I Thüringen i Tyskland fik en mand sig én på opleveren, da en vildsvineso pludselig stod i et klasselokale …
Af Peter Thisted
Omkring kl. 13 torsdag dukkede vildsvinet pludselig op på skolen og fik sig forvildet ind i et klasselokale. Til alt held var det pågældende lokale netop blevet forladt af en fjerde klasse.
Da soen blev opdaget tilkaldte man i al hast en jæger. Manden besluttede sig dog for at tilkalde en dyrlæge som assistance, da han nok mente, det ville føre for vidt at skyde soen på skolens område.
Dyrlægen fik soen bedøvet og efter at have smidt en frakke over dyret fik de den båret uden for skolens område, hvor den så blev sat fri.