Lørdag den 15. november indvies et nyt vådområde ved Haarby på Vestfyn efter et omfattende entreprenørarbejde …
Af Redaktionen
Projektet, som har kostet omkring 3 mio. kroner, indbefatter en genskabelse af Haarby å, som nu atter har fået meandrer, så den slynger sig i landskabet. Her ud over har man udvidet to eksisterende søer samt etableret to helt nye søer.
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen fortæller til TV2 Fyn:
– Det er dejligt at se, at vådområdet nu er færdigt, og resultatet kan vi kun glæde os over: Helnæs Bugt bliver renere, husejere i Haarby får mindre risiko for vand i kælderen, og fugle og padder får bedre levevilkår. Også de involverede lodsejere er godt tilfredse med projektet.






