– Vi har over 100.000 elefanter og hvad vil briterne sige, hvis de havde bare 500. Sådan lød det fra Ugandas præsident, der under møde i London udtrykte ønske om reducering af landets bestand af elefanter
Af Redaktionen
Skal trofæjagt fortsat være en del forvaltningen af Afrikas vilde dyreliv?
Det mener Prince William ifølge The Sunday times, som hævder, at The Duke of Cambridge støtter Botswanas ønske om at genindføre trofæjagt på elefanter, da landets store bestand forvolder stor skade på landets produktion af fødevarer.
Hertugens synspunkter om fordelene ved trofæjagt har atter trukket overskrifter, da Ugandas præsident Masisi mødtes med hertugen under en konference i London om ulovlig handel med truede dyrearter.
Under mødet diskuterede de bl.a. problemet med, at Botswana har så mange elefanter, at de store dyr i følge præsidenten skal reduceres i antal, da de skader landets økonomi og levebrød.
Elefanter er et følsomt emne
Den afrikanske præsident gav under konferencen udtryk for, at han er meget opmærksom på, at elefantjagt er et ømt emne, der vækker stærke følelser.
Men han understregede samtidig, at Uganda i dag har ca. 170.000 elefanter. Det svarer til, at cirka 40% af Afrikas stærkt pressede elefantbestand lever i Uganda, da bestanden i følge oplysninger fra The Times, er opgjort til 415.000
Men på trods af sin forståelse for, at regulering af Afrikas elefanter er et følsomt emne, tog præsidenten dog bladet fra munden.
Han gjorde det således klart, at han tager afstand fra de dyreelskere, der ikke forstår, at Uganda også ønsker at beskytte sin befolkning.
– Hvad vil Storbritanien sige til at have 100.000 elefanter vandrende frit omkring, spurgte præsidenten, der oplyste, at han gerne ville levere 500 elefanter som til en start kunne teste briternes tolerance.
I et interview med The Sunday Times sagde præsidenten, at det kan blive nødvendigt at aflive elefantfamilier, fordi de gør skade på afgrøder, angriber mennesker og ødelægger hegn, hvilket kan gøre det muligt for syge dyr at inficere kvæg.
– Desværre skal det nogle gange være hele familier, som skal fjernes, da elefanter har en meget god hukommelse. Vi ønsker ikke at have traumatiserede elefanter vandrende omkring, forklarede han.
Hvorvidt trofæjagt kan være med til at finansiere nogle af de mange skader, som de mange elefanter påfører de ofte fattige bønder, var en af de ting, der blev diskuteret under mødet.
Prince William har tidligere argumenteret for, at trofæjagt kan være et væsentlig middel til bevarelsen af verdens vilde dyreliv, hvis pengene fra jagten går tilbage til beskyttelse af arterne og deres levesteder.
Helt så tydelig var hertugen efter meget at dømme ikke under mødet, men ifølge The Sunday Times er han klar til at støtte trofæjagt, da han mener, at dette kan være med til at finansiere forvaltningen af truede dyrearter. Et anliggende som ligger prinsen meget på sinde.
– Under sin åbningstale gav Prince William således udtryk for, at han frygter, at elefanter, tigere og næsehorn kan være udryddet i naturen, mens han børn endnu er i tyverne.