Notat fra 2003 om risiko for rikochetter under udøvelse af riffeljagt har rejst bekymring i Miljøstyrelsen
Kommentar af Netnatur.dk
Den måtte jo komme til debat før eller siden og nu er den her:
Nemlig debatten, som tager udgangspunkt i en undersøgelse fra 2003, der ser på risikoen for opspringende projektiler under jagt med riffel i Danmark.
Miljøstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet (VFR) har nu fundet rapporten frem ad skuffen og i et VFR-referat fra mødet i december 2019 kan man man bl.a. læse:
“Tidligere undersøgelser udført af DMU og Hærens Kampskole (2003) har i begrænset omfang belyst, at riffelprojektiler ved skud med lave anslagsvinkler (op til 10 grader) kan medføre rikochetter, og at projektilet i sådanne situationer overvejende forbliver intakt og dermed kan være skadevoldende.
Fareområdet for riffelammunition vurderes derudover at aftage ved faldende riffelkaliber. De nævnte undersøgelser fastlægger at yderligere forsøg er påkrævet for at kunne fastsætte fareområder for rikochetter, såvel som hvilke sikkerhedsvinkler som ikke medfører rikochetter.”
I mødereferatet skrives der desuden følgende:
” … at man ved riffeljagt kun skal skyde, hvis der er frit skudfelt, at man aldrig skal afgive skud uden et sikkert kuglefang, aldrig skyde lavt mod en uoverskuelig baggrund, overholde en sikkerhedsvinkel på mindst 40 grader og ved fare for rikochetter, skal man udvise særlig forsigtighed.”
I referatet påpeges, at jagtriflen er et kraftigt våben med lange sikkerhedsafstande.
Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at det kan være hensigtsmæssigt at fokusere på initiativer, som fortsat sikrer en sikker udøvelse af riffeljagt.
Følgende initiativer – mærket med fed herunder – vurderes i den forbindelse relevante:
Revidering af regler for skydetårne og skydestiger
Placering af skydestiger/–tårne kan ikke udføres nærmere end 130 meter fra anden ejendom, medmindre der er en naboaftale herom. Reglen medfører, at små ejendomme umiddelbart ikke kan opstille skydestiger/-tårne eller at ejendomme ikke kan placere skydestiger/–tårne optimalt, hvad angår skudchance såvel som sikkerhed (kuglefang).
I stedet for opsættes skydestiger og – tårne, hvor det er lovmæssigt muligt, således at skudafgivelse sker mod naboejendommen.
Ved fjernelse af afstandskravet på 130 meter sikres i flere tilfælde en mere hensigtsmæssig placering hvad angår sikkerhed.
De øvrige regler om placering kan ligeledes udgøre en begrænsning ift. skydetårne og skydestiger.
Hvis man lemper kravene til placering af skydetårne og skydestiger, vil det ligeledes forbedre mulighederne for at sikre optimalt overblik fra tårnet/stigen herunder fremme muligheden for at optimere placeingen ift. sikker skudafgivelse.
Krav til riffelprøven
En sikker og kontrolleret skudafgivelse er af stor betydning for et sikkert skud.
I 2020 forventes implementering af krav om et skydeforløb forud for aflæggelse af en riffelprøve.
Skydeforløbet skal sikre, at kommende riffeljægere introduceres til jagtrelevante skydestillinger og derigennem får en fornemmelse for egne begrænsninger.
Med de nuværende forslag til regler stilles hverken krav om fornyet aflæggelse af riffelprøve eller skydeforløb når riffelprøven er bestået, begge dele kan overvejes, men kan medføre kapacitetsproblemer på skydebanerne.
Informationsmateriale om sikker riffeljagt
Et informationsmateriale til sikker riffeljagt skal fokusere på en bred målgruppe bestående af riffeljægere. Et interaktivt informations/undervisningsmateriale vurderes at kunne sikre en let tilgængelighed af relevant information.
Et eksempel kan være, at der udarbejdes grafik/film af forskellige jagtsituationer set fra en riffeljægers perspektiv.
Disse situationer kan vise forskellige jagtsituationer, hvor jægeren foretager skudafgivelse til en stykke vildt, og hvor målgruppen skal forholde sig til opstillede sikkerhedselementer, og på den baggrund vurdere om der udøves sikker riffeljagt.
Udarbejde sikkerhedsprincipper for riffeljagt
For nuværende er sikkerhed under riffeljagt nævnt i det jagtetiske regler. En mere detaljeret udarbejdelse af sikkerhed under riffeljagt kan eksemplificere konkrete situationer med tilhørende vejledninger/anvisninger. Eksempelvis hvordan man forud for riffeljagt kan planlægge og forberede sikker riffeljagt.
Notat om risikoen for rikochetter ved riffelskud og sikkerhed under udøvelse af riffeljagt har bragt afstandskrav til debat i Vildtforvaltningsrådet.
Såvidt altså reaktionen i Vildforvaltningsrådet på baggrund af spørgsmål rejst af Miljøstyrelsen omkring opsætning og sikker jagtudøvelse fra skydetårne og – stiger.
I 2018 blev der indført nye regler for opsætning af skydeplatforme i forhold til jagt ved foderpladser.
Spørgsmålet er nu om Vildtforvaltningsrådet inddrog sikkerhedsvurderingen – påpeget i undersøgelse fra 2003 – i de regler ?
Hvis svaret er nej eller ikke i tilstrækkelig grad, står man nu overfor en ny situation. For hvad vil man nu veje tungest:
Foderafstande til skydetårne – og – stiger, afstand til naboeareal eller mere sikker skydning med mere sikker kuglefang.
I den perfekte verden skal man sikre sig, at alle krav er opfyldt. Men som det bl.a. fremgår af referat, kan det på flere arealer være en kabale at få alt til at gå op i en højere enhed med de nye og gældende regler:
Der skal være mindst 130 meter til naboareal og mindst 130 meter til foderplads, når der drives jagt på kronvildt.
LÆS også:
Da det samtidigt skal være muligt at opnå sikkert kuglefang og skydetårnet skal falde ind i omgivelserne, kan det være kompromisernes kunst.
Dertil kommer at de nuværende regler af og til opfattes forskelligt og er genstand for en vis fortolkning.
En sag rejst i Nordjylland viser, at selv Naturstyrelsen tilsyneladende har svært ved at overholde alle reglerne for opsætning af skydetårne på egne arealer.
LÆS også:
ULOVLIGE JAGTTÅRNE HOS NATURSTYRELSEN THY
Flere distrikter er allerede opmærksomme på det uhensigtmæssige i placering af skydetårne 130 meter fra skel. Derfor tillader de, at der opsættes skydetårne og -stiger tættere på nabogrænserne. F.eks. i de perioder, hvor der afvikles drivjagt.
Dermed sikre distriktet sig, at der på naboarealerne skydes væk fra det areal, hvor der afvikles jagt.
Hvorvidt man også under revideringen af de evt. nye regler for opsætning af skydetårne også vil kræve, at jægerne skal sandsynliggøre, at projektiler ikke forlader egen jagtgrund, er uvist. Men overfor denne redaktionen er argumentet hørt luftet flere gange …
En anden diskusison, der uvilkårligt vil opstå, når man graver sig ned i DMU-rapporten fra 2003, er spørgsmålet om sikker skydning fra skydetårne.
Hvor sikkert er det egentlig og på hvilke afstande udligner effekten evt. sig?
Kan man stadig tale om mere sikkert kuglefang, når man skyder på længere hold?
Eller er det primært på kort skudafstand, at man har afgørende sikkerhedsmæsig fordel ved skud fra skydestiger og skydetårne?
Kan jagt fra skydetårne i nogle situationer måske ligefrem give jægeren falsk sikkerhed?
Mange spørgsmål har rejst sig efter DMU-rapporten fra 2003 er blevet støvet af og ånden så at sige sluppet ud af flasken.
Men … set i lyset af de tiltag, der over den seneste tid er gjort i forsøget på at begrænse jagt på mindre arealer, er det nok for tidligt for mindre jordbesiddere og jægere med mindre jagtarealer at strække armene i vejret.
Det er langt fra givet, at evt. nye regler vil gøre det nemmere at opsætte skydeplatforme uden aftale med naboenerne – en mulighed, der naturligvis kan ophæve de afstandsregler, der er formuleret i nuværende lovgivning.
DMU-notatet kan nemlig betyde, at det ikke kun er 130 meter reglen, der rulles tilbage og sikkerhed – hvad det så end er – vægtes højere end noget andet.
Udskifter man de lyse briller med de mørke på kan det lige så vel være begyndelsen til enden for riffeljagt på mindre arealer.
Hvis riffeljagt gøres betinget af kuglefang på egen grund, er der endnu et parameter, der skal lægges til kabalen af sikker riffeljagt.
Afslutningsvis skal som altid i denne slags debatter om jagt og sikkerhed nævnes, at jagt i almindelighed regnes som en meget sikker livsstil. Både for udøvere og for alle andre.
I Sverige, som vi også jagt-kulturelt ofte sammenligner os med, er det holdningen, at man er kommet så tæt på sikker jagt, at man ikke via nye tiltag kan bringe antallet af ulykker længere ned.
Uheld vil altid opstå, men endnu er der ikke opfundet et regelsæt, der er så finmasket, at det kan fange menneskelige fejl, lyder svenskernes konklusion.
LÆS mere om:
JAGTULYKKER Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 129)
