De mindre lodsejere og “ikke medlemmer” bidrager stort set ikke med noget som helst. Det er budskabet fra Danmarks Jægerforbund. Og det udsagn anser kendt debattør som regulær krigserklæring
Kommentar af Michael Sand, Netnatur.dk
Bølgerne er gået højt i de tre år, hvor jægere har debatteret som aldrig før. Set henover de sidste måneder, ser det dog ud til, at roen med enkelte undtagelser er ved at sænke sig over debatterne.
Men konflikterne ulmer og i aktuel udgave af Danmarks Jægerforbunds medlemsblad puster forbundet nu atter til ilden.
”De mindre lodsejere og uorganiserede jægere bidrager i realiteten kun med etik – i form af ansvarsfuld afskydning eller det modsatte ”
Budskabet er leveret af formanden for DJ´s hjortevildtudvalg og er et citat hentet fra artiklen ” Hellere motivere end begrænse jægerne”. Denne udmelding bliver af flere – herunder kendt debattør og stifter af gruppe for hjortevildtforvaltning – tolket som en regulær krigsærklæring.
Alle mod alle
Men hvorfor dog denne genoplivning og optrapning af konflikten?
En gigantisk vækst i det danske hjortevildt på flere hundrede procent ligner trods alt en regulær vindersag. Men sådan er udviklingen ikke forvaltet. Vindersagen er blevet til en tabersag, hvor alle har kæmpet mod alle.
Det har været skovbrug mod landbrug, statsejede arealer mod de privatejede … og det har været de større jordbesiddere mod de mindre jordbesiddere. Ja, det har endda været jagtmedier mod jagtmedier. Hvor Netnatur.dk har sat alle sejl for at dække udviklingen, har andre vendt det blinde øje til. Men at gøre ingenting, er også at gøre noget og dermed bliver man alligevel en slags part i sagen.
Hjortesag i korte træk
Hvordan er det så gået i den lange debat, som startede, da DJ-formanden varslede nye principper i den danske jagt- og vildtforvaltning?
Det er et stort spørgsmål og det er vanskeligt at svare på. Men herunder følge en kort opsummering på de mange faglige artikler såvel som mere kommenterende opslag og læserbreve om hjortedebat, der kan læses på Netnatur.dk
Aralbegrænsning: Død
To gange har Vildtforvaltningsrådet (VFR) over de senest tre år forsøgt at få arealkravet implementeret i dansk jagt- og vildtforvaltning. Begge gange har de ansvarlige miljøministre for området afvist indstillignerne.
Tvangslaug: Død
Man kan ikke “tvinge” folk ind i et laug ved at tilbyde medlemmerne af et laug rettigheder, som dem uden for sammenslutningen ikke har. F.eks. ved at tillade kronvildtjagt efter solnedgang til medlemmerne, alt i mens dem, som ikke er er medlem af det lokale laug, må gå hjem, når solen går ned.
Foreningstvang: Død
Man kan ikke tvinge folk ind i en forening, hvor medlemskab er en forudsætning for visse rettigheder. Dette er anskueliggjort i en sag, hvor medlemmer af lokal lystfiskerforening ikke kunne tildeles særlige rettigheder til laksefiskeriet. Rettigheder knyttet til den private ejendomsret kan ikke betinges af medlemskab og det gælder efter alt at dømme for fiskeri såvel som det gælder for jagt.
Jagt by design: Anskudt
“Jagt by design” som et overordnet princip blev alvorlig anskudt, da DJ-formand Claus Lind Christenen fik ram på en kronhjort under en kongejagt i efteråret 2018.
Hjorten blev af flere – både kritikkere og tilhængere af DJ’s hjortepolitik – udlagt som en “skånehjort” i forhold til teorierne i “jagt by design”. Teorier som selv samme formand har stået i spidsen for.
DJ-formanden var naturligvis stolt over sit held. Derfor sendte han en smilie af sig selv og den nedlagte hjort til det sociale medie Instagram. Billedet tilknyttede han søgeordene #En vild dag i skoven og #Kongejagt
Hvorvidt hjorten var ung eller gammel eller hvorvidt den var godt eller mindre godt anlagt, må læserne selv vurdere (Se evt. hjort og læs debat om samme på Facebookgruppe Hjortvildtforvaltning i Danmark d. 2. november 2018)
Flot så den dog ud og herfra skal der kun lyde et stort tillykke til DJ-formanden. Og et tak for, at det blev tydeliggjort, at “jagt by design” ikke kan erstatte jagttider. “Jagt by design” er først og fremmest designet til at skabe ufred mellem jægere, som i situationen og jagtens hede kan se forskelligt på hjortens alder og kvalitet.
Tandsnit: Burde være død
Metoden til at vurdere afskydningen ved at se på tænderne fra nedlagte dyr er dumpet i dansk test. Endda med et brag. Det har vildtbiolog Egon Bennetsen vist i en lang række artikler. Også selv om Jægerforbundet har gjort, hvad de kunne for at lægge låg på hans stemme. Men først mange ubetalte skriverier, møder og opslidende spekulationer senere, må forbundet indrømme, at den gennemførte undersøgelse ikke holder, hvad DCE lover. En stor undskyldning til Egon Bennetsen lader dog vente på sig. I stedet fortsætter forbundet uanfægtet indsamling af tænder fra nedlagt hjortevildt.
Adaptiv forvaltning
Hvad er der tilbage af Jægerforbundets ønske om at indføre adaptiv forvaltning på en række vildtarter i Danmark. Ja i forhold til de oprindelige tanker, kun en skygge.
Det lykkedes ikke at plante en adaptiv skelpæl på privatejet jord. Jagtretten er efter alt at dømme grundlovssikret.
Derfor ser det også ud til, at den omfattende adaptive og socialt anlagte styreform er blev omdefineret til mere dynamiske jagttider. Dermed har man ikke tabt ansigt. Men der er stor forskel på adaptiv vildtforvaltning og dynamiske jagttider. Adaptiv vildtforvaltning var i den oprindeligt fremlagte form langt mere yderliggående, hvad ovenstående oprids forhåbentlig også tydeliggør.
Hvorom alt er, står det klart, at vildt og jagt vanskeligt lader sig placere i regneark. Det står også – efter meget at dømme – klart, at man ikke lovligt kan fordele licenser i forhold til arealstørrelse og medlemskab af særlige foreninger eller sammenslutninger.
Dermed er ideen efter alt at dømme faldet til jorden. Kun i de ganske få tilfælde, hvor man kender en vildtbestands størrelse kan det give mening, at tale om meget dynamiske jagttider. Den kortnæbbede gås, der yngler på øen Svalbard, kan i enkelte år have meget ringe ynglesucces. Derfor kan det være en god ide – som det allerede praktiseres – at regulere jagtsæsonens længe efter antallet af ungfugle. Dermed høstes der i de dårlige år kun behersket af bestandens egenkapital i form af ældre ynglefugle.
Afvist stormløb
Som det fremstår herover er stormløbet mod de nuværende danske jagtrettigheder løbet ud i igenting. De er taget i opløbet eller afvist af landets siddende minister på området. Herfra har man fastholdt, at jagtrettigheder er knyttet til ejendomsretten. Og den afhænger ikke af størrelsen på det areal, man har til rådighed.
Den nuværende ministers afvisning skete så sent som i efteråret 2018, hvor også ønsket om arealkrav i tilknytning til jagt på dåvildt blev sendt retur til afsender.
Set fra Netnatur-stolen blev dette anset som et af de sidste punktumer i en lang og opslidende debat.
Åben krigsærklæring
Det var vores opfattelse, at også Danmarks Jægerforbund havde brug for at puste ud og slikke de mange sår, som debatten har påført alle os, som har deltaget aktivt i diskussionen.
Der er trods alt en tid for alting: En for debat og udveksling af modsatrettede synspunkter. Og en for at samle og fokusere på alt det, som forener os – på trods af vores forskellige muligheder og traditioner.
Men det lader ikke til, at Jægerforbundet deler den betragtning. Bedst som vi håbede, at freden var ved at sænke sig over det danske jagtmiljø, stryger forbundet en tændstik i det sprængfarlige jagtmiljø.
Endda i en sådan grad, at stifter af debatgruppe for hjortevildtforvaltning kundgør, at der nu ikke længere er tale om debat. DJ-artiklen ser han som en regulær krigsærklæring.
Det er især nedenstående citat fra artiklen, som kan læses på nævnte Facebookgruppe, som får John Chris fra gruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark til at reagere:
”De mindre lodsejere og uorganiserede jægere bidrager i realiteten kun med etik – i form af ansvarsfuld afskydning eller det modsatte ”
Det har længe været åbenlyst, at dele af Jægerforbundets top ønsker at trække den førte jagtpolitik i retning mod et forbud mod jagt på mindre arealer. Det kommer ikke som en overraskelse.
Men at der nu så åbenlyst opildnes til konflikt mellem medlemmer og ikke medlemmer overrasker. Og desværre kan det kun ses som et åbenlyst forsøg på splitte det danske jagtmiljø endnu mere end det allerede er.
Stifteren af Facebookgruppen ser da også udmeldingen som genstart af det, som han benævner som “krigen”. Og er det tilfældet, er stifteren åbenbart klar til at tage udfordringen op.
I en kommentar til den tolkede krigsærklæring i Jægerbladet skriver John Chris:
– Vi er HELT klar !!!!!! spørgsmålet er om DJ er klar, og om DJ har råd.
Herfra skal der lyde en opfordring til, at alle besinder sig og holder hovedet koldt. Og i den forbindelse påhviler der Jægerforbundet et særligt ansvar.
Jægerforbundet blev trods alt til på baggrund af en fusion mellem tre forskellige jagtforeninger. Foreninger der også dengang så forskelligt på mangt og meget, men som fandt det klogeligt at stå sammen og forene sig under en samlet fane i et samlet forbund.
Samme ånd kan vi kun håbe på vil sænke sig over forbundets forholdsvis nye ledelse, når det indses, at de må og skal forene sig med de mange mindre lodsejere og alle os, der p.t. ikke er “organiseret” i hverken Danmarks Jægerforbund eller andre landsdækkende jagtforeninger.
Helt i strid med fremlagte synspunkt i DJ-bladet bidrager vi nemlig til andet end blot “ansvarsfuld afskydning eller det modsatte” Ikke mindst har mange af os i de sidste tre år bidraget til bevarelsen af den danske jagtmodel, som er for de mange og ikke for de få.
Den model har nemlig vist sig at fungere. Ikke kun har den ført til voksende bestande af hjortevildt. Den har også ført til meget stor anseelse i det offenlige rum, som også omgiver Jægerforbundets øverste ledelse.
KLIK og læs også kommentar til hvordan hhv Dansk Ornitologisk Forening og jægerne håndterer og udnytter fremgang i bestande til fordel for hhv jagtsagen og fuglesagen
