. Den svenske bekæmpelse er blevet betegnet som den hidtil hurtigste i Europa.

Resultatet er interessant i den danske debat, fordi Sverige samtidig har en meget stor vildsvinebestand. Den blev i jagtåret 2024-2025 beregnet til omkring 570.000 dyr på årets sæsonmæssige højdepunkt og cirka 318.000 efter jagt og anden dødelighed. Læs Netnaturs artikel om Sveriges 570.000 vildsvin.

Sverige bekæmpede altså et lokalt sygdomsudbrud uden at forsøge at udrydde vildsvinet i hele landet.

Smittede dyr kan dø på få dage

Fra et dyr bliver smittet, til de første symptomer viser sig, går der normalt nogle dage. Netnaturs sygdomsoversigt, baseret på Fødevarestyrelsens oplysninger, angiver typisk fem til ti dage.

Ved det akutte sygdomsforløb får dyrene høj feber, bliver sløve og mister appetitten. De kan udvikle ukoordinerede bevægelser, diarré, opkastninger og røde eller blålige misfarvninger af huden som følge af blødninger.

Når de alvorlige symptomer først viser sig, kan dyret dø i løbet af få dage. Ved meget aggressive virusvarianter kan dødeligheden nærme sig 100 procent. Læs Netnaturs samlede gennemgang af sygdommen og symptomerne.

Det døde dyr bliver derefter en del af smittekæden. Virus kan overleve i blod, væv og kød, og andre vildsvin kan blive smittet gennem kontakt med kadaveret.

Derfor handler bekæmpelsen ikke kun om at skyde levende dyr. Det er mindst lige så vigtigt hurtigt at finde, undersøge og fjerne de døde.

Hvorfor jagten kan blive standset

Det kan virke selvmodsigende, at myndigheder indfører jagtforbud i et område med smittede vildsvin. Forklaringen er, at drivjagt, hundearbejde og anden forstyrrelse kan få levende dyr til at forlade området, før sygdommens udbredelse er kortlagt.

Ved et nyt udbrud kan der derfor oprettes en central kernezone, en større smittet zone og yderligere restriktionsområder. I den første fase kan almindelig jagt og færdsel blive indstillet. Herefter kan en kontrolleret reduktion af bestanden begynde, når området er afgrænset og eventuelt indhegnet. Vigtigt er det, at der ikke er dyr, der forlader området.

For danske jægere, som rejser på vildsvinejagt, er det særlig vigtigt at rengøre og desinficere støvler, tøj, våben, knive og andet udstyr. Blod eller jord fra et smitteområde kan i værste fald transportere virus videre. Se Netnaturs vejledning om svinepest og jagtrejser.

Afrikansk Svinepest opdaget i Kenya – beskrevet i 1921

Afrikansk svinepest forbindes normalt med året 1921. Det var her, den skotske dyrlæge Robert Eustace Montgomery offentliggjorde den første videnskabelige beskrivelse af sygdommen.

Selve sygdomsudbruddene var blevet observeret tidligere. Montgomery undersøgte en alvorlig sygdom blandt importerede tamsvin i Kenya i perioden 1909-1918. Grisene udviklede høj feber og omfattende blødninger, og næsten alle døde.

Sygdommen lignede klassisk svinepest, men også grise, som var immune over for klassisk svinepest, blev ramt. Dermed stod det klart, at der var tale om en anden sygdom.

Virus cirkulerede naturligt mellem afrikanske svinearter uden at de oprindelige afrikanske værtsdyr nødvendigvis blev alvorligt syge. Problemet opstod for alvor, da importerede tamsvin kom i kontakt med smittede dyr.

Sygdommen forblev i Afrika frem til 1957, hvor den nåede Portugal. I 2007 blev en aggressiv virusvariant indført i Georgien, sandsynligvis gennem forurenet madaffald fra et skib. Herfra spredte den sig gennem Rusland og Østeuropa og nåede EU i 2014.

Forløbet viser både langsom lokal spredning blandt vildsvin og pludselige geografiske spring, som ikke kan forklares med dyrenes egne bevægelser.

Hegnet rammer ikke kun vildsvin

Et næsten 70 kilometer langt hegn gennem et sammenhængende grænselandskab berører nødvendigvis mere end den art, det er bygget til at standse.

Kronvildt kan normalt springe over det cirka 1,5 meter høje hegn, men det betyder ikke, at alle dyr gør det. Dåvildt og råvildt kan også passere eller springe, men alder, kondition, flugtretning og terræn kan påvirke deres reaktion.

For mindre pattedyr er billedet mere kompliceret. Ræv, grævling, odder, hare og andre arter kan benytte åbninger, eller passere, hvor hegnet møder veje og vandløb. Men et hegn behøver ikke være fuldstændig uigennemtrængeligt for at påvirke dyrenes valg af ruter.

Et vildsvin kan dø få dage efter, at de alvorlige symptomer viser sig. Virus kan imidlertid overleve i kadaveret, som dermed kan smitte andre dyr længe efter dødstidspunktet.

International forskning i grænsehegn viser, at fysiske barrierer kan ændre pattedyrs bevægelser, koncentrere dem omkring åbninger og i nogle tilfælde opdele bestande. Effekten afhænger stærkt af hegnets højde, vedligeholdelse og antallet af sikre passager.

Der er derimod ikke offentliggjort en samlet dansk før-og-efter-undersøgelse, som dokumenterer, hvordan netop det sønderjyske hegn har påvirket kronvildt, dåvildt, råvildt, ræv og andre arter.

Det må anses som en væsentlig mangel. Når staten kan anvende 79,5 millioner kroner på at opføre et grænsehegn, burde det også være muligt systematisk at undersøge, hvordan hegnet påvirker den øvrige fauna.

Danmark er ikke det eneste land

Vildsvinet er en hjemmehørende dansk art, men den oprindelige fritlevende bestand blev udryddet i begyndelsen af 1800-tallet. Arten er i dag registreret som regionalt uddød på Den Danske Rødliste.

Danmark er dog ikke det eneste land, hvor vildsvinet historisk er blevet udryddet. Det er blandt andet sket i Sverige og Storbritannien. Sverige fik senere igen en fritlevende bestand med udgangspunkt i undslupne dyr.

Det særlige ved Danmark er derfor ikke den historiske udryddelse. Det særlige er den nuværende beslutning om aktivt at forhindre arten i at genetablere sig, selv om den lever frit i blandt andet Sverige, Tyskland og Polen.

Den svenske bekæmpelse blev gennemført uden at udrydde vildsvinet i landet. Sveriges bestand blev i jagtåret 2024-2025 beregnet til omkring 570.000 dyr på årets højeste tidspunkt. For få årtier siden var der ingen … eller meget få.

Dyrenes Beskyttelse har betegnet Danmark som det eneste land, der i nyere tid bevidst søger at udrydde en hjemmehørende pattedyrart.

Norge arbejder også på at reducere sin forholdsvis nye vildsvinebestand kraftigt og har overvejet en egentlig udryddelse. Det vil derfor være for kategorisk at kalde Danmark det eneste land.

Det kan derimod konstateres, at den danske linje adskiller sig markant fra Sverige og Tyskland: Her forvaltes vildsvinet som en del af den fritlevende fauna, mens Danmark søger at forhindre, at arten overhovedet etablerer sig.

Flere artikler om artens historie, jagt og forvaltning findes på Netnatur.dk/VILDSVIN.

Et symbol kan ikke erstatte dokumentation

Danmarks store svineproduktion gør det både forståeligt og nødvendigt at tage risikoen for afrikansk svinepest alvorligt. Et udbrud kan få omfattende økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.

Netop derfor bør indsatsen vurderes efter dokumenteret virkning.

Vildsvinehegnet rammer ikke kun vildsvin. En kronhjort kan muligvis springe det halvanden meter høje hegn, men hegnet kan stadig ændre dyrenes vandringsruter og lede kron-, då- og råvildt mod veje og åbninger. Hvor stor barrierevirkningen er, mangler fortsat at blive dokumenteret samlet.

Hegnet er den mest synlige del af beskyttelsen mod svinepesten. De vigtigste barrierer kan imidlertid være langt mindre synlige: kontrol med importerede fødevarer, rengøring af dyretransporter, høj biosikkerhed i besætningerne, korrekt håndtering af madaffald og hurtig undersøgelse af døde svin.

Når kameraerne endnu ikke har dokumenteret et vildsvin ved den landfaste grænse, kan fraværet ikke i sig selv bruges som bevis for, at hegnet har været en succes.

Det viser først og fremmest, at der mangler dokumenterede dyr, som hegnet kan siges at have standset.

Hvor findes afrikansk svinepest?

Sygdommen er ikke nødvendigvis udbredt i hele det enkelte land. Et land kan være registreret som ramt, selv om smitten kun findes i afgrænsede zoner.

Pr. 16. september 2026 er der registreret afrikansk svinepest hos vildsvin og/eller tamsvin i følgende 13 EU-lande:

• Bulgarien
• Estland
• Italien
• Kroatien
• Letland
• Litauen
• Polen
• Rumænien
• Slovakiet
• Spanien
• Tjekkiet
• Tyskland
• Ungarn

Tyskland er eksempelvis ramt, men der er ikke konstateret smitte i Schleswig-Holstein eller ved den danske grænse.

Kilde: EU-Kommissionens løbende oversigt over afrikansk svinepest. De konkrete udbrud fremgår af EU’s aktuelle ADIS-rapport.

Finland konstaterede i august 2026 landets første tilfælde blandt vildsvin tæt ved den russiske grænse og oprettede efterfølgende smitte- og restriktionszoner.

Uden for Europa er afrikansk svinepest udbredt i dele af Afrika og Asien. Kina og flere sydøstasiatiske lande har været hårdt ramt. I Amerika er smitten konstateret i Den Dominikanske Republik og Haiti.

Sverige blev ramt i 2023, men blev erklæret fri i september 2024. Belgien og Tjekkiet har også tidligere bekæmpet afgrænsede udbrud, selv om Tjekkiet senere igen fik konstateret smitte.

Situationen ændrer sig løbende. EU-Kommissionens oversigt viser de aktuelle europæiske restriktionszoner.