Hvordan går det med hjortedebatten og den tilknyttede diskussion om adaptiv vildtforvaltning? Vi bringer her en oversigt
Af Redaktionen
Hvad ved vi og hvad ved vi ikke om den igangværende debat om hjortevildtforvaltning? Og hvad ved vi og hvad ved vi ikke om den diskussion, der kører om den adaptive vildtforvaltning? Vi bringer herunder en oversigt.
Hjortedebat og ny regering
Vi ved, at miljøminister Esben Lunde Larsen endnu vurderer den indstillede hjortevildtplan fra Vildtforvaltningsrådet. Det har han gjort siden sensommeren 2016.
Vi ved dog også, at både Esben Lunde Larsen og hele det nuværende ministerie for miljø og fødevarer er i spil under de igangværende forhandlinger om dannelsen af en ny regering.
Derfor ved vi ikke om Venstres tilsyneladende mere aktive jagtpolitik og herunder ministerens helt overordnede grundprincipper om mest mulig frihed til den enkelte jæger, vil leve videre efter dannelsen af en ny trekløver regering med Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti.
Måske vil den nye regering falde tilbage på den praksis, der har kendetegnet forgængerne i ministerstolen. Nemlig at ministeren mere eller mindre blindt følger de indstillinger, der kommer fra vildtforvaltningsrådet.
Adaptiv vildtforvaltning
Danmarks Jægerforbund har afholdt en række dialogmøder over det meste af landet. Det sidste møde blev afviklet d. 23. november. Vi ved, at Jægerforbundets ledelse er tilfredse med dialogen omkring bl.a. adaptiv vildtforvaltning.
En fremtrædende debattør gav efter et afholdt møde udtryk for, at han var blevet klogere på den adaptive vildtforvaltning.
Det er muligt, at de fremmødte er blevet klogere på hvad Danmarks Jægerforbund mener, når de roser den adaptive vildtforvaltning. Men de omkring 230.000 jægere, der ikke deltog på møderne, er ikke blevet klogere.
Netnataur.dk har fulgt forbundets udtalelser om adaptiv vildtforvaltning i de seneste to, tre år. Og vi ved stadig ikke, hvad det er forbundet mere præcist vil med den adaptive forvaltning.
Hvordan skal den organiseres og finasieres og hvem skal bestemme, hvem der skal bestemme?
Forbundsledelsens tanker rejser flere spørgsmål end de giver svar. Når alt kommer til alt er det med adaptiv vildtforvaltning, som det er med så meget andet: Smagen afhænger af det, som man hælder på.
Er adaptiv vildtforvaltning alene et spørgsmål om hurtigere tilpassede jagttider? Eller udløser overgang til adaptiv vildtforvaltning også oprettelse af lokale vildtforvaltningsråd? Eller tænker forbundetsledelsen stadig i de såkaldte laug eller tvangs-lag, som de bød ind med under forhandlingerne om fremtidens hjortevildtforvaltning i Vildtforvaltningsrådets nationale hjortevildtgruppe?
Vi ved dog, at den igangværende kæbeindsamling i Nordjylland er et eksempel på data-dokumenteret vildtadministration, som knytter sig til den adaptive vildtforvaltning. Jægerne skal bevise deres indflydelse på vildtbestandene. Og står det til Danmarks Naturfredningsforening har jægerne bevisbyrden.
Men denne bevisbyrde kan være meget tung at løfte. Og hvad mener Danmarks Jægerforbund om det? Det ved vi ikke. Men vi ved de er meget ivrige efter at komme i gang med at indsamle data. Også selv om vi endnu har til gode at se en decideret plan for hvad det er at ledelsen overordnet set vil med den adaptive vildtforvaltning.
Hjortedebat og kæbeundersøgelse
Vi ved, at Danmarks Jægerforbund har valgt at overhøre advarslerne om at indsamle kæber fra nedlagte krondyr indtil der er fuld klarhed over metodens anvendelighed.
Vi ved ikke om tandsnitsmetoden er anvendelig, når den anvendes på aldersvurdering af fritlevende kronvildt i Danmark. Med udgangspunkt i den samme undersøgelse siger vildtbiolog Egon Bennetsen ét, mens forskerne på DCE siger noget andet.
Desværre har DCE ikke ønsket at informere Netnatur.dk om de bagvedliggende mellemregninger. DCE diskuterer ikke med enkeltpersoner, hedder det sig i afslaget.
Vi ved dog, at lokale jagtforeninger i Nordjylland har forsøgt at få besvaret de spørgsmål Netnatur ikke kunne få besvaret af DCE. Det er DCE som står bag den rapport, som fremtidens lovgivning på området skal støtte sig op ad.
F.eks. har de lokale foreninger søgt indsigt i den anvendte regnemetode, som DCE bruger, når de kommer frem til, at aldersvurdering ved hjælp af tandsnitsmetoden er en sikker metode.
Indsigten i regnemetoden er yderst interessant, da denne kan afgøre om 2+2 er lig med 4 eller om det også kan være lig med 3 og 5.
Forenklet det faktisk det, som debatten mellem den nordjyske vildtbiolog og DCE-forskerne handler om. Det er efter alt at dømme en debat om matematik, som i modsætning til vildtbiolog kendetegnes ved, at der kan sættes to streger under facit.
Men skal et resultat kunne efterprøves kræver det naturligvis indsigt i de anvendte data og de anvendte mellemregninger, hvor komplicerede og langhårede de end måtte være.
Vi ved dog, at DCE har tilbudt at udarbejde en såkaldt populær videnskabelig rapport om emnet. Vi ved ikke om der er nogen, der har efterlyst en sådan. Men vi ved, at mange har efterlyst konkrete svar på konkrete spørgsmål. Ikke kun om tandsnitsmetoden, men også om en række andre metoder anvendt i DCE’s rapport om bæredygtig hjortevildtforvaltning.
Møder og kaffe
Vi ved, at vildtbiolog Egon Bennetsen er inviteret til et møde med DCE- forskerne og Jægerforbundets jagtfaglige afdeling. Dette møde afvikles i december. Vi ved også, at repræsentanter fra de lokale jagtforeninger, som gen-rejste spørgsmålene til DCE’s anvendte metoder, er inviteret til at deltage i mødet.
Læsere, der følger de sociale medier, ved også, at Netnatur.dk er inviteret til kaffe hos Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef og forbundets kommunikationschef.
Men modsat det indtryk man kan få, når man læser Facebook-gruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark, ja så har Netnatur.dk allerede meddelt, at vi naturligvis gerne vil mødes med den øverste ledelse af Danmarks Jægerforbund.
D. 8. november forslog vi, at Netnaturs redaktør fik mulighed for at møde den samlede hovedbestyrelse under førstgivne og passende lejlighed.
Dermed lagde vi op til et åbent møde helt uden filter, hvor vi måske kunne blive lidt klogere på hinanden og på hvordan vi hver især ser os selv i den proces, der danner landets jagtpolitik.
Dermed kunne vi sikkert også få svar på en af de ting, vi meget gerne vil vide. Nemlig hvorfor formanden og enkelte medlemmer af hovedbestyrelsen har indledt et verbalt kapløb. Et kapløb om hvem, der kan fremstamme de bedste, værste udsagn om Netnatur.dk
Efter dette møde med den mere eller mindre samlede hovedbestyrelse vil det være helt oplagt at tage en kop kaffe med den jagtfaglige og mere kommunikative afdeling.
Naturligvis er der herfra et stærkt ønske om, at den kritiske dialog med Danmarks Jægerforbund genoprettes.
Desværre blev ideen om et dobbelt-møde afslået efter drøftelse i forbundets hovedbestyrelse.
Netnatur.dk fik dog tilbudt et møde med forbundets formand Claus Lind Christensen med deltagelse af allerede nævnte afdeling for hhv jagt og kommunikation.
Vi er naturligvis lidt skuffede over, at vi ikke fik et møde med HB helt uden filter. Når det er nævnt ser vi naturligvis frem til at mødes med formanden, når debatten er kommet ud af det vadested, som debatten befinder sig i.
Bedre er det at vente indtil vi ved noget mere. Altså indtil til vi ved hvem, der skal stå i spidsen for den nye regerings jagtpolitik: Hvordan den nye hjortevildtforvaltning kommer til at se ud. Og, ikke mindst, til vi ved mere om de videnskabelige metoder, der er anvendt i det materiale, som har dannet grundlag for fremtidens jagtlovgivning.
Når alt dette falder på plads, vil det være en rigtig god ide, at Netnatur.dk afholder et møde med formanden for Danmarks Jægerforbund. Da ved vi nemlig, at der bliver rigtig meget at snakke om.
Se oversigt over relaterede artikler herunder: