En ændring af våbenbekendtgørelsen betyder, at jægere kan miste deres jagttegn og våbentilladelser på grund af domme, der ligger mange år tilbage i tiden
Gammel dom kan nu koste jagttegnet – ny regel gælder også tidligere straffesager
En ændring af våbenbekendtgørelsen betyder, at jægere kan miste deres jagttegn og våbentilladelser på grund af domme, der ligger mange år tilbage. Allerede inden den seneste regelændring havde politiet behandlet 47 sager. Nu rejser sagen nye spørgsmål om retssikkerhed og konsekvenserne for tidligere godkendte jægere
Gammel dom kan nu koste jagttegnet – ny regel gælder også tidligere straffesager
Af Redaktionen
En gammel straffedom kan få alvorlige konsekvenser for danske jægere, selv om de i mange år har haft gyldigt jagttegn og våbentilladelser uden problemer. Den 11. november 2026 trådte en ændring af våbenbekendtgørelsens § 48 a i kraft.
Ændringen gør det udtrykkeligt klart, at bestemte straffedomme og afgørelser om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning kan medføre automatisk bortfald af allerede udstedte tilladelser – også når forholdene ligger før reglernes ikrafttræden”.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 974 af 6. november 2026, som blev offentliggjort den 10. november. Dermed har Justitsministeriet taget stilling til et spørgsmål, som siden sommeren har skabt usikkerhed blandt jægere og sportsskytter: Kan en gammel dom, der allerede er afsonet, pludselig føre til, at man mister retten til at have jagtvåben?
Svaret er efter ministeriets opfattelse ja, når betingelserne i reglerne er opfyldt.
47 borgere blev ramt, før politiet satte sagerne i bero
Problemstillingen er ikke kun teoretisk. I et svar til Folketingets Retsudvalg den 11. november oplyser Rigspolitiet, at Politiets Administrative Center allerede fra 1. juli 2026 begyndte at træffe afgørelser om bortfald af våbentilladelser med henvisning til ældre domme.
Inden sagsbehandlingen blev sat i bero den 16. juli, havde 47 borgere modtaget afgørelser om bortfald eller afslag på baggrund af domme eller tilhold fra før reglernes ikrafttræden. For 42 af de 47 personer lå den relevante dom eller afgørelse mere end fem år tilbage.
30 af sagerne blev påklaget til Rigspolitiet, og klagerne fik opsættende virkning, mens sagerne blev undersøgt. I de øvrige sager blev fristen for afhændelse af våben udskudt, men nogle borgere havde allerede skilt sig af med deres våben.
Tallene fremgår af Justitsministeriets svar på spørgsmål 279 fra Folketingets Retsudvalg. Opgørelsen omfatter både afslag og bortfald og oplyser ikke, hvor mange af de berørte borgere der er jægere. Den siger heller ikke noget om, hvor mange der fremover kan blive omfattet af reglerne.
Ikke alle gamle domme er omfattet
Den nye bestemmelse betyder ikke, at enhver tidligere straffedom automatisk fører til tab af jagttegn eller våbentilladelse. For straffedomme er udgangspunktet en ubetinget fængselsstraf på mindst 60 dage for bestemte lovovertrædelser. Det omfatter blandt andet visse former for vold, seksualforbrydelser, våbenkriminalitet, trusler og narkotikakriminalitet.
Reglerne omfatter desuden personer, der har fået tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter den særlige lovgivning på området. Her gælder ikke det samme krav om en fængselsdom. De omfattede lovovertrædelser er beskrevet i våbenbekendtgørelsens bilag 5, hvor der også er fastsat forskellige virkningsperioder.
For en række lovovertrædelser opererer reglerne med perioder på 10 eller 20 år fra løsladelsen. For visse særligt alvorlige forbrydelser gælder en længere periode frem til det fyldte 80. år. Det betyder, at både den konkrete lovovertrædelse, tidspunktet og den pågældendes situation har betydning for, hvordan reglerne finder anvendelse.
Retssikkerheden er kommet under pres
Det mest kontroversielle ved ændringen er, at tidligere godkendte jægere kan blive berørt. En person kan eksempelvis have fået en dom for mange år siden, afsonet sin straf og efterfølgende levet et lovlydigt liv. Vedkommende kan siden have fået udstedt og fornyet jagttegn og våbentilladelser efter politiets almindelige vandelsvurdering.
Alligevel kan den gamle dom nu få betydning. Netnatur beskrev allerede i juli 2026 problemstillingen i artiklen Advokater overrasket: Ny våbenregel kan faktisk koste jagttegnet. Her fremgik det, at advokatfirmaet Penta Advokater havde rejst tvivl om, hvorvidt reglerne kunne anvendes på gamle straffedomme uden en tydelig overgangsbestemmelse.
Den tvivl førte også til en midlertidig standsning af politiets behandling af de pågældende sager. Med den seneste bekendtgørelsesændring har Justitsministeriet nu præciseret, at reglerne netop skal omfatte tidligere domme. Men spørgsmålet om proportionalitet og retssikkerhed er ikke dermed forsvundet.
Ministeriet afviser, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft
I et andet svar til Folketingets Retsudvalg har Justitsministeriet forholdt sig direkte til spørgsmålet om tilbagevirkende kraft. Ministeriet fremhæver, at lovgrundlaget blev vedtaget i 2024, og at formålet var at sikre en mere konsekvent udelukkelse af personer dømt for visse lovovertrædelser fra adgang til våben.
Samtidig understreger ministeriet, at der efter dets vurdering ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Begrundelsen er, at reglerne fastsætter fremtidige konsekvenser for eksisterende tilladelser på baggrund af tidligere forhold, og at der efter ministeriets opfattelse er hjemmel til dette i våbenloven.
Det fremgår af svaret på spørgsmål 281 i Folketingets Retsudvalg. Forskellen er juridisk væsentlig. Der er ikke tale om, at en person straffes på ny for en gammel forbrydelse. Der er derimod tale om, at en tidligere dom får nye administrative konsekvenser.
For den berørte jæger kan resultatet imidlertid opleves som en ekstra sanktion, der kommer mange år efter, at straffen blev afsonet. Det rejser et principielt spørgsmål: Hvor længe skal en tidligere lovovertrædelse kunne påvirke en borgers mulighed for at udøve en lovlig fritidsinteresse?
Hvad sker der med jagtvåbnene?
For jægere, der bliver omfattet af reglerne, kan konsekvenserne være betydelige. Det handler ikke alene om retten til at gå på jagt, men også om den fortsatte lovlige besiddelse af jagtvåben og ammunition. Efter våbenbekendtgørelsens § 50 kan våben og ammunition som udgangspunkt besiddes i indtil 10 dage efter et bortfald, med de undtagelser der følger af bestemmelsen.
Hvornår fristen begynder, afhænger blandt andet af, om indehaveren tidligere er orienteret om reglerne, eller først får meddelelse om bortfaldet. Det er derfor afgørende, at berørte jægere reagerer på henvendelser fra politiet og får afklaret deres situation.
Der er mulighed for at klage over afgørelser, men en klage betyder ikke nødvendigvis, at man uden videre kan fortsætte med at besidde eller anvende våbnene. Hvis en dom senere bliver ændret, så betingelserne for bortfald ikke længere er opfyldt, bliver tilladelsen heller ikke automatisk gyldig igen. Reglerne kræver en ny ansøgning.
Netnatur har tidligere beskrevet både de generelle stramninger og politiets administrative behandling af våbentilladelser. Læs blandt andet Strammere kontrol med våbentilladelser og Våbentilladelser: Oplysning om sagsbehandling.
Hvor mange jægere kan blive berørt?
Et centralt spørgsmål er fortsat ubesvaret. Hvor mange danske jægere og sportsskytter har tidligere fået en dom eller anden afgørelse, der nu kan få betydning for deres tilladelser? De 47 sager fra juli viser, at problemstillingen allerede har haft konkrete konsekvenser.
Men de offentliggjorte oplysninger giver ikke grundlag for at vurdere, hvor mange yderligere borgere der kan blive berørt. Rigspolitiet har i svaret af 11. november oplyst, at behandlingen af sager om ældre domme og tilhold var sat i bero, mens fortolkningen blev afklaret.
Den nye bekendtgørelse præciserer nu retsgrundlaget, men det fremgår ikke af de offentliggjorte oplysninger, om den administrative sagsbehandling efterfølgende er blevet genoptaget. Der mangler desuden en nærmere afklaring af, hvordan tidligere godkendte indehavere bliver orienteret, og hvordan reglerne om klage og afhændelse vil blive praktiseret.
Skal en gammel dom følge jægeren resten af livet?
Sagen berører et grundlæggende princip i den danske våbenlovgivning. Myndighederne skal naturligvis kunne forhindre, at personer, som udgør en sikkerhedsrisiko, får adgang til skydevåben. Men der er også forskel på en person, som aktuelt vurderes at være farlig, og en person, som for mange år siden begik en lovovertrædelse, afsonede sin straf og siden har fået gentagne godkendelser fra politiet.
Netop den forskel er central for diskussionen om de nye regler. Den seneste ændring betyder, at en tidligere vandelsgodkendelse ikke nødvendigvis beskytter en jæger mod at miste sine tilladelser på grund af en gammel dom. Dermed er spørgsmålet ikke længere alene, om politiet har hjemmel til at anvende reglerne på tidligere forhold.
Det handler også om, hvorvidt konsekvenserne står i rimeligt forhold til den lovovertrædelse, der blev begået – og hvor lang tid der er gået siden. For danske jægere er der tale om en væsentlig ændring, som kan få betydning langt ud over de 47 sager, der allerede er registreret.
Den nye regel om jagttegn og våbentilladelser
Ændringen af våbenbekendtgørelsens § 48 a trådte i kraft den 11. november 2026. Bestemmelsen omfatter blandt andet våbentilladelser, samtykke til jagttegn, våbenpåtegninger og andre godkendelser efter våbenlovgivningen.
Reglen kan medføre bortfald ved ubetinget fængsel på mindst 60 dage for nærmere bestemte lovovertrædelser samt ved tilhold, opholdsforbud eller bortvisning. Ændringen fastslår udtrykkeligt, at også domme og afgørelser fra før ikrafttrædelsen er omfattet.
Reglerne indeholder visse undtagelser for erhvervstilladelser. Politiets Administrative Center havde inden 16. juli 2026 behandlet 47 sager om bortfald eller afslag med henvisning til tidligere forhold. I 42 af sagerne lå det relevante forhold mere end fem år tilbage. Det samlede antal jægere, der kan blive berørt, er ikke offentliggjort.
