Læser af Netnatur forholder sig spørgende overfor regulering af hjortevildt. Her følger svar på rejste spørgsmål
DELTAG I SPØRGEUNDERSØGELSE NEDERST I DETTE OPSLAG
Af Redaktionen
Læser af Netnatur.dk rejser i juli måned 2020 kritiske spørgsmål vedr. regulering af dåvildt, som denne mener af og til bliver foretaget på et ikke kontrolleret grundlag.
KLIK og læs artiklen herunder.
REGULERING ELLER BARE KLØE I PEGEFINGEREN?
Netnatur.dk har rejst spørgsmålene overfor Naturstyrelsen og skriver d. 22 juli følgende:
Kære SNT
Netnatur.dk har modtaget skrivelse, hvor en bruger udtrykker ønske om bedre indsigt i hvordan man udfører regulering af dåvildt på Lolland og Falster.
Brugeren savner bedre indblik i de tilladelser, der gives og vil også gerne vide, hvordan styrelsen kontrollerer, at de dyr, der nedlægges, også svarer til de dyr, som der er givet reguleringstilladelse til.
Håber I kan hjælpe med svar på disse spørgsmål.
Svaret vil blive anvendt på Netnatur.dk i forlængelse af de rejse spørgsmål.
Mvh
Michael Sand, Netnatur.dk
D.D. ( 5. august 2020) har vi med tak modtaget svar fra Naturstyrelsens jagtteam, som er oprettet under afdeling for Arter og Naturbekyttelse. Svaret ses herunder.
Tak for din henvendelse af 22. juli som Naturstyrelsen har videresendt til Miljøstyrelsen.
Besvarelsen på de fremsendte spørgsmål findes i det vedhæftede.
Svar på spørgsmål vedrørende regulering af dåvildt
Tilladelser til regulering af dåvildt håndteres på tværs af landet efter de samme retningslinjer, og da spørgsmålene der stilles vedrørende regulering af dåvildt på Lolland Falster derfor er af generel karakter, får du her svar på spørgsmålene fra Miljøstyrelsen som myndighed for reglerne i bekendtgørelse om vildtskader, BEK nr 1006 af 14/06/2020 (vildtskadebekendtgørelsen).
Tilladelse til regulering af dåvildt 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang i jagttiden kan gives efter §21.
Derudover kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til regulering af dåvildt efter §26, hvis det vurderes at der er grundlag derfor, f.eks. ved omfattende skader på afgrøder.
I de tilfælde følges samme retningslinjer som for regulering af kronvildt efter §21 , stk. 2.
Det vil sige at der fra 16. juli og indtil 30. september kan gives tilladelse til regulering af kalv.
I enkelte tilfælde kan der i foråret, inden yngleperioden, gives tilladelse til regulering af kalv fra foregående år, og i særlige tilfælde til regulering af spidshjort i samme periode.
Som udgangspunkt gives der ingen reguleringstilladelser i yngleperioden fra 1. maj til 15. juli, men der kan dog også her, i særlige situationer med alvorlige skader på afgrøder, tillades regulering af kalv fra foregående år og spidshjort.
I en tilladelse til regulering stilles der vilkår for reguleringens udøvelse. For en reguleringstilladelse til dåvildt vil der indgå vilkår om hvor- og hvornår reguleringen må finde sted, samt hvilke og hvor mange dyr der må nedlægges.
Der er ikke praksis for systematisk at kontrollere alle dyr nedlagt på reguleringstilladelser. Hvis der konstateres overtrædelse af vilkårene i en tilladelse overgives sagen til politiet til behandling efter vildtskadebekendtgørelsens strafbestemmelse i §39.
I kalenderåret 2019 er der i hele landet givet i alt 51 tilladelser til regulering af dåvildt. Deraf er 49 tilladelser givet efter vildtskadebekendtgørelsens §26 til regulering forår og sommer, mens 2 er givet efter §21 til regulering før solopgang og efter solnedgang i jagtsæsonen. På de 51 givne tilladelser er der i alt nedlagt 8 dyr.
Opret din egen spørgeundersøgelse til brugerfeedback Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 138)